Forskel mellem versioner af "Forside"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
−
= Ugens artikel: Vig-Asmindrup Håndværker- og Borgerforening=
+
= Ugens artikel: Enkesædet i Skaverup=
−
[[Fil:Vig-Asm Håndværkerforen 1.jpg|400px|thumb|rightt|Vig Håndværkerforenings optog i anledning af 25-års jubilæet foran Vig Hovedgade 27-31.<br>Musikanten længst til venstre er Nikolaj Petersen, der boede Vig Hovedgade 33, og var arbejdsmand hos tømrer Oluf Larsen, Vig Hovedgade 22.<br>Musikanten længst til venstre med kasket er kontrolassistent Christensen, og musikanten i midten er Lauritz Hansen, Kollekolle (Fløjte-Lauritz).<br>Manden bag Nikolaj Petersen er Frede Andersen, Svinninge Møllegård, Nr. Asmindrup.<br>Pigerne ved masten til højre er Ebba Petersen, Vig Hovedgade 33, og dernæst til venstre Karen Larsen, Vig Hovedgade 22. (Datter af tømrermester Oluf Larsen).<br>Huset til højre er Vig hovedgade 31, hvor Radmers Boghandel havde til huse, og dernæst ses Vig Hovedgade 29, der rummer ”Kontantforretningen” ved J. M. Jepsen, og til venstre er Vig Hovedgade 27, der var Vig Afholdshotel.]]Stiftedes i 1900 som Vig-Asmindrup Haandværkerforening i [[Odsherred]] med det Formaal, at støtte unge Haandværkeres Uddannelse ved teknisk Aftenskole og lade afholde oplysende Foredrag og at fremme det indbyrdes Sammenhold mellem Haandværkerne.
+
Enkesædet, Skaverupvej 16, [[Skaverup]] by, Nr. [[Asmindrup]], [[Asmindrup sogn]], [[Odsherred]], matr. nr. 3a m.fl.
 +
[[Fil:Enkesædet.jpg|400px|thumb|left|Enkesædet i Skaverup 1915.<br>Billedet er en kopi af et postkort, hvorpå man ser ejerne af gården.<br>Yderst til venstre ses gårdejer Jensen og hans hustru Signe Jensen.<br>Deres søn Laurits Jensen blev født på gården den 10.5.1894, og som overtog den i 1924. Måske er det ham, der holder hestene?<br>Der er heller ingen oplysninger om de to personer yderst til højre.<br>Fotograf: Ukendt.]]
  
−
Den første Bestyrelse bestod af Murer O. Pedersen, [[Jyderup]], Murer P. Nielsen, [[Kollekolle]], Smed Rasmussen, Gartner Petersen og Bødker Petersen, [[Vig]], med sidstnævnte som Formand. Samtidig stiftedes [[Vig Tekniske Skole]], der fik Lokale i Skolestuen, senere eget Lokale paa første Sal i den ny Skolebygning.
+
Gården ejedes af gårdejer Jens Jensen.
  
−
Medlemstallet 1918 er ca. 50.
+
+
  
 +
Derefter ejes den af sønnen Laurits Jensen, der er født på gården 10. maj 1894, og overtog den 1924.
  
−
''Senere har følgende fungeret som Formænd:''
+
Laurits Jensen var på Roskilde Højskole 1911, og på Dalum Landbrugsskole 1914.
  
−
Tømrer Olaf Larsen.
+
Laurits Jensen var ugift.
  
−
Skrædder C. Jensen.
+
Han solgte gården til Gunnar Henriksen.
  
−
Maler Jørgensen.
+
1954 den 15. januar købte Laurits Jensen en villa på Grundtvigsvej 6 af gårdejer Knud Christensen.
  
−
Murer [[Andreas Hansen]], [[Vig]] fra 1914.
+
+
  
 +
Gården er opført af staten 1834. Stuehuset er ombygget 1913 og opført af røde mursten. Laden er nybygget 1909, og svinehus er opført 1898 og 1911.
  
