Hørve kirke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Hørve Kirke i begyndelsen af 1900-tallet. Et smukt, tidligt Bay-foto af Hørve Kirke, der ses mod syd spejlende sig i gadekæret. Hørve Kirke blev oprindeligt opført som en romansk rundkirke i kampesten i 1100-tallet, hvilket dog ikke er til at se i dag efter adskillige ombygninger. - Fotograf: Søren Bay
Gamle optegnelser vise, at der på det højeste punkkt i Hørve vist nok har ligget en romansk kampestenskirke omkring 1100-tallet, som blev bygget på et meget tidligt tidspunkt.

Den første kampestenskirke blev visnok ombygget i det 15. århundrede, og der blev nu anvendt munkesten mellem kampestenene.

Koret blev bygget 1575, hvilket en indskrift i koret fortælle om.

De gamle kalkmalerier fra Reformtiden forestiller kristus i samtale med den samaritanske kvinde, Sct. Jørgen med dragen og Dommedag.

Antimensalet er antagelig fra Reformtiden.

Prædikestolen (1670) og altertavlen fra Kristian IVs tid.

Døbefonten er et interessant granitstensarbejde med tovornamenter.

Man ser rester af et gammelt Sct. Laurentiusalter.

Kirken ejer et middelalderligt krucifiks.

I tårnet er der to klokker, hvoraf den nene er fra 1531. Den mindste klokke er uden indskrift. Den er prydet med tre rundstave om halsen og en retvinklet liste over slagringen. Denne klokke skal være ført fra Sct. Jørens kirke i Holmstrup og hertil.

Man antager at kirken oprindelig blev indviet til Sct. Laurintius; thi billedet af denne helgen danner hovedfiguren på kirkens gamle katolske alterskab, hvor forskellige begivenheder fra hans liv er afbildet i relief.

Hørve kirke er Annekskirke til Vallekilde kirke.

I Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918 kan man læse, at kirken tilhører baroniet Adelersborg (Dragsholm Slot). Kirketiende er under Frederik den 5. skænket af Lensherren til præsteembedet i Vallekilde. Ved den for nogle år siden stedfundne almindelige tiendeafløsning kunne der for Hørve kirkes vedkommende af den grund ikke båndlægges nogen kapital til kirkens vedligeholdelse, hvorfor denne fremdeles påhviler baroniet, hvis godsforvalter Holm altid har vist sig særdeles imødekommende overfor de vedligeholdelseskrav, som ved de årlige kirkesyn er fremkomne.

1916 forsynedes kirken med elektrisk lys, ligesom der blev opstillet en udemærket ovn til dens opvarmning.


Sognepræster i Vallekilde-Hørve:

15.... Hans Stud

1561 Mikkel Hansen Callundborg

1613 Claus Mikkelsen

1620 Mads Mikkelsen

1650 Mikkel Madsen Wallekilde
Konfirmerede i Hørve kirke den 3. oktober 1943.
I midten pastor Arnold Frøkjær-Jensen.

Bagerste række fra venstre:
1 Sigvald Johannes Pedersen, Hørve Lillevang. - 2 Karl Egon Møller Nielsen, Snavhusene. - 3 Knud Anton Larsen, Hørve. - 4 Arvid Rudolf Sjelborg Larsen, Dragsmøllegård. - 5 Børge Nikolaj Pedersen, Hørve. - 7 Kurt Steen Munksgaard Søndergaard, Hørve Lammefjord. - 9 Erik Holmen Jensen, Hørve Lammefjord.

Forreste række fra venstre:
2 Britta Marie Elisabeth Jensen, Bjergesø. - 6 Aase Kristine Sørensen, Bjergesø. - 7 Esther Elisabeth Kristiansen, Hørve Lillevang. - 8 Rita Doris Petersen, Hørve.
Fotograf: Holger Nielsen.

1685 Morten Jespersen Aarbye

1706 Svend Nielsen Ryberg

1722 Johan Hartvig Ulriksen Helt

1722 Oluf Pedersen Schytte

1670 Otto Jørgensen Grundtvig

1760 Søren Rasmussen Nejgaard

1773 Jens Bech

1806 Jens Krog Walther

1824 Honoratius Bonnevie

1873 Ferdinand Emil Binzer

1892 Carl Alfred Jensen

1911 Gustav Theodor Borchsenius

1923 A. M. Pedersen

1931 J. Maarbjerg

1965 til 1973 Karl Christensen, som rejste til Jylland. Til en ny er ansat passes kirkerne af pastor Johs. Lindblom og pastor G. Thårup.

1973 den 19. august Anders Bentsen.

1979 den 1. maj forlader Anders Bentsen kirken, og flytter til Torslev ved Sæby i Vendsyssel.

1979 den 2. september indsættes Eva Bertelsen, som den første kvindelige præst i kirkerne.


Kilde: Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 3. nov 2011, 00:48 (CET)