Chr. Willumsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Christian Willumsen, husmand, Vangen, Askehaven, Nykøbing Sjælland.

Han er født 15. marts 1865 i Sonnerup.

Efter soldatertiden var han gardist i København.

Derefter var han på en gård i Nakke.

1889 kom han til Nykøbing Sjælland.

Han blev gift 13. september 1890 med Mathilde, der er født 1864 i Nykøbing Sjælland.

I 11 år var han gårdskarl hos købmand Madsen, der havde forretning hvor senere Nykøbing Sj. Brugsforening kom til at ligge.

Siden var han hos købmand Vinge, som blev overtaget af Carl Jensen & Søn.

Her kørte Willumsen på landet med petroleum i en stor beholder.

Så arbejdede han 6 år på Amtshospitalet.

Så var han 6 år hos stenhugger Otto Larsen, Vesterbro.

I 10 år var han hos cementstøber murermester Chr. Johansen.

Parret havde før overtaget hustruens fødehjem på Vangen i Askehaven, hvortil der hørte 6 tdr. land.

De solgte husmandsstedet 3. september 1945 til vognmand Chr. Madsen, Østgården, Østre Lyng, men blev dog fortsat boende i huset.

Da Chr. Willumsen døde 9. maj 1953 tog Mathilde Willumsen ophold hos en søn i Augustenborg.

I ægteskabet var tre børn, som er døde. En plejesøn bor i Augustenborg og en plejedatter bor i København.

Mathilde Willumsen døde 30. april 1956.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 6. september 1950 og 11. maj 1953 og 1. maj 1956. - Odsherred Tidende 10. marts og 3. september 1945.--SOC 6. jul 2016, 19:19 (CEST)