−
Foreningen er den eneste af sin Art paa Landet i [[Odsherred]], skønt en lignende har været forsøgt forskellige andre Steder.  
+
Arealet er på 30 tdr. land. der er plantet en del frugttræer 1932.
  
−
Den faar aarligt Tilskud fra Staten, Holbæk Amts Skolefond, Holbæk Amts økonomiske Selskab og Varelotteriets Midler.  
+
Besætningen er på 3 belgiske heste, 21 kreaturer af R.d.M. samt 12 svin.
  
−
Mange af Medlemmerne er Leverandører til Varelotteriet.  
+
Der er malkeanlæg, petroleums- og benzinmotor og eget vandværk.
  
−
1925 var formanden tømrermester [[Jens Laurits Larsen]].
+
Den er opbygget i 1847 af svære munkesten.
  
−
Formand for [[Vig Tekniske Skole]], som blev opført i 1929 var [[Jens Laurits Larsen]].
 
  
−
1934 er formanden murermester Andreas Hansen.
+
+
  
  
−
''Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Holbæk Amts Venstreblad 17. juni 1950.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 17. okt 2011, 16:17 (CEST)
+
'''Under overskriften: "Hvem var enken på Enkesædet" bragte Holbæk Amts Venstreblad 9.-2.-1976 følgende artikel:'''
  
 +
1963 solgte en Gunnar Henriksen gården til generalkonsul [[Valdemar Frantzen]], som da var i Cambodia.
  
−
+++++
+
1963 blev jorden forpagtet ud til gårdejer Erik Nielsen, [[Sjælsøgård]].
  
 +
[[Valdemar Frantzen]] videresolgte den 1970 den 19. august til cand. pharm Jens Vestergård Jensen, Phnom Penh, Cambodia, som i flere år var tilknyttet et Ø. K. firma i Bankok i Thailand, og som kun var hjemme på to-måneders ferier hvert andet år.
  
−
''I Vig-Asmindrup Håndværker- og Borgerforenings jubilæumsskrift 1900-1950 kunne man læse følgende:''
+
[[Valdemar Frantzen]] havde dog stadig interesser i ejendommen, hvis areal på 30 tdr. land var bortforpagtet til gårdejer Erik Nielsen, [[Sjælsøgård]].
  
−
En dag i efteråret 1900 var en del håndværkere kaldt sammen for at undersøge muligheden for stiftelse af en lokal håndværkerforening for Vig-Asmindrup sogne. Der blev nedsat et udvalg, bestående af murer P. Nielsen, [[Kollekolle]], smed Rasmussen, [[Vig]], gartner Pedersen, [[Vig]], og bødker Petersen, [[Vig]].  
+
Jens Vestergård Jensen var søn af vicedirektør i Grøndlandske Handel, Magnus Jensen, som døde 1973. Han og hans hustru boede meget på gården mens han levede. Fru Maren Jensen kom der stadig meget, og holdt tilsyn med den gennemrestaurerede og moderniserede ejendom, der blev bibeholdt i den klassiske stil som stråtægt trelænget bondegård fra forrige århunderede.
  
−
Den 20. oktober blev den første generalforsamling holdt, hvor ovennævnte udvalg blev valgt til bestyrelsen; til formand valgtes bødker Petersen.
+
+
  
−
Foreningens første opgave var at oprette en tegneskole. Denne blev oprettet samme efterår med et elevantal på 10, og med hjulmand Oluf Larsen som tegnelærer. Lønnen var 1,00 kr. pr. aften og af dette beløb måtte han til dels selv levere tegnerekvisitter til eleverne.  
+
''Men så kommer spørgsmålet om navnet "Enkesædet"?''.
  
−
Den 21. marts blev der afholdt et medlemsmøde, hvor man vedtog at holde en håndværkerudstilling. Man indhentede tilladelse til at afholde lotteri og tombola, hvilket også blev givet, dog med forbehold af, at lodsedlerne kun måtte sælges på selve festdagen. Til denne blev der imidlertid så ringe tilslutning, så det kun blev til en udstilling af tegneskolens arbejder fra den forløbne vinter.  
+
Her fortalte først fru Maren Jensen, at hun havde fået at vide, at gården var den første skovriddergård i [[Odsherred]], men da den var for lille, blev den gjort til enkesæde for en skovridderenke, efter at den større skovriddergård, [[Mantzhøj]], var bygget i samme stil af samme arkitekt.
  
