Det fælleskommunale brandvæsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Det fælleskommunale brandvæsen i Odsherred.

1928 den 21. maj vedtoges det at oprette et fælleskommunalt brandvæsen for Nr. Asmindrup, Asnæs og Fårevejle, med en mindre bi-station i Vig.

1953 den 5. maj i 25-året jubilæet for det fælleskommunale brandvæsen for det mellemste Odsherred, med de 6 interesserede kommuner: Fårevejle, Asnæs, Grevinge, Vig, Egebjerg og Nr. Asmindrup, kunne man her præsentere et helt nyt slukningstog.

Samtidig gik man i forhandling om gensidig slukningshjælp i Vallekilde-Hørve og Fårevejle kommuner.

1953 den 1. september havde det fælleskommunale brandvæsen 25 års jubilæum.

Det var sognerådsformændene Krabbe, Asnæs og Peter Larsen, Vig, der tog initiativet til det fælles brandvæsen, og senest er Nykøbing Brandvæsen kommet med om gensidig hjælp ved store brande.

Der blev straks oprettet faste brandstationer i Asnæs og Vig, og man begyndte med 250 m slange og fire strålerør på hver station. Det var ikke så lidt efter datidens forhold. Stationen i Asnæs fik straks motorsprøjte, mens Vig måtte nøjes med en påhængssprøjte, der hægtedes på vicebrandinspektørens private vogn.

25 år efter har begge stationer en stor udrykningsvogn. det vil sige denne sidste kommer først til brandstationen i Vig i løbet af ugen efter jubilæet.

Herefter har hver station 9 strålerør og ikke mindre end 1100 meter slange. Der er hvert sted 6 faste brandmænd og to reserver.

Landroverne, som er noget af det nyeste, har kostet 28.000,00 kr. hver.

Chefen for brandvæsenet har sæde i Asnæs, og fra starten til 1944 var mekaniker Oluf Petersen brandinspektør, hvorefter han afløstes af skræddermester A. C. Hansen.

I Vig har fhv. pantefoged Jens Jensen været leder af stationen og vicebrandinspektør i alle 25 år.


Brandkommissionens formænd:

Sognerådsformand Chresten Krabbe, Asnæs.

Sognerådsformand Peter Eriksen, Asnæs.

Bagermester Andersen, Høve.

Sognerådsformand Martin Olsen, Asnæs.

Sognerådsformand Jens Larsen, Høve.


Kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3, 2011. - Holbæk Amts Venstreblad 12. maj og 15. august 1953.--SOC 15. sep 2014, 15:09 (CEST)