Nykøbing Sjælland

Nykøbing Sjælland kaldes også "byen med de røde tage", og det ses især her, hvor billedet er taget oppe fra Vandtårnet, som næsten er Nykøbings vartegn. - Foto: SOC.

Nykøbing Sjælland

Nykøbing Sjælland er en af Sjællands ældst daterede byer, idet den nævnes første gang tilbage i sidste halvdel af det 13. århundrede, og det var også først i 1370 man første gang hørte om Nykøbing Sj. kirke. Men der er ingen tvivl om, at der i tidlige tider har været en boplads hvor Nykøbing ligger i dag her ved fjorden og havet. Allerede i 1290 omtales byen i kildeskrifterne, dog uden datering, idet den blev plyndret og afbrændt af Marsk Stig og hans fredløse frænder, og byen var siden hærget af alskens brande og ulykker.

Før oprettelsen af Odsherreds kommune var dette Nykøbing-Rørvig kommunes byvåben.

Der hersker stor usikkerhed om hvor Marsk Stig ligger begravet, men efter overleveringerne skal den have fundet sted i Rørvig kirke. I mange år havde Nykøbing en biograf, Regina, som lå i Havnegade, men som de faglige organisationer overtog, og her havde Odsherredsmaleren Troels Trier foreviget overleveringen på et stort frescomaleri. Et minde om Marsk Stigs plyndring fandt man også for en del år siden, da man ved en udgravning i Lindeallè stødte på en lerpotte med en mængde sølvmønter, præget under Erik Glipping.

100 år efter Marsk Stigs hærgen (han skulle have plyndret og brændt Nykøbing ned et par gange, og selvom der er udgravet noget som kunne minde om en forsvarsværk, var det åbenbart ikke nok) pantsattes byen for 8000 sølvmark til Roskilde-Bispen, men den blev igen løskøbt af Dr. Margrethe I, som i den anledning er blevet ihukommet ved at få Dr. Margrethesvej mellem Algade og Stationspladsen opkaldt efter sig.

I middelalderen havde Nykøbing Sjælland en sildefiskerihavn, men byens opland var begrænset af den afsides beliggenhed på en halvø, og forblev en af landets mindste byer.

Nykøbing bliver købstad!

Det var Kong Kristoffer af Bayern, som i 1443 stadfæstede Nykøbings købstadsrettigheder, hvorved handelen overhalede sildefiskeriet som det dominerende erhverv. Indbyggertallet var dengang kun 500, og indbyggerne ernærede sig også stadig ved lidt landbrug, søfart og fiskeri. Til byen hørte et par tusinde tønder land, men der var meget uopdyrket jord imellem, mange heder, moser og agre med sandet og dårlig agerjord.

I 1590 fik byen en latinskole, som i året 1740 blev afløst af en dansk skole. På dette tidspunkt havde Nykøbing bare 350 indbyggere og var derfor én af de allermindste byer på Sjælland.

I 1660erne kom en trang tid for Nykøbing hvor følgerne af 30-års krigen mærkedes over hele landet, og under Svenskekrigene var byen besat af fremmede tropper, som dels brændte en del af byen af, og dels på andre måder var en stor prøvelse for Indbyggerne.

Kornhandelen gik i 1700-tallet fortrinsvis til Norge, men havnen var i så dårlig stand, at man måtte laste og losse skibene ude på fjorden i små både. Det medførte at mange bønder i den sydlige del af Odsherred bragte deres korn ulovligt til Holbæk og Kalundborg, og så mistede byen endnu mere af sin i forvejen sparsomme handel.

De trange tider skrider langsomt, og omkring 1730 var indbyggertallet faldet til 350, og byen var i det hele taget en forarmet lille købstad. Det er dog bevist, at byen havde 30 brændevinsbrænderier, så det var ikke så få tusinde tønder byg, der hvert år anvendtes til mere eller mindre ædel brændevin. Til langt op i næste århundrede var i øvrigt antallet af brændevinsbrænderier stort, men udøverne af erhvervet havde for de flestes vedkommende andet erhverv ved siden af.

