Nykøbing Rebslageri

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Rerbslager Andersen, Algade 26. - Foto: Claus Marcussen.
Nykøbing Rebslageri, Algade 26 - 28, Nykøbing Sjælland.

Reberbanen blev grundlagt 1. november 1840, og blev anlagt af Jens Henrik Andersen, og lå på en åben plads hvor senere Nykøbing Rådhus blev bygget, og gik langs Billesvej.

Jens Henrik Andersen var kun 20 år gammel.

1862 blev det på grund af byggeriet nødvendigt at flytte, så rebslageri nummer 2 kom til at ligge på Algade, i haven til herreekviperingshandler Torben Frost`s have, med udgang hvor forretningen ligger, og helt ned til Holst's Have.

Han købte dengang hus og grund for 1.300 rigsdalere.

Rebslagerbanerne var som regel åbne, men 1884 byggede Jens Henrik Andersen den første lukkede bane bag Algade (Den gik fra Algade og ned mod Holsts Have).

Jens Henrik Andersen ledede foretagenet i 40 år, og 1901 overtog sønnen Chr. Henrik Andersen.

1940 efter endnu 40 år overtog hans søn Charles Andersen firmaet.

1944 langfredag den 8. april nedbrændte reberbanen i løbet af en halv time.

På det tidspunkt havde Charles Andersen planer om at flytte reberbanen, og havde erhvervet en grund på Egebjergvej, "Slagteriengen", ved siden af Odsherreds Svineslagteri, og måtte altså flytte lidt hurtigere end beregnet.

Den blev så bygget på Egebjergvej. De lave bygninger med fladt tag syner ikke af meget, men den er trods alt 200 meter lang.

1963 den 6. oktober aflagde den 18-årige søn af kommunalarbejder, Villy Nielsen, Isefjordsvej, Nykøbing Sjælland, svendeprøve som rebslager, og fik 23 points ud af 24 mulige.
Nykøbing Sj. Rebslageri ca. 1944.
Som nr. 2 fra højre forrest ses, ejeren af rebslageriet, Charles Andersen.
Af de ansatte kendes kun navnet på rebslager Villy Andersen, der står yderst til venstre. Han blev senere postbud, da Rebslageriet måtte lukke i 1968.
Billedet er måske taget ved indvielsen af de nye produktionslokaler.

Det var den sidste rebslagerprøve der nogensinde vil blive holdt i Danmark.

Kun i så byer landet over er de gamle særprægede reberbaner ikke revet ned, tilgroede, tomme og støvede, eller overtaget af anden virksomhed. Kun på tre baner landet over har man beskæftiget andre end mesteren selv, og kun på en bane i hele landet beskæftiger man faglærte rebslagere, og denne sidste reberbane er Nykøbing Sjællands, drevet og ejet af rebslagerdynastiet Andersen gennem de sidste 103 år.

Opgaverne til svendeprøven bestod af at spinde 2 flagsnor- og 4 kabelgarn, splejse tovværk, og slå en line tovværk.

Skuemestrene var 2 svende fra København, forretningsføreren for rebslagerforbundet, og to mestre fra Jylland.

Efter svendeprøven hyggede man sig i kollegialt samvær, og udtrykte vemod over det var sidste gang man var samlet for at byde en ny kollega velkommen i fagets rækker.

1968 blev reberbanen på Egebjergvej lukket.

1968 er rebslager Charles Andersen formand for De Danske Rebslagermestres Centralforening, som på det tidspunkt kun tæller 11 medlemmer, og kun et medlem i Jylland beskæftiger faglærte svende, så hele branchen er ved at dø ud.

1969 blev reberbanen, der dækkede 5 hektar jord, købt af Mathias & Feddersen (Ruwell), som samtidig havde købt slagteriet.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 25. oktober 1960 og 7. oktober 1963 og 11. juli 1968 og 2. april og 16. april 1969.--SOC 24. okt 2013, 17:21 (CEST)