Forskel mellem versioner af "Hørve sogn"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (31 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | [[Hørve]] sogn dannede tidligere en halvø, beliggende mellem de nu udtørrede arealer: [[Lammefjorden]] og Svinninge Vejle. Det hørte under Dragsholm Birks jurisdiktion, som havde tingsted i [[Nykøbing Sjælland]], men i kirkelig henseende hører det under Skippinge herred. | + | [[Fil:Hørve.jpg|400px|thumb|left|Udsigt over Hørve ca. 1905 set fra Vejleby.<br>Til venstre ser man Søndergade, og til højre i baggrunden anes Hørve kirke.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]][[Hørve]] sogn i [[Odsherred]] dannede tidligere en halvø, beliggende mellem de nu udtørrede arealer: [[Lammefjorden]] og Svinninge Vejle. Det hørte under Dragsholm Birks jurisdiktion, som havde tingsted i [[Nykøbing Sjælland]], men i kirkelig henseende hører det under Skippinge herred. |
Dets afstand fra hver af de tre nærmest liggende købstæder: Holbæk, [[Nykøbing Sjælland]] og Kalundborg er ikke meget forskellig, mellem 3 og 4 mil. | Dets afstand fra hver af de tre nærmest liggende købstæder: Holbæk, [[Nykøbing Sjælland]] og Kalundborg er ikke meget forskellig, mellem 3 og 4 mil. | ||
| − | Med hensyn til navnet skriver J. H. Larsen i sin topografiske beskrivelse af [[Odsherred]] i | + | Bønderne i Vallekilde-Hørve var hoveripligtige under Adelersborg ([[Dragsholm Slot]]). |
| + | |||
| + | Med hensyn til navnet skriver J. H. Larsen i sin topografiske beskrivelse af [[Odsherred]] i 1832, at Hørve, der dengang hørte under Vallekilde sogn, og han kom frem til, at navnet skrives "Hwørf", og "Hvørf", og at der i Sverige var et sted af samme navn, men som han ikke kunne erindre hvor var. | ||
Han konkluderede, at i skriftsproget hedder det nu Hørve, men i daglig tale "Hørre", og muligt er det et sammentruffet navn, og da bliver det vanskeligt at opklare, og måske er det ældre end Gothernes ankomst til vore lande, og da nedstammer navnet fra et os ukendt sprog, og en ukendt folkestamme. | Han konkluderede, at i skriftsproget hedder det nu Hørve, men i daglig tale "Hørre", og muligt er det et sammentruffet navn, og da bliver det vanskeligt at opklare, og måske er det ældre end Gothernes ankomst til vore lande, og da nedstammer navnet fra et os ukendt sprog, og en ukendt folkestamme. | ||
| − | Andre mener at navnet [[Hørve]], skal komme af et ord, som betyder et sted, hvor landet vender. - En lidt | + | Andre mener at navnet [[Hørve]], skal komme af et ord, som betyder et sted, hvor landet vender. - En lidt vidtløftig påstand, men den er da også mulig. |
J. H. Larsen fortsætter med at anslå, at arealet er på 2.024 tdr. land med et folketal på 426 mennesker med 1 sognekirke, 1 skole, 28 bøndergårde, 1 boelsted, 26 huse med jord, 7 huse uden jord. | J. H. Larsen fortsætter med at anslå, at arealet er på 2.024 tdr. land med et folketal på 426 mennesker med 1 sognekirke, 1 skole, 28 bøndergårde, 1 boelsted, 26 huse med jord, 7 huse uden jord. | ||
| Linje 19: | Linje 21: | ||
Sognet var i forrige tider kun af ringe størrelse, med ved udtørring af Svinninge Vejle 1850 tillagedes det 66 tdr. land, hvad jo dog kun var af mindre betydning i sammenligning med udvidelsen ved [[Lammefjorden]]s tørlægning, hvorved dets størrelse forøgedes med 2.680 tdr. land, og [[Hørve]]s tidligere udstrækning mere end fordobledes. | Sognet var i forrige tider kun af ringe størrelse, med ved udtørring af Svinninge Vejle 1850 tillagedes det 66 tdr. land, hvad jo dog kun var af mindre betydning i sammenligning med udvidelsen ved [[Lammefjorden]]s tørlægning, hvorved dets størrelse forøgedes med 2.680 tdr. land, og [[Hørve]]s tidligere udstrækning mere end fordobledes. | ||
