Johan Michael Christian Betz

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Præst ved Grevinge kirke Johan Michael Christian Betz er født 1776 i Frankfurt a. Main.

4 år gammel kom han med sin mor til Danmark, hvor hans mor blev gift med en præst i Slagelse.

Han var tidligere adjunkt ved Nykøbing Skole på Falster.

Blev gift med Mette Marie Foss, født på Nibøllegård.

Blev 1815 sognepræst for Snejbjerg og Thorring i Ribe Stift, men var ikke fornøjet med det, så han gik til Frederik VI, og blev så udnævnt til præst for Grevinge sogn samme dag det blev ledigt 1816.

Han var en dygtig forretningsmand og en god taler, men hans heftige sind, i forbindelse med ulykkelige familieforhold, bragte ham på afveje. Han blev skilt fra sin hustru i januar 1824, og sat under tiltale på grund af forhold både indenfor kirken og uden for kirken. Hans gæld beløb sig til - den gang - den svimlende sum af 6000 rigsdalere.

Han blev suspenderet uden pension, og sine sidste levedage tilbragte han hos skolelærere på landet, således i Jyderup og Vemmeløv. Regeringen betalte for hans underhold. Han opnåede en høj alder, og døde i Vemmeløv, efterladende sig flere børn.

Han døde på Antvorskov 1846 som vrag 70 år gammel.

Hans hustru døde 9. januar 1865.


Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.--SOC 15. nov 2011, 15:48 (CET) - Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 14. jan 2012, 14:55 (CET)