Karl Petersen, Nykøbing Sjælland
Karl Petersen, murermester, Gelstrup, Odsherred.
Han er født 15. august 1880 i Egebjerg.
Han begyndte sin virksomhed i Gelstrup under meget beskedne former.
Han var med til at bygge en række større og mindre bygninger i Odsherred, bl.a. funktionærboligerne ved Nykøbing Sj. Sygehus, Nykøbing Sjælland Telefoncentral, Rørvig Præstegård, Vig kommunekontor, og den nye Nr. Asmindrup Skole, ligesom han på Torpedostationen Kongsøre har udført flere store byggearbejder.
Han var i mange år vurderingsmand for Den almindelige Brandforsikring for Landbygninger.
Han blev gift to gange.
1949 flyttede han til et hus han havde bygget på Egebjergvej i Nykøbing Sjælland.
Sidst i 1940-erne døde hans hustru.
1955 den 30. juni har Karl Petersen solgt sin ejendom i Gelstrup (det gamle mejeri) med fire lejligheder til minemekaniker Vilh. Larsen, Kongsøre.
I første ægteskab var 5 børn, hvoraf 2 sønner er murermestrene, brdr. Petersen, Nr. Asmindrup, ligesom to døtre også bor i Nr. Asmindrup sogn, gift med henholdsvis gårdejer Emil Schach og arbejdsmand Laur. Olsen, Svenstrup Hestehave, mens en tredie datter bor i Sønderjylland.
Karl Petersen døde 21. maj 1957.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 9. august 1950 og 30. juni og 8. august 1955 og 22. maj 1957.--SOC 20. mar 2016, 16:04 (CET)