| − | I [[Hørve]] finder man byerne [[Hørve]], Vejleby, Stationsbyen og Hørve Lammefjord, hvoraf de 3 første gennemskæres af Slagelse-Nykøbing landevej | + | I [[Hørve]] finder man byerne [[Hørve]], Vejleby, Stationsbyen og Hørve Lammefjord, hvoraf de 3 første gennemskæres af Slagelse-Nykøbing landevej.[[Fil:Brydebjerg.jpg|400px|thumb|right|Fra sønderjydernes besøg i Hørve 1909, hvor de holder rast på holdepladsen ved Brydebjerg.<br>Udflugten var arrangeret af Hørve Friskole ved Christen Otto Pedersen Vang.<br>Foto: Christen Otto Pedersen Vang.]] |
Sognet begrænses mod vest af [[Vallekilde sogn]], mod syd af Svinninge sogn i Tuse herred, mod øst af Kundby sogn i Tuse herred og mod nord af [[Fårevejle sogn]]. | Sognet begrænses mod vest af [[Vallekilde sogn]], mod syd af Svinninge sogn i Tuse herred, mod øst af Kundby sogn i Tuse herred og mod nord af [[Fårevejle sogn]]. | ||
| Linje 25: | Linje 27: | ||
Sognet er gennemgående fladt, idet den sydlige del af den udtørrede Svinninge Vejle og den østlige del af den udtørrede [[Lammefjorden]]. Kun i den nordvestlige del hæver landet sig opimod Vindekilde. | Sognet er gennemgående fladt, idet den sydlige del af den udtørrede Svinninge Vejle og den østlige del af den udtørrede [[Lammefjorden]]. Kun i den nordvestlige del hæver landet sig opimod Vindekilde. | ||
| − | [[Hørve kirke]], der ligger i Gl. [[Hørve]], er opført af rå og kløvede kampesten med hvælvinger, og så sent som i 1564 forsynet med kalkmalerier | + | [[Hørve kirke]], der ligger i Gl. [[Hørve]], er opført af rå og kløvede kampesten med hvælvinger, og så sent som i 1564 forsynet med kalkmalerier |
| − | |||
Før anlæggelsen af [[Odsherreds Jernbane]] var der i [[Hørve]] kun få huse og et forsamlingshus. | Før anlæggelsen af [[Odsherreds Jernbane]] var der i [[Hørve]] kun få huse og et forsamlingshus. | ||
| Linje 32: | Linje 33: | ||
Da [[Hørve station]] blev anlagt opstod en del industrielle virksomheder, hvoraf skal nævnes maskinfabrik, skotøjsfabrik, maskinsnedkeri og rugemaskinefabrik. Desuden findes i byen afdelinger af Banken for Holbæk og Omegn og af Kalundborg og Omegns Bank. | Da [[Hørve station]] blev anlagt opstod en del industrielle virksomheder, hvoraf skal nævnes maskinfabrik, skotøjsfabrik, maskinsnedkeri og rugemaskinefabrik. Desuden findes i byen afdelinger af Banken for Holbæk og Omegn og af Kalundborg og Omegns Bank. | ||
| + | |||
| + | Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974. | ||
| Linje 42: | Linje 45: | ||
[[Niels Peter Slott]] fra 1919-1934. | [[Niels Peter Slott]] fra 1919-1934. | ||
| + | |||
| + | [[Ole Nielsen, Hørve]] | ||
'''Befolkningstallet:''' | '''Befolkningstallet:''' | ||
| − | 1769 = | + | 1769 = 368 - 1787 = 338 - 1801 = 386 - 1834 = 410 - 1840 = 472 - 1850 = 484 - 1860 = 584 - 1870 = 600 - 1880 = 600 - 1890 = 740 |
| − | + | 1901 = 923 - 1911 = 1.212 - 1930 = 2.838 (sammen med [[Vallekilde sogn]]) 1955 = 2883 - 1976 = 1.168 - 1980 = 1.341 - 1985 = 1.361 - | |
| − | 1787 = | + | 1990 = 1.468 - 1995 = 1.474 - 2000 = 1.515 - 2005 - 1.553 |
| − | |||
| − | 1801 = | ||
| − | |||
| − | 1834 = | ||
| − | |||
| − | 1840 = | ||
| − | |||
| − | 1850 = | ||
| − | |||
| − | 1860 = | ||
| − | |||
| − | 1870 = | ||
| − | |||
| − | 1880 = | ||
| − | |||
| − | 1890 = | ||
| − | |||
| − | 1901 = | ||
| − | |||
| − | 1911 = 1.212 | ||
| − | |||
| − | 1930 = 2.838 (sammen med [[Vallekilde sogn]]) | ||
| − | |||
| − | 1976 = 1.168 | ||
| − | |||
| − | 1980 = 1.341 | ||
| − | |||
| − | + | '''Kilder:''' | |
| − | + | ''Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.'' | |
| − | + | ''Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.'' | |
| − | + | ''Statistikbanken, dk - Dansk Demografisk Database 2015.'' | |
| + | ''Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832.'' | ||
| − | '' | + | ''Holbæk Amts Venstreblad 11. februar 1949.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 26. apr 2012, 20:06 (CEST) |
| − | |||
[[Kategori: Sogne]] | [[Kategori: Sogne]] | ||
Nuværende version fra 22. jun 2018, 09:11
Dets afstand fra hver af de tre nærmest liggende købstæder: Holbæk, Nykøbing Sjælland og Kalundborg er ikke meget forskellig, mellem 3 og 4 mil.
