Fårevejle Andelsmejeri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Fårevejle Andelsmejeri omkring 1910. – Fotograf: Ukendt.
Fårevejle Andelsmejeri i Odsherred er oprettet i foråret 1887 - udvidet 1907.

Det lå på adressen Ordrupvej 23, Fårevejle, matr. nr. 6b, Fårevejle by, Fårevejle.

Det startede produktionen 1. juli 1887.

Den første mejeribestyrer var Fynboen Poul Andersen, der blev i 5 år.

Han afløstes af Hans Severin Hansen, som holdt pladsen i 3 år, og som senere blev kromand i Ruds Vedby.

1895 antoges en anden Fynbo, Anders Nicolai Huus, som havde været mejeribestyrer i Fårevejle, og som havde pladsen i 48 år.

Han blev afløst af Kr. Guldbech, som virkede i knapt en snes år til han døde natten til den 21. juli 1961, kun 56 år gammel, og efterlod hustru og fire børn.

I 1931 havde mejeriet 288 leverandører med 1500 køer - heraf 50 med over 20 køer og 150 med 4 køer eller derunder.

Personale i 1931: 1 mejeribestyrer, 2 mejerister, 2 elever, leverandørernes 17 kuske.

1961 den 1. august er Svend Guldbech antaget som mejeribestyrer, hvor han har arbejdet i 14 år, og afløser sin far, som døde 21. juli 1961.



Formænd:

Formand 1913-1919 gårdejer Hans Larsen, Fårevejle. (Hansen Larsen).

Formand 1927 var gårdejer Jens Christian Jensen, Enggården, Fårevejle.

På et tidspunkt var gårdejer Hans Jantzen formand.

Formand i 1931: gårdejer Niels Peter Jensen, Bøgebjerggård, Fårevejle, født 1865 i Stubberup. Formand i flere perioder: 1884-96, 1916-27 og fra 1927.

På et tidspunkt var formanden Arthur Madsen, Veddinge.
Fårevejle Andelsmejeri 1898.
Interiør og personale.
Dampmaskinen leverede drivkraften.
Fra aksler i loftet går der drivremme ned til de enkelte maskiner.

Fra 1942 ca. til 1953 var formanden Peter Petersen, Ørnehøjgård, Riis.

På et tidspunkt var formanden Frants Andersen, Linderup.

Indtil 1958 var formanden sognerådsformand Johs. Larsen.

1958 den 4. november valgtes boelsmand Harald Myrup, Veddinge til formand.

1960 den 10. november valgtes gårdejer Holger Jensen, Ny Fårevejle, til formand.

1965 var formanden gårdejer Troels T. Jørgensen, Stubberup.

Mejeriet blev nedlagt i 1966.

+

1970 påbegyndte 2 brødre, Arly og Harry Knudsen, at etablere Fårevejle Autolakereri i bygningerne.

I 1971-1973 var der bronzestøberi i ejendommen.

Herefter var ejendommen ejet af autolakerer Arly Knudsen.


Kilde: Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931. - Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 18. november 1953 og 5. november 1958 og 11. november 1960 og 21. juli og 2. august 1961 og 27. marts 1965. - Odsherred Tidende 21. august 1948.--SOC 7. jan 2014, 21:52 (CET)