Hørve sogn

Hørve sogn dannede tidligere en halvø, beliggende mellem de nu udtørrede arealer: Lammefjorden og Svinninge Vejle. Det hørte under Dragsholm Birks jurisdiktion, som havde tingsted i Nykøbing Sjælland, men i kirkelig henseende hører det under Skippinge herred.

Dets afstand fra hver af de tre nærmest liggende købstæder: Holbæk, Nykøbing Sjælland og Kalundborg er ikke meget forskellig, mellem 3 og 4 mil.

Med hensyn til navnet skriver J. H. Larsen i sin topografiske beskrivelse af Odsherred i 1834, at Hørve, der dengang hørte under Vallekilde sogn, og han komfrem til, at navnet skrives "Hwørf", og "Hvørf", og at der i Sverige var et sted af samme navn, men som han ikke kunne erindre hvor var.

Han konkluderede, at i skriftsproget hedder det nu Hørve, men i daglig tale "Hørre", og muligt er det et sammentruffet navn, og da bliver det vanskeligt at opklare, og måske er det ældre end Gothernes ankomst til vore lande, og da nedstammer navnet fra et os ukendt sprog, og en ukendt folkestamme.

Andre mener at navnet Hørve, skal komme af et ord, som betyder et sted, hvor landet vender. - En lidt vidtløftig påstand, men den er da også mulig.

J. H. Larsen fortsætter med at anslå, at arealet er på 2.024 tdr. land med et folketal på 426 mennesker med 1 sognekirke, 1 skole, 28 bøndergårde, 1 boelsted, 26 huse med jord, 7 huse uden jord.

I et middeltal ægtefødte 16, uægte 1, ægteviede 5 par og der dør 12.

Kvægbestanden anslås til 200 heste, 364 kvæghøveder, 492 får og 200 svin. Adskillelige havde en del gæs, men da det store gadekær udtørredes, og tørvemoserne udgravedes, blev antallet formindsket noget.

Hørve sogn er anneks sogn til Vallekilde sogn, og udgør nu sammen med dette Vallekilde-Hørve kommune, hvis sogneråd har 9 medlemmer. Sognerådsformanden, gårdejer P. Slott, er tillige sognefoged, og bor i Hørve.

Sognet var i forrige tider kun af ringe størrelse, med ved udtørring af Svinninge Vejle 1850 tillagedes det 66 tdr. land, hvad jo dog kun var af mindre betydning i sammenligning med udvidelsen ved Lammefjordens tørlægning, hvorved dets størrelse forøgedes med 2.680 tdr. land, og Hørves tidligere udstrækning mere end fordobledes.

I Hørve finder man byerne Hørve, Vejleby, Stationsbyen og Hørve Lammefjord, hvoraf de 3 første gennemskæres af Slagelse-Nykøbing landevej

Sognet begrænses mod vest af Vallekilde sogn, mod syd af Svinninge sogn i Tuse herred, mod øst af Kundby sogn i Tuse herred og mod nord af Fårevejle sogn.

Sognet er gennemgående fladt, idet den sydlige del af den udtørrede Svinninge Vejle og den østlige del af den udtørrede Lammefjorden. Kun i den nordvestlige del hæver landet sig opimod Vindekilde.

Hørve kirke, der ligger i Gl. Hørve, er opført af rå og kløvede kampesten med hvælvinger, og så sent som i 1564 forsynet med kalkmalerier.

Før anlæggelsen af Odsherreds Jernbane var der i Hørve kun få huse og et forsamlingshus.

I Hørve fandt man den kommunale Hørve Skole og Hørve Friskole.

Da Hørve station blev anlagt opstod en del industrielle virksomheder, hvoraf skal nævnes maskinfabrik, skotøjsfabrik, maskinsnedkeri og rugemaskinefabrik. Desuden findes i byen afdelinger af Banken for Holbæk og Omegn og af Kalundborg og Omegns Bank.

Borgmestre og sognefogeder:

Niels Peter Slott sognefoged fra 1914-1945.

Sognerådsformænd:

Niels Peter Slott fra 1919-1934.

Befolkningstallet:

1769 =... 368

1787 =... 338

1801 =... 386

1834 =... 410

1840 =... 472

1850 =... 484

1860 =... 584

1870 =... 600

1880 =... 600

1890 =... 740

1901 =... 923

1911 = 1.212

1930 = 2.838 (sammen med Vallekilde sogn).

1976 = 1.168

1980 = 1.341

1985 = 1.361

1990 = 1.468

1995 = 1.474

2000 = 1.515

2005 - 1.553

Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 18. okt 2011, 17:45 (CEST) Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 3. nov 2011, 00:33 (CET) - Kilde: Statistikbanken, dk - Dansk Demografisk Database--SOC 11. mar 2012, 23:28 (CET) - Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1838.--SOC 26. apr 2012, 20:06 (CEST)