Grevinge kirke
Granitdøbefonden er sikkert lige så gammel som kirken.
Prædikestolen er fra 1604, mens altertavlen er ret ny (1838: Kristus i Emanus).
Ved indgangsdøren ses et krucifiks fra Christian IVs tid.
En sten på tårnets sydmur bærer middelalderlige palmeornamenter.
Storklokken har et skriftbånd med ornamentfriser og følgende indskrift: "Splendor sydus anglie est ortus Botulphus fructum suu i tepor suo datur dns Andreas Petri cappellan an MDXVII". Dette betyder: Emglands skinnende stjerne Bodolfus er oprunden, hvilken til sin tid vil give frugt. Andreas Peters søn var kirkens kapellan år 1518 (citat slut). Enten har kirken, eller denne klokke, været indviet til den nævnte engelske Helgen. To andre klokker er fra 1616 og 1857.
Kirken hed i middelalderen Sct. Olai kirke.
Kirken har 350 siddepladser.
Der findes spor af kalkmalerier ved prædikestolen (den hellige Katharina, du unge studerendes helgeninde). Altervæggen er 1924 blevet forsynet med billeder af Opstandelsen og Himmelfarten (ved kunstmaler Larsen-Stevns).
Københavns universitet ejede kirken indtil 1933.
Kirken blev restaureret 1972-73, og gudstjenesterne afholdtes derfor i Grevinge Centralskole i Herrestrup. Kirkelige handlinger forrettedes i Asnæs kirke.
Efter endt restaurering blev kirken indviet den 28. november 1973.
Indholdsfortegnelse
Sognepræster i Grevinge kirke:
Den første præst, hvis navn endnu kendes, hed Nikolaj. Han nævnes fra år 1333.
1361 omtales en Johannes Bendicti.
Så går der næsten 100 år før den næste præst nævnes.
Af papistiske præster nævnes:
1457 Jens Olsøn - nævnes som medunderskriver i et mageskifte.
1484 Jens Bentsøn - præst og kapellan.
1518 Kapellan Anders Pedersen (Andreas Petri) - hans navn står på en af kirkeklokkerne.
Sognepræster efter reformationen:
1536 Jens Jenssøn - nævnes som den første, men ellers ingen oplysninger.
1561 Niels Lauritsen - han døde i Grevinge 1612, og ligger begravet i kirkegulvet.
15.. Hr. Ingvar - hvis Præstegård brændte 1596.
1578 Joachim Hansen Myrlin - blev meget gammel omkring 80 år og døde 1620.
1596 hed præsten Ingvar. Det år brændte Præstegården.
1621 Christopher Jacobssøn Brender - gift med Mette Jørgensdatter - døde 1630.
1630 Niels Jenssøn Bøgvad. Han betegnedes som en vanskelig og trættekær mand. Død 1660.
1668 Poul Poulsen Bhie. Provst 1669. Død 1712.
1712 Peder Olessøn Lund.
1739 Valentin Arnoldsen Kruse.
1774 Thomas Frederiksen Rasmussen.
1800 Preben Saxtorph fra den 20. juni - byttede præstekald 1806, med Morten Johansen Biilmann, og kom til Stoense på Langeland.
1806 Morten Johansen Biilmann.
1816 Johan Michael Christian Betz - født 1776 i Frankfurt a. Main.
1825 Henrik Vulff Klein Curtz.
1832 Niels Jensen - havde en sindslidelse og døde 24. maj 1834.
1834 Lauritz Bang.
1865 Andreas Ferdinand Phister.
1886 Richard Pedersen - præst og forfatter.
1905 Hans Peder Hansen Gjevnø - særdeles kendt i grundtvigske kredse.
1827 - 1928 ca. Gram Birkedahl Nygaard - kun præst i få måneder.
1928 Christoffer Carl Dragsdahl.
1952 C. Kalum - død 1983.
1963 Kr. Kold Jensen 1963 - 1971 - død 1976.
1971 Johannes Lindblom fra 16. juni.
1981 Niels Amberg.
Kapellaner ved Grevinge kirke:
18.. Carl Bryun.
1851 Emil Petersen.
1870 Harald Peter Nicolai Budde-Lund - fra 1870-75 - blev sognepræst i Niløse, Løve herred.
1876 Adolf Emil Hammer - 1876-80 - blev sognepræst i Vorgod og Nørre-Vium, Bølling herred.
1880 Carl Christian Viggo Looft - 1880-85 - blev sognepræst til Østerlarsker og Gudhjem på Bornholm.
Kordegne:
Se: Degnegården.
Kildehenvisning: Danske Gårde og præstegårde bind 1.--SOC 22. sep 2011, 07:08 (CEST)Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer. - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 14. jan 2012, 14:28 (CET) - Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen 1953.--SOC 22. feb 2012, 15:44 (CET)