−
Den 25. oktober blev murer Andreas Hansen valgt ind i bestyrelsen. En mand, der kom til at betyde så uhyre meget for foreningen. Fra 15. oktober 1902 blev han desuden ansat som tegnelærer, en stilling, han beklædte i 42 år, man kan vel uden at overdrive sige, at arbejdet som tegnelærer blev Andreas Hansens hjertebarn, derfor kunne han ofre sig så meget som han gjorde. Mangen en gammel elev står i dyb taknemlighedsgæld til denne mand for det han gav dem, og for det han lærte dem på forskellig måde.  
+
Det sidste kunne skovridder Ravn Mortensen straks ramme en forsvarlig pæl igennem.
  
−
Den 16. november 1902 havde foreningen selskabelig sammenkomst med oplæsning af skuespiller Neumand. Entreen var 25 øre. Efter oplæsningen var der bal og fælles chokoladebord, hvortil betaltes l kr. pr. par.  
+
[[Mantzhøj]] er bygget i 1830, og har afløst to tidligere skovriddergårde i [[Ulkerup skov]]. Enkesædet har ihvertfald aldrig hørt under skovvæsenet.  
  
−
Samme år blev tømrermester [[Oluf Larsen, Vig]] valgt til formand.  
+
Nogen har fortalt, at det har relation til præste- eller provsteembedet fra egnen.
  
−
1905 var foreningens formue vokset til 300 kr., og man vedtog at udbyde mindre lån til foreningens medlemmer, imod atder blev stillet den fornødne sikkerhed.
+
Den 86-årige tidligere kommunekasserer Laur. Olsen, Skaverup, der nu bor på Ellingebjerg Plejehjem, og som har interesseret sig meget for [[Asmindrup sogn]]s historie, siger at en ældre kone engang har fortalt ham, at hendes mor var pige på [[Mantzhøj]] hos skovridder Wendeldorf, der var skovridder 1857-59, og hvis datter blev gift med en senere skovfoged Ulrik, der var konstitueret et år på Mantshøj efter svigerfaderens død.
  
−
1906 begyndte man aftenskoleundervisning med lærer Sørensen som lærer.  
+
Wendorf, der havde 9 børn, byggede bl.a. [[Brådegård]] og den nuværende [[Vategården]].
  
−
1908 blev skrædder Carl Jensen valgt til formand og i 1911 maler Jørgensen. I 1914 blev murer Andreas Hansen valgt til formand, en stilling han med stor dygtighed varetog tillige med sin lærergerning i samtlige 31 år. Mange af sine bedste kræfter viede denne mand i håndværkerforeningens tjeneste. Meget blev udrettet i hans regeringstid, et synligt bevis herfor er Vig tekniske skole. lokalerne i Vig gamle skole, og loftet på den ny kommuneskole var efterhånden for trange, og man syslede derfor stadig med den tanke at bygge en teknisk skole, men til en sådan skulle bruges mange penge.  
+
Det er derfor ikke usandsynligt, at han også har bygget Enkesædet som en mindre model af [[Mantzhøj]], hvis opførelse 1829-30 han forestod.
  
−
1920 blev det første fremstød gjort. Der blev dengang holdt en indendørs basar. Dengang som ved senere afholdte festligheder, gik håndværkere og borgere ind for opgaven med fuld musik. Alle løftede i flok efter bedste evne. Da festen den første dag var til ende, var alt i tombolaen og boder revet væk, og man måtte bruge natten for at fremskaffe nye forsyninger til næste dag. Fundamentet til den nye skole blev en kendsgerning
+
Om det så har været til bolig for hans egen enke, eller en datter, er rent gætteri.
  
