Anton Olsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Anton Olsen, proprietær, Hagegården, Hørve, Odsherred.

Han er født 1893 på Flidsminde i Atterup, hvor hans forældre havde en mindre ejendom.

Som 7-årig vogtede han får for flere naboer.

Han gik i skole i Frenderup hver anden dag.

Fra konfirmationsalderen tog han arbejde på Siddinge Fjordgård, men kørte samtidig mælk for sin far til Herrestrup Andelsmejeri.

Han aftjente sin værnepligt under 1. verdenskrig i 20 måneder.

Derefter blev han bestyrer på en gård i Gislinge, der var på 60 tdr. land.

1918 blev han gift med Astrid, og bestyrede en tid sin svigermors gård i Høve.

Derefter forpagtede han sit fødehjem, Flidsminde i Atterup, men købte sit eget lige i nærheden.

Derefter blev det til en gård i Snertinge i nogle år.

Han købte så en gård i Sandby, "Pedersbo", som han solgte 1947.

(Han står anført som ejer af to forskellige gårde, Oddenæs og Lilleholm, men på hvilket tidspunkt?)

1947 købte han i stedet Hagegården ved Hørve, som var en fin gård med 84 tdr. land til, men han købte yderligere 40 tdr. land til, så den kom op på 124 tdr. land.

Anton Olsen gik meget ind for avl af Oldenborgerheste, som tog mange 1. præmier hjem.

Han sad i Odsherreds Dyrskueudvalg.

Han var formand for Fårevejle Andelsmejeri.

1964 afstod han gården til sønnen Folberg Olsen.

Da sønnen overtog gården, bosatte Astrid og Anton Olsen sig på en mindre ejendom i nærheden.

I ægteskabet er også en datter, Gudrun Haar, der bor i Grevinge.

Astrid Olsen døde i marts 1981.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 25. januar 1983.--SOC 7. jan 2015, 01:32 (CET)