Lyder Sørensen Høyer
Til højre ses forskolen.
Bygget af degnen Lyder Høyer i 1741-1742.
Ombygget efter storm i 1822, gl. matr. nr. 2, Grevinge by, Grevinge.
Skolen blev senere i stærkt ombygget form til Grevinge hovedskole.
Nedlagt i 1975.
I 2011 matr. nr. 2m, Skolebakken 4.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
16. juni 1716, 10 år gammel, blev han fra Bispestolen i Ålborg optaget som akademisk borger ved Københavns Universitet.
Efter end skolegang tilbragte han 4 år med rejser i udlandet, hvorefter han vendte hjem til Københavns Universitet.
1736 den 12. april bliver han gift med Sophia Amalia Jacobsdatter, født søndag den 9. januar 1707. De fik 9 børn, 6 sønner og 3 døtre.
1739 den 6. september blev han indsat som degn ved Grevinge kirke.
Lyder Høyer har foruden en beskrivelse over Grevinge sogn, også forfattet en beskrivelse over "Dragsholm Amt" eller "Ods Herred", som ikke er blevet trykt, og håndskriftet menes forsvundet. Han har også skrevet og udgivet nogle kirkelige småskrifter, moralske sentenser o.s.v.
Men hans: "Generalogik, Geografik og Historik over Grævinge Sogn 1750", er efter hans håndskrevne optegnelser samlet og udgivet af Ferd. Petersen, Frenderup skole i Grevinge sogn februar 1887.
Lyder Høyer døde den 21. januar 1757 under stor nød og lidelse.
Han lå i evig krig med sine sognefæller, og blev både åndeligt og legemligt slidt op, for ingen forstod dengang at værdsætte hans arbejde.
Efterlod sig enke og 4 børn:
Georg Severin Høyer døde 31. oktober 1758 på Sct. Thomas i Vestindien.
Jacob Høyer født den 13. april 1746 og levede i København.
1765 skrev Christian Høyer, at Else Cathrine levede i København 1765, og at hun boede hos moderen, og underholdt hende ved sit arbejde.
+
Grevinge Degnebolig 1739.
I Holbæk Amts Venstreblad 11. januar 1950 kunne man i et indlæg af overlærer Rasmus Nielsen, Næstved, tidligere Sejerø, læse følgende om den gamle degnebolig:
1739 blev Lyder Høyer sognedegn i Grevinge.
Degneboligen var da meget forfalden og næsten ubrugelig, og han besluttede straks at erhverve et tingsvidne om, hvor ussel degneboligen var. Rettergangen dengang var imidlertid ret langsommelig i de tider. Først 1745 den 3. september lykkedes det ham at få sagen op for Dragsholm birketingsret. Her mødte han med to stævningsmænd Christen Jensen af Herrestrup og Christen Christensen af Engelstrup, som meddelte, at de med lovligt varsel af 8 dage havde stævnet nogle vidner til at møde i retten.
Efter eden var blevet læst op for vidnerne, og de derefter var separerede, som det hed i datidens sprog, fremstod Hans Iversen, som tjente Peder Madsen i Grevinge. Han vidnede, at han ved Mortendagstider 1739 kom til at tjene Lyder Høyer, som kort tid før Michelsdag tilforn var blevet indsat som sognedegn i Grevinge. Vidnet stiftede da bekendtskab med degneboligen, hvori Lyder Høyer med hustru og børn, folk og kreaturer var flyttet ind, og han kunne bekræfte, at den var meget brystfældig. En del af væggene og gavlene var faldet ned. Tagene var revnede og havde så store åbne gab, at der kunne slynges hele læs hø igennem dem. På flere steder var bjælkerne knækkede, og adskillige var nedhængende.
På steder var loftet så råddent, at man ikke kunne gå på det uden at falde igennem. Portene og flere døre var slette og åbne. Gærderne omkring degneboligen var så "udskudte" og forfaldne, at de ikke kunne holde kvæg og svin ude, så dyrene ofte kom ind til dem i værelserne, og når vidnet og andre vågnede morgen ved vintertid, fandt de ofte sådanne kreaturer hos sig i værelserne. beboerne kunne heller intet sted ligge sikre og tørre for regn eller sne, men fandt sig om morgenen i stuer og kamre ganske tilføget, så dynen var skjult af sne. Når det stormede, "måtte de være i frygt for at blive slagen fra liv eller helbred af husets gamle og slette bygning".
Vidnet var endvidere bekendt med, at Lyder Høyers ældste datter ved mortendagstide, da hun var 4 år gammel, kom til skade ved at falde i køkkenet, hvor regn og slud - ligesom også i stuerne - var trængt ind og havde gjort de gamle lergulve slibrige og fulde af huller. Pigen brækkede venstre ben ved knæet, hvorved hun blev krøbling og måtte gå ved to krykker. Kirkepatronerne justitsråd Dittarding og professor Buchwald havde 1740 været i Grevinge, og de beså såvel degneboligen som det tilskadekommende barn.Vidnet fortalte videre, at i vinteren 1740 faldt noget af skorstenen ned og slog degnekonens gamle moder, så hun en tid måtte holde sengen.
Flere vidner bekræftede hans forklaring, og efter dette lykkedes det endelig Lyder Høyer at få bygget en ny degnebolig i Grevinge.
+
1955 den 20. maj kunne man i Holbæk Amts Venstreblad læse følgende:
Grevinge gamle degnebolig falder
I Grevinge har man længe fundet, at den gamle faldefærdige degnebolig mellem hovedskolen og forskolen, som nu kun bruges til brændselsrum og materialeskur, virkede skæmmende, og efter det sidste skolesyn har sognerådet nu vedtaget at rive den ned.
Det er en af sognets ældste bygninger, det halve af en af fire stråtækte længer, som blev bygget af den navnkundige degn Lyder Høyer, der virkede i Grevinge 1739 til 1757.
Hans værdifulde egnsbeskrivelser er stadig bevaret, og optrykt et par gange gennem tiderne.
Egentlig beboet har huset ikke været indtil dette århundrede.
Dets sidste beboer var enken efter lærer Billemann, som døde 1884.
Nu er skorstenen ved at vælte, og huset ser i det hele taget ikke godt ud, ligesom større historisk værdi har det heller ikke, og derfor er der da heller ikke nogen, der har noget at sige til det bliver fjernet.
Se også: Grevinge Skole.
Kilde: Grevinge sogn af Ferd. Petersen efter Lyder Høyers manuskript.--SOC 9. nov 2011, 20:30 (CET)