Algade set fra Grundtvigsvej til Svanestræde ca. 1910.

Et minde fra tiden er komplekset mellem Vesterbro og Algade ved Hotel du Vest der bærer navnet ”Brændergården”.

Men elendigheden varede ikke ved, og der kom igen opgangstider for byen og egnen. Fra de 30.000 tønder land bøndergods, som kronen ejede, var kornet tidligere blevet solgt til Holbæk og Kalundborg, men vejen var lang og trang og bønderne fik derfor lov til at levere kornet til Nykøbing.

Byen måtte imidlertid have en havn, og æren for den skyldtes i høj grad byfoged, kancelliråd Bang, der skaffede lån, borgerne gav også et bidrag, og så blev havnen bygget.

Forbindelsen med den øvrige del af Sjælland skete dengang dels til vands og dels med dilligence Nykøbing-Holbæk og Nykøbing-Jyderup. Denne sidstnævnte, den sidste dilligencerute på Sjælland, blev i øvrigt først nedlagt i 1909.

I begyndelsen af 1800 tallet genopbyggede man Amtsstuegården, også kaldet ”Kongens Gård”, og byen blomstrede igen op efter 1840 da flere store købmandsgårde byggedes. Der kom også saltværk på havnen, spinderi, rebslageri m.m., og så florerede brændevinsbrænderierne stadig.

Omkring 1850 fik Nykøbing sit første egentlige havneanlæg, og byens indfaldsveje blev forbedret, og samtidig opstod nogle få mindre industrivirksomheder, bl.a. et jernstøberi, og lidt anden mindre industri.

I 1868 blev Nykøbing Sjællans Tinghus opført på Holtets Plads tæt ved Nykøbing Sj. kirke og bygningen kom ligeledes til at tjene som råd- og arresthus. Siden 1991 hvor alle aktiviteter blev flyttet til Holbæk, har den været fredet. Den har fungeret som spisested for Restaurant Madkunsten, hvor bl. a. cellerne efter lille ombygning, har været brugt til værelsesudlejning.

Nye udviklingslinier begyndte også at tegne sig. Først og fremmest så folk i Nykøbing muligheder for at etablere et badested ved Nordkysten, og efter et par års overvejelser stiftedes i 1896 aktieselskabet Nykøbing Sjællands Kattegatbad. I 1903 kunne man bygge et beskedent badehotel ved Nordstrand.

Nykøbing vokser ved årtusindskiftet!

Senere kom der igen stilstand, men til åbningen af Odsherreds Jernbane, der blev officielt indviet den 17. maj 1899 var der store forventninger, men den kom knapt nok til at betyde det for byen man havde håbet.

Nykøbings brandvæsen ca. 1918 med hestetrukken sprøjte foran Teknisk Skole. Forrest ses Rutebil- og Taxivognmand Laurits Jakobsen, der kører for politi og brandmajor.

Omkring 1900 blev befolkningstallet opgjort til kun 2000 indbyggere i Nykøbing. Men fra 1910 til 1925 så byen en stor befolkningstilvækst hvor indbyggertallet fra de 2.000 blev fordoblet til omkring 4.000.

En af grundene var selvfølgelig da der i 1915 oprettedes et Statshospital, det senere Amtshospital i udkanten af Nykøbing bag Grønnehave skov, og her opstod en hel lille by, som kom til at betyde meget for Nykøbing. Mellem hospitalet og byen var det bedste samarbejde, hvilket også man kunne se ved, at næsten alle pensionerede tjenestemænd eller –kvinder foretrak at blive i Nykøbing når de havde taget deres afsked.

En anden grund var sikkert også da man udover Amtshospitalet, i 1911 byggede Nykøbing sygehus (Amts- og Bysygehuset), som blev udvidet flere gange. Ved sygehuset opførtes plejestiftelsen ”Grønnegården” for kronisk syge, og man drev også på dette tidspunkt rekreationshjemmet ”Klintsøgård” i Klint.

Grundtvigslægtens vugge stod i Nykøbing, hvilket Nykøbing Sj. kirke også bærer præg af. En anset borger, Morten Tuesen, er stamfader til salmedigteren Grundtvig og hans slægt. Morten Tuesens ligsten kan man se i Nykøbing kirke. En søn af ham, Jørgen Mortensen, blev byens borgmester og forærede i 1657 kirken en meget smuk lysekrone. Jørgen Mortensens ældste søn tog navn efter bydelen Grundtvig, altså stedet med det lave vand – de grunde vige – og Grundtvigernes slægtsgård lå i øvrigt hvor nu Dr. Margrethesvej ligger. En plade på væggen af bygningen på hjørnet af Algade og Dr. Margrethesvej fortæller om slægten.

Også på anden måde havde Grundtvigs slægt tilknytning til Odsherred. Grundtvigs mor er født på Egebjerggården syd for Nykøbing, og lige inden man når Egebjerg fra Nykøbingsiden, står der ud mod vejen en mindesten med Skovgårds relief og Grundtvigs sønlige hyldest til moderen. Og så skal det lige med, at Grundtvigs far var præst på Sjællands Odde.

En anden af de kendte er den særprægede personlighed amtmand Bille – journalisten – der blev amtmand over Holbæk amt – han har fået sin mindeplade på ejendommen på hjørnet af Nørregade og Billesvej, og på Grundtvigskolen fortæller en mindeplade om politikeren K. K. Steinckes far, overlærer Steincke, den gode lærer og historiker. Den ansete socialdemokratiske politiker H. P. Hansen, senere finansminister og indehaver af vort lands fornemste post, formand for folketinget, er født i et arbejderhjem i Kildehusene.

Landliggerne kommer, og byen ændre sig radikalt!!

I 20-erne var de første sommerhuse begyndt at dukke op, selvom det mest i starten var Nykøbing-borgerne, der skulle have et fristed, så kom der flere og flere til ”udefra”, og begrebet landliggere begyndte at tegne sig. Sidst i 30-erne begyndte der at dukke busruter op til København, og selvom Laurits Jacobsen i 1920 havde anskaffet den første rigtige Rutebil, en Car-a-Bane, der betyder åben vogn med bænke, til afløsning for en hestetrukken rute til Rørvig, og flere rutebilvognmænd dukkede dukkede op med flere ruter, var det først efter Anden Verdenskrig sidst i 1940-erne at begrebet ”Hurtigruten” opstod, som kunne fragte glade landliggere op til Sommerlandet, som det hed dengang.

Omkring 1960 var den største industri i byen Odsherreds Andelssvineslagteri, der senere blev overtaget af printpladevirksomheden Ruwell. Der var også et maskinsnedkeri og nogle æggepakkerier, og så voksede der parcelhuskvarterer op omkring den gamle bymidte, men væksten i befolkningstallet var på det tidspunkt begyndt at flade ud.

Sommerhuskvartererne omkring byen blev fortsat udvidet, og turismen kom til at spille en større og større rolle for byen.

Odsherreds museum lå indtil 2004 i Kirkestræde, men er blevet flyttet til en mere moderne bygning ved Anneberggård, og her er skiftende udstillinger.

Med strukturreformen i 2007 mistede byen den kommunale administration, da den blev en del af Odsherreds kommune, der har sæde i Højby.

Samtidig er Amtshospitalet under langsom afvikling, og byens sygehus er langsomt omdannet til Sundhedscenter.

Nykøbing Sjælland blev i 2010 kåret til danmarks hyggeligste by.

Kildemateriale: Odsherred udg. af Odsherreds Turistbureau. Wikipedia den fri encklypodi. Dansk Center for byhistorie. Odsherreds Jernbane 1899-1974 udg. af Dansk Jernbaneklub. Diverse Tidskrifter og brochurer.