Arnold Meyer Tagø
Arnold Meyer Tagø, overtjener, cigarhandler, Nykøbing Sjælland og København.
Han er født 1900.
Han blev gift 6. februar 1921, og hans hustru er født 14. august 1898.
Gennem 18 år var han overtjener på Hotel Phønix i Nykøbing Sjælland. Efter hotelejer Oscar Petersens død bestyrede han en tid hotellet til sommeren 1945 da han blev overtjener på Rørvig Kro og Badehotel.
Ved siden af arbejdet på Hotel Phønix havde han nogle år en cigarforretning på Algade, hvor senere Nykøbing Sj. Brugsforening kom til at ligge.
1949 den 1. november solgte han sin tobaksforretning til konfekturehandler Sv. Aage Schou, der i forvejen havde solgt sin forretning.
Han, og hans familie, rejste fra byen 1950, og efter at have arbejdet et års tid i Kalundborg, flyttede han til København, hvor han i 10 år var overtjener på Langeliniepavillonen.
I ægteskabet er to sønner, som bor i København.
Arnold Meyer Tagø døde i december 1968.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 28. september 1949 og 19. december 1968. - Odsherred Tidende 28. januar 1946 og 10. august 1948.--SOC 1. nov 2013, 01:39 (CET)