Algade
Gade i Nykøbing Sjællands centrum.
Ordet al-gaden har fra gammel tid betegnet en bys hovedfærdselsåre eller hovedgade. Således har også Vig Hovedgade på postkort fra 1920'erne og 1930'erne været betegnet Algade. Ordet Adelgade har i øvrigt samme betydning som Algade.
Algade gennem tiden:
Ahlgade, Adelgade og Algade er alle stavemåder som findes på gamle kort og i folketællingerne.
Der foreligger folketællinger fra 1787 og stavemåden har ændret sig gennem tide.
Fra 1787 til 1850 findes kun stavemåden Ahlgade
I 1855 og 1860 anvendes både stavemåden Adelgade og Ahlgade
I perioden 1870 til 1890 forekommer Adelgade, Ahlgade og Algade
I 1901 til 1930 forekommer stavemåderne Ahlgade og Algade, dog mest Ahlgade
Gadenavnet Lindeallé forekommer førstegang i folketællingen 1916. Tidligere var 'Lindealle' Algades østligeste del.
1973 blev Algade også godkendt som gågade fra den 7. juli til den 14. juli, begge lørdage indbefattet. Gågaden gik fra Hotel du Vest til Dr. Margrethesvej. Se også: Nykøbing Sjællands gågade.
--ses 2. jan 2012, 19:30 (CET)
Kilde Holbæk Amts venstreblad 19. og 21. juni 1973.--SOC 12. jul 2013, 20:01 (CEST)
Beskrivelse af Algade som den tog sig ud i 1870'erne:
Pensioneret lokomotivfører Carl Bønnelykke Andersen beskrev Algade, som han oplevede den som barn. Det blev til Minder fra Halvfjerdsernes Nykøbing.
Disse minder blev i 1945 optrykt i Det skønne Odsherred.
Carl Bønnelykkke Andersen var født i Nykøbing den 16. oktober 1866. Han var søn af rebslagermester Jens Henrik Andersen og Jørgine Nicoline Gottschalck. En anden søn, Chr. Henrik Andersen, overtog sin fars rebslageri 1901.
Her 3 stemningsbilleder fra Algade fra omkring 1880, altså næsten den tid Carl Bønnelykke Andersen oplevede som barn.
Carl Bønnelykke Andersens minder kan læses her: Media:Minder_fra_Halvfjerdsernes_Nykøbing.pdf
--ses 2. jan 2012, 18:16 (CET)