Asnæs sogn

Asnæs sogn, Odsherred.

Udsigt fra Esterhøj ca. 1935 over Høve Skov og Lyngen, hvor man i forgrunden ser Esterhøjgård, matr. nr. 2 a, Høve by, Asnæs sogn, med adressen: Veddingevej 4, 4550 Asnæs. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Gamle folk kaldte Asnæs for "Åsnæs", og ret forstående turde det vistnok være rigtigt: Stavelsen "As" skal være "Ås", og de sidste tre bogstaver er blot en sløret udtalelse af stavelsen "Næs", og Asnæs betyder da Åsens Næs, og Asnæs er ganske rigtigt bygget på et næs, som fra en ås, der gennemskærer sognet fra vest til øst, og løber ud i Lammefjorden.

J. H. Larsen skriver i sin topografiske beskrivelse af Asnæs i 1932, at Asnæs i gammel tid benævnes Asnes, Asknæs, Ases eller Asked Næs, som er gamle bekendte oldtidsnavne, måske henvises her til det med asketræer begroede næs. Dog kan man ikke komme uden om bynavnet "Åstofte", der dengang benævnedes "Astofta", som leder hen mod en besidders navn. Måske er der her i begge dele indfattet noget særligt ærværdigt med hensyn til asketræerne. Derfor må man konkludere, at selvom selve byen Asnæs ligger inde i bugten, og ikke på næsset, så må byen have fået sit navn af det nærliggende næs.

Han skriver endvidere at sognet består af en folkemængde på 700 mennesker, deriblandt 26 indesiddere, 1 sognekirke, 1 præstegård, 1 skole, 51 bøndergårde, 56 huse med jord, 19 huse uden jord, 1 hollandsk vejrmølle, 1 krosted. I middeltallet fødtes årligt 26 ægte, 1 a 2 uægte, ægteviede 5 a 6 par, og der dør 10 a 12. Folketallet harmonerer ikke helt med det officielle tal, og de fleste tal i det følgende er da også sat skønsmæssigt.

Kvægstanden kan antages at være på 314 heste, 662 kvæghøveder, 720 får, 304 svin. Gårdene står for 7 a 8 tdr. hartkorn med tillæg på 70-80 tdr. land. Bygningerne er gode, udskiftningen fortrinlig. Lammeholmene i Lammefjorden = 160 tdr. land, hører til Adelersborg (Dragsholm Slot), og bruges til græsning. Der er 4 store øer mellem øerne Flintholm og Inderø.

Oprindelig har Asnæs været en lille ubetydelig fiskerby ved Lammefjorden - en havarm fra Isefjorden - den strakte sig i vestlig retning helt ind til Fårevejle kirke, og flere ting tyder på, at i middelalderen har der været en livlig skibsfart på Lammefjorden, ja, man snakkede endog om, at her var et yndet sted for sørøvere.

Luftfoto af Dutterhøjgård ca. 1950 ved Åstofte set fra sydøst. - I baggrunden til venstre ses Stenbjerg. - Dutterhøjgård, Åstoftevej 78, matr. nr. 4a. – Til venstre herfor ses ejendommen Åstoftevej 81, matr. nr. 4f. - Herover Stenbjergvej 6, matr. nr. 5h og til højre herfor Stenbjergvej 8, matr. nr. 5n. - Den store gård på den anden side af vejen overfor er ejendommen Stenbjergvej 5, Stenbjerggård, matr. nr. 5a. - Bungalowen er Stenbjergvej 7, matr. nr. 5q, og dernæst ejendommen Stenbjergvej 9, matr. nr. 5e. - Fotograf: Ukendt.

Fund af usædvanlig mange menneskeknogler på et samlet sted i Tolsager har ført til gisninger om, at søfarende her har begravet deres døde. Andre vil vide, at der en gang har ligget en kirke her, velsagtens før Asnæs kirke kom til, og så er ligfundne sagtens en gravplads eller kirkegård, og da en gård i Tolsager hedder "Kirkehof", er det måske sandsynligt, men bevis for det har man ikke.

Men det er sikkert, at Asnæs tjente Odsherredsboerne som havn, hvortil man kom sejlende med købmandsvarer. En af Asnæs bys betydeligste mænd dengang var Peter Nielsen - "Basse-Per Nilen", der havde sit eget fartøj, og efter den tid en stor forretning i Asnæs. Han boede der hvor senere fabrikant P. Gyldenvang boede.

1872 begyndte udtørringen af Lammefjorden, og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, og mange småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs som andre kystbyer ved Lammefjorden blev en del udvidet; den yderste del tilhørende Asnæs sogn kaldtes "Boerlandet".