−
1925 havde foreningen bestået i 25 år, og man besluttede ved denne lejlighed at holde en større festlighed, for målet var stadig den samme, nemlig at skaffe penge til den nye skole. Der blev denne gang lagt an på et noget større gear. Man vedtog at holde en to dages udendørs folkefest med alt mulig tilbehør. Man valgte murer Niels Hansen til præsident; han valgte selv sine "ministre", formænd for de forskellige udvalg, og disse igen deres medhjælpere. Også denne fest fik stor succes, og igen blev der lagt et større pengebeløb hen til byggefonden, man turde endnu ikke påbegynde byggeriet. Man ville have bedre bund under fødderne.[[Fil:Vig-Asm Håndværkerforen 2.jpg|400px|thumb|left|Foto fra optoget gennem Vig By i forbindelse med Vig-Asmindrup Håndværkerforenings 50-års jubilæum 1950. - Til venstre ses gårdejer Hans Jensen og til højre skrædder Svend Skov. - Fotograf: Ukendt]] 
+
Venstrebladets artikel slutter med en opfordring: Kan nogen af vores læsere hjælpe?
  
−
1929 blev den sidste store indsats gjort for at skaffe de fornødne midler. Man gik frem på samme måde som i 1925. Niels Hansen valgtes igen til præsident. Hans medhjælpere var væsentlig de samme som i 1925, enkelte nye var naturligvis kommet til, men for dem alle gjaldt det, at de trak i skaglerne, ja, man kan næsten sige, så det knagede, for der blev virkelig gjort en indsats på forskellig måde. Uden at forklejne nogen skal nævnes det uforglemmelige H. C. Andersen optog, dengang noget ganske nyt, arrangeret af barber Engels og alle hans mange medarbejdere. Dette optog var ubetinget festens clou. Det blev en stor oplevelse for de tusinder af mennesker, som hin dag var stævnet til Vig. Festen fik da også en meget smuk omtale af den samlede presse. Man havde nu en egenkapital på 30.000 kr.  
+
Såvidt vides er der ikke kommet noget nyt frem siden denne artikel, og skulle nogen vid noget, er lokalarkivet meget interesseret.
  
−
Den 16. maj nedlagdes grundstenen til den ny skole, ved hvilken lejlighed der blev nedlagt et blyrør indeholdende et dokument med oplysninger om foreningens virke ide forløbne 29 år. Vig teknisk skole er en af de få skoler, der er bygget uden statstilskud.
+
+
  
−
1945 trak Andreas Hansen sig som formand, og i hans sted valgtes skolens mangeårige forstander, tømrermester Laurits Larsen.
+
1980 den 1. januar overtog Statsskovvæsenet bygningerne med de tilhørende 35 tdr. land, så de nu hører ind under [[Odsherred Skovdistrikt]].
  
−
Til skolen har gennem årene været knyttet em dygtig lærerstab, og selvom lønnen nu er betydelig større end for 50 år siden, så må man erkende, at der bliver udført et stort og godt stykke arbejde til gavn for de mange unge mennesker, der nu søger teknisk skole. Den nye opgave, som Vig-Asmindrup håndværker-og borgerforening har sat sig som mål, er opførelse af en borgerstiftelse.
 
  
−
Tanken er gentagne gange udkastet af murermester Niels Hansen, Vig, og endelig i året 1944, blevet beløb på 5000 kr. af foreningens midler båndlagt som begyndelse til et byggefond.
+
''Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 7. maj og 16. december 1954 og 19. august 1970. - ''--[[Bruger:SOC|SOC]] 7. dec 2011, 14:57 (CET) - ''Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 9.-2.-1976 og 9. januar 1980''
  
−
Da foreningen i fejrede sit 50 årsjubilæum blev dette fejret ved en 2 dages folkefest, og man satte alt ind på, at denne fest kan overgå sine 3 forgængere.
 
−
 
−
+
 
−
 
−
 
−
Asmindrup:
 
−
 
−
Da håndværkerforeningen i 1900 blev stiftet, hørte Vig og Asmindrup sogne sammen, og først i 1923 blev de skilt, og kom under selvstændig styrelse.
 
−
 
−
En stor talsmand herfor var daværende stationsforstander [[Niels Larsen]], [[Asmindrup]]. Ved århundredskiftet var han karetmager i Vig, hvor han tillige havde brