Forskel mellem versioner af "Hørve sogn"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 41: | Linje 41: | ||
1801 =... 386 | 1801 =... 386 | ||
− | |||
− | |||
1834 =... 410 | 1834 =... 410 | ||
Linje 62: | Linje 60: | ||
1911 = 1.212 | 1911 = 1.212 | ||
− | 1976 = | + | 1930 = 2.838 (sammen med [[Vallekilde sogn]]): |
+ | |||
+ | 1976 = 2.103 | ||
− | 1980 = | + | 1980 = 2.255 |
− | 1985 = | + | 1985 = 2.237 |
− | 1990 = | + | 1990 = 2.345 |
− | 1995 = | + | 1995 = 2.378 |
− | 2000 = | + | 2000 = 2.445 |
− | 2005 - | + | 2005 - 2.536 |
Versionen fra 2. apr 2012, 08:01
Hørve sogn dannede tidligere en halvø, beliggende mellem de nu udtørrede arealer: Lammefjorden og Svinninge Vejle. Det hørte under Dragsholm Birks jurisdiktion, som havde tingsted i Nykøbing Sjælland, men i kirkelig henseende hører det under Skippinge herred.
Dets afstand fra hver af de tre nærmest liggende købstæder: Holbæk, Nykøbing Sjælland og Kalundborg er ikke meget forskellig, mellem 3 og 4 mil.
Hørve sogn er anneks sogn til Vallekilde sogn, og udgør sammen med dette Vallekilde-Hørve kommune, hvis sogneråd har 9 medlemmer. Sognerådsformanden, gårdejer P. Slott, er tillige sognefoged, og bor i Hørve.
Navnet Hørve, mener man, skal komme af et ord, som betyder et sted, hvor landet vender. - Men en anden forklaring er vist også mulig.
Sognet var i forrige tider kun af ringe størrelse, med ved udtørring af Svinninge Vejle 1850 tillagedes det 66 tdr. land, hvad jo dog kun var af mindre betydning i sammenligning med udvidelsen ved Lammefjordens tørlægning, hvorved dets størrelse forøgedes med 2.680 tdr. land, og Hørves tidligere udstrækning mere end fordobledes.
I Hørve finder man byerne Hørve, Vejleby, Stationsbyen og Hørve Lammefjord, hvoraf de 3 første gennemskæres af Slagelse-Nykøbing landevej
Sognet begrænses mod vest af Vallekilde sogn, mod syd af Svinninge sogn i Tuse herred, mod øst af Kundby sogn i Tuse herred og mod nord af Fårevejle sogn.
Sognet er gennemgående fladt, idet den sydlige del af den udtørrede Svinninge Vejle og den østlige del af den udtørrede Lammefjorden. Kun i den nordvestlige del hæver landet sig opimod Vindekilde.
Hørve kirke, der ligger i Gl. Hørve, er opført af rå og kløvede kampesten med hvælvinger, og så sent som i 1564 forsynet med kalkmalerier.
Før anlæggelsen af Odsherreds Jernbane var der i Hørve kun få huse og et forsamlingshus.
I Hørve fandt man den kommunale Hørve Skole og Hørve Friskole.
Da Hørve station blev anlagt opstod en del industrielle virksomheder, hvoraf skal nævnes maskinfabrik, skotøjsfabrik, maskinsnedkeri og rugemaskinefabrik. Desuden findes i byen afdelinger af Banken for Holbæk og Omegn og af Kalundborg og Omegns Bank.
Borgmestre og sognefogeder:
Niels Peter Slott sognefoged fra 1914-1945.
Sognerådsformænd:
Niels Peter Slott fra 1919-1934.
Befolkningstallet:
1769 =... 368
1787 =... 338
1801 =... 386
1834 =... 410
1840 =... 472
1850 =... 484
1860 =... 584
1870 =... 600
1880 =... 600
1890 =... 740
1901 =... 923
1911 = 1.212
1930 = 2.838 (sammen med Vallekilde sogn):
1976 = 2.103
1980 = 2.255
1985 = 2.237
1990 = 2.345
1995 = 2.378
2000 = 2.445
2005 - 2.536
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 18. okt 2011, 17:45 (CEST)
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 3. nov 2011, 00:33 (CET) - Kilde: Statistikbanken, dk - Dansk Demografisk Database--SOC 11. mar 2012, 23:28 (CET)