Men endnu større betydning for Asnæs opvækst fik baneanlægget, da Odsherreds Jernbane byggede Asnæs station, og ikke mindst brødrede Madsens Maskinfabrik.

Udbygningen af Asnæs fortsatte og Asnæs sogn havde ved folketællingen i 1930 2.302 indbyggere.

I sognet fandt man byerne Asnæs, Tolsager, Stenbjerg, Åstofte og Høve.

Sognet begrænses mod øst af Vig sogn og Grevinge sogn, mod syd af Lammefjorden, mod vest af Fårevejle sogn og mod nord af Sejerøbugten.

Få egne i Danmark ejer en så storladen natur, og de skønneste punkter er Maglehøj, Esterhøj og Høve Stræde. Står man på toppen af Esterhøj med en smukke genforeningssten, har man for sine fødder som på et reliefkort udbredt hele Odsherreds kystlinje ud til Sjællands Odde, og mellem højen og havets mægtige flade ligger Høve Skov, der om sommeren bruges til friluftsmøder og fester.

I sognet findes talrige - omtrent 100 - mindesmærker fra oldtiden, og ved Vejlekroen i vest har man fundet rester af stenalderfolkets bopladser. Af fredlyste oldtidsminder kan nævnes de smukke "Dutterhøjene" og "Kæmpegraven", en langdysse på 70 meters længde.

Asnæs kirke er ligesom de fleste kirker i Odsherred bygget i den romanske tid af kampesten.

I sognet findes Asnæs Kommuneskole, og en skole i Hørve.

Asnæs havde på den tid jernbanestation, postekspedition, telegraf- og telefonstation, vandværk, samt flere industrier såsom et større teglværk, maskinfabrik, kartoffeltørreri, cementvarefabrik m.m.

Foruden Asnæs Sogns Spare- og Lånekasse fandtes der også en afdeling af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse (Bondestandens Sparekasse Asnæs).

1959 den 2. november gav byrådet KTAS tilladelse til at opstille en telefonbox i anlægget ved Chr. Jensens Købmandsforretning.

Sognerådet 1918:

Gårdejer Niels Søgaard (formand) - Gårdejer Nicolaj Poulsen - Gårdejer Frederik Andersen - Dyrlæge Jens Jensen - Gårdejer Hans Peter Hansen
Husmand Michael Christensen - Gårdejer Rasmus Eriksen.

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.

Udsigt mod Tolsager fra Asnæs 1983. - Set mod nordøst. - Bemærk DLGs kornsilo, som er beliggende Rødhøj 35, Tolsager.

Sogne og byråd:

Af personer, der har stået i spidsen for sogneråd og byråd i Asnæs, kan nævnes:

Gårdejer og tiendekommissær Christen Larsen.

Gårdejer Jens Nielsen, Akhøj, flyttede senere til Asnæs, Toftegårdsvej 4.

Gårdejer Niels Larsen, Høve.

Jens Hansen, Sognefogedgården, Asnæs.

1918 gårdejer Niels Søgaard.

1929 Niels Chr. Nielsen, som har gården: Niels Chr. Nielsens gård i Åstofte.

1950 Jens Larsen, Høve.

1966 den 1. april valgtes Kjeld Madsen.

Sognefogeder:

Indtil 1950 N. Chr. Nielsen, Åstofte, Asnæs sogn.

1950 den 1. juli valgtes gårdejer Harald Petersen, Akhøjgård, Asnæs, til ny sognefoged hvilket han var i næsten 20 år.

Indbyggertallet:

1769 = 540 - 1787 = 614 - 1801 = 646 - 1834 = 848 - 1840 = 925 - 1850 = 988 - 1860 = 1.115 - 1870 = 1.103 - 1880 = 1.251 - 1890 = 1.350
1901 = 1.606 - 1911 = 2.070 - 1930 = 2.302 - 1976 = 2.816 - 1980 = 3.333 - 1985 = 3.401 - 1990 = 3.475 - 1995 = 3.544 - 2000 = 3.727
2005 = 3.848

1960 blev i Asnæs sogn født 21 drenge og 16 piger, konfirmeret 26 drenge og 28 piger, der blev viet 15 par, og der døde 14 mænd og 12 kvinder.

Kilder:

Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.

Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.

Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.

Statistikbanken.dk. - Dansk Demografisk Database.

Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832.

Holbæk Amts Venstreblad 4. juli 1950 og 22. maj 1950 og 3. november 1959 og 3. januar 1961 1. april 1966.--SOC 25. apr 2012, 09:56 (CEST)