Bråde Postkontor

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Bråde Postkontor 1954 med Marius og Sofie Pedersen stående i døren. - Bilen er både fiskebil og postbil. - Fotograf: Ukendt.

Bråde Postkontor, matr. nr. 1g, Brådevej 17, Bråde by, Egebjerg sogn, Odsherred.


Posthuset var hos i "K. M. CHRISTIANSENS KØBMANDSHANDEL" (Wiggers Købmandshandel), men han sagde sin stilling som postbestyrer op pr. 1. september 1954.

I hans sted blev antaget fiskehandler Marius Pedersen, Hølkerup, som i flere år har besørget postkørselen fra Vig til Bråde. I den nye kontrakt har han forpligtet sig til at bygge en ejendom på skolelodden, bl.a. af hensyn til rutebilerne.

1. september 1954 stod den lige netop klar med den del, der skal rumme postekspeditionen.

Grunden tilhørte Bråde Skole, der her havde den store lege- og gymnastik plads. Denne plads var opstået med høje skrænter fordi der i mange år her var blevet gravet ler. De lerklinede vægge og gulve i huse og gårde i området, især hele Bråde by, blev bygget af ler fra denne udgravning.

Før den tid, var det postbud Beck Olsen, der boede i Nykøbing Sjælland, som i 1940-erne bragte posten med hestevogn, ud til Købmand Christiansen. Han er født 1895 og døde 1956 i Bråde. Her i Bråde var der en hestestald, hvor hestene kunne hvile og blive fodret, mens han udbragte posten på cykel. Da han stoppede var der afskedsfest for Beck Olsen på Restaurant Kongsørehøj.

1955 blev det nye posthus, Brådevej 17, indviet, det lå i den tidligere ler/mergelgrav ved siden af Bråde Forskole (Bråde Skole).

Emma Sofie Pedersen, som er født 1901, var posthusbestyrer, og gift med fiskehandler Marius Pedersen der er født 1897, og døde 1976, og det var ham, der nu hentede posten i Vig med sin lille lad bil.

Bråde Posthus ophørte 15. maj 1966.

Det skete da fiskehandler og ekspeditør Marius Pedersen trak sig tilbage den 1. april af helbredsgrunde, så indtil 15. maj blev postekspeditionen varetaget af personel fra Nykøbing Sjælland Postvæsen. Samtidig blev de tre postruter slået sammen til to motoriserede ruter.

Pakkeposten bliver en del mere besværligt at få sendt, men man kan give signal til posten hvis man sætter et stykke pap i brevsprækken, eller et flag i hækken, så ved posten, at her er noget at afhente.






Postbude:

Karl Ludvig Andersen, Hølkerup, født 1881 – død 1945.

Hardy Larsen født 1915 – død ca. 1975.
Georg Hansen.
Posten forlader Egebjerg Præstegård 1968.

Keld ? Gelstrup, som havde lidt cykelreparationer.

Peter Larsen, Abildøre, født 1897 – død 1971.

Georg Hansen, Glostrupvej 33, Glostrup, født 1904 - død1994.

Ulrik Andersen, Egebjerg, født 1923 – død 2003.


Postbude jeg husker, som kom i Frostrup:

Alex Petersen, Overby, født 1935.

Børge Rasmussen, Glostrup, født 1937.

Egon Andresen, Lille Egebjerg, født 1919 – død 2007.

Bill Vilhelmsen, Svenstrup Hestehave, født 1954.

Søren Olsen, Vig, mekaniker.

Gert Nielsen, Vig, murer født 1948 – død 2004.

Alfred Larsen, Abildøre, født 1942 – død 2001.


Kilde: Torben Jensen, Frostrup 2012. - Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003. - Holbæk Amts Venstreblad 5. juli og 31. august 1954 og 26. marts 1966.--SOC 17. nov 2012, 21:16 (CET)