Bønderne i Vallekilde-Hørve var hoveripligtige under Adelersborg (Dragsholm Slot).
Med hensyn til navnet skriver J. H. Larsen i sin topografiske beskrivelse af Odsherred i 1832, at Hørve, der dengang hørte under Vallekilde sogn, og han kom frem til, at navnet skrives "Hwørf", og "Hvørf", og at der i Sverige var et sted af samme navn, men som han ikke kunne erindre hvor var.
Han konkluderede, at i skriftsproget hedder det nu Hørve, men i daglig tale "Hørre", og muligt er det et sammentruffet navn, og da bliver det vanskeligt at opklare, og måske er det ældre end Gothernes ankomst til vore lande, og da nedstammer navnet fra et os ukendt sprog, og en ukendt folkestamme.
Andre mener at navnet Hørve, skal komme af et ord, som betyder et sted, hvor landet vender. - En lidt vidtløftig påstand, men den er da også mulig.
J. H. Larsen fortsætter med at anslå, at arealet er på 2.024 tdr. land med et folketal på 426 mennesker med 1 sognekirke, 1 skole, 28 bøndergårde, 1 boelsted, 26 huse med jord, 7 huse uden jord.
I et middeltal ægtefødte 16, uægte 1, ægteviede 5 par og der dør 12.
Kvægbestanden anslås til 200 heste, 364 kvæghøveder, 492 får og 200 svin. Adskillelige havde en del gæs, men da det store gadekær udtørredes, og tørvemoserne udgravedes, blev antallet formindsket noget.
Hørve sogn er anneks sogn til Vallekilde sogn, og udgør nu sammen med dette Vallekilde-Hørve kommune, hvis sogneråd har 9 medlemmer. Sognerådsformanden, gårdejer P. Slott, er tillige sognefoged, og bor i Hørve.
Sognet var i forrige tider kun af ringe størrelse, med ved udtørring af Svinninge Vejle 1850 tillagedes det 66 tdr. land, hvad jo dog kun var af mindre betydning i sammenligning med udvidelsen ved Lammefjordens tørlægning, hvorved dets størrelse forøgedes med 2.680 tdr. land, og Hørves tidligere udstrækning mere end fordobledes.
I Hørve finder man byerne Hørve, Vejleby, Stationsbyen og Hørve Lammefjord, hvoraf de 3 første gennemskæres af Slagelse-Nykøbing landevej.
Sognet begrænses mod vest af Vallekilde sogn, mod syd af Svinninge sogn i Tuse herred, mod øst af Kundby sogn i Tuse herred og mod nord af Fårevejle sogn.
Sognet er gennemgående fladt, idet den sydlige del af den udtørrede Svinninge Vejle og den østlige del af den udtørrede Lammefjorden. Kun i den nordvestlige del hæver landet sig opimod Vindekilde.
Hørve kirke, der ligger i Gl. Hørve, er opført af rå og kløvede kampesten med hvælvinger, og så sent som i 1564 forsynet med kalkmalerier Før anlæggelsen af Odsherreds Jernbane var der i Hørve kun få huse og et forsamlingshus.
I Hørve fandt man den kommunale Hørve Skole og Hørve Friskole.
Da Hørve station blev anlagt opstod en del industrielle virksomheder, hvoraf skal nævnes maskinfabrik, skotøjsfabrik, maskinsnedkeri og rugemaskinefabrik. Desuden findes i byen afdelinger af Banken for Holbæk og Omegn og af Kalundborg og Omegns Bank.
Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.
Borgmestre og sognefogeder:
Niels Peter Slott sognefoged fra 1914-1945.
Sognerådsformænd:
Niels Peter Slott fra 1919-1934.
Befolkningstallet:
1769 = 368 - 1787 = 338 - 1801 = 386 - 1834 = 410 - 1840 = 472 - 1850 = 484 - 1860 = 584 - 1870 = 600 - 1880 = 600 - 1890 = 740 1901 = 923 - 1911 = 1.212 - 1930 = 2.838 (sammen med Vallekilde sogn) 1955 = 2883 - 1976 = 1.168 - 1980 = 1.341 - 1985 = 1.361 - 1990 = 1.468 - 1995 = 1.474 - 2000 = 1.515 - 2005 - 1.553
Kilder:
Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.
Statistikbanken, dk - Dansk Demografisk Database 2015.
Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832.
Holbæk Amts Venstreblad 11. februar 1949.--SOC 26. apr 2012, 20:06 (CEST)
