Forskel mellem versioner af "Degnegården"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 25: | Linje 25: | ||
11. ''[[Niels Benedikt Schou]]'' var den første lærer i [[Grevinge]]. Stærkt interesseret i landbrug og fik af staten [[Frenderupgård]] til landbrugsskole eller mønstergård. Men vendte tilbage til skolen og tog sin afsked 1874. Han døde i København 1880. | 11. ''[[Niels Benedikt Schou]]'' var den første lærer i [[Grevinge]]. Stærkt interesseret i landbrug og fik af staten [[Frenderupgård]] til landbrugsskole eller mønstergård. Men vendte tilbage til skolen og tog sin afsked 1874. Han døde i København 1880. | ||
− | 12. | + | 12. ''Laurits Bang Biilmann'' født på Grønland 1847. Var en sønnesøn af pstor Biilmann. Hans mor var datter af pastor Bang. Han døde 1887. Eleverne rejste hans mindesmærke. |
+ | 13. ''Nis Peter Andersen'' født i Bjælderup sogn i Sønderjylland 1831. Han blev på grund af sit nationale sindelag afskediget af tyskerne uden pension. Derpå rejste han til Danmark, hvor han 1887 blev lærer ved [[Grevinge skole]]. En tunghørighed nødte ham til at tage sin afsked i 1895. Han døde i København i året 1910. | ||
Versionen fra 15. jan 2012, 23:02
Degnegården i Grevinge, matr. nr. 2, 4,8 ha.
Blandt den lange række degne ved Grevinge kirke, og senere lærere, kendes p.t. følgende navne:
1. Peder Kristensen var degn 1561. Han var tillige "Herredsskriver" i Odsherred og kirkeværge i Grevinge. Død 1608.
2. Laurits Sørensen, der også var kirkeværge. Død 1638.
3. Klaus Kristensen. Død 1676.
4. Kresten Pedersen Holbæk, født i Holbæk. Han skildres som en skætefuld mand, men en dygtig lærer. Med sin hustru havde han 15 børn. Han døde 1710. Enken flyttede til Værebro Mølle og blev gift ialt 5 genge. Deres søn fik derpå embedet i Grevinge.
5. Rasmus Kristensen, født 1688. På grund af præsten, Peder Lunds chikanerier forlod Rasmus Kristensen embedet 1720, og byttede plads med:
6. Niels Maltesen Mørk. Han var fyndbo. Døde 1734.
7. Lyder Sørensen Høyer, født i Aalborg 1706. Har ved flid og forudseenhed bevaret gamle navne og begivenheder i Grevinge sogn, men blev slidt op, da ingen værdsatte hans arbejde. Døde i stor nød og lidelse 21. januar 1757.
8. Kornelius Roed fulgte efter Lyder Høyer. Han havde indtil da været skoleholder i Herrestrup. Han døde 1780.
9. Andreas Kruse havde været degn og skoleholder i Butterup og Tuse. Han var 70 år da han fik embedet her. Han døde 1784.
10. Mathias Hansen var præstesøn fra København. Efter han var tiltrådt kom en kgl. forordning der påbød en anden undervisning af børnene, og dertil særligt uddannede lærere. Han døde 1814, det år, som den nye skoleordning trådte i kraft.
11. Niels Benedikt Schou var den første lærer i Grevinge. Stærkt interesseret i landbrug og fik af staten Frenderupgård til landbrugsskole eller mønstergård. Men vendte tilbage til skolen og tog sin afsked 1874. Han døde i København 1880.
12. Laurits Bang Biilmann født på Grønland 1847. Var en sønnesøn af pstor Biilmann. Hans mor var datter af pastor Bang. Han døde 1887. Eleverne rejste hans mindesmærke.
13. Nis Peter Andersen født i Bjælderup sogn i Sønderjylland 1831. Han blev på grund af sit nationale sindelag afskediget af tyskerne uden pension. Derpå rejste han til Danmark, hvor han 1887 blev lærer ved Grevinge skole. En tunghørighed nødte ham til at tage sin afsked i 1895. Han døde i København i året 1910.
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 15. jan 2012, 22:51 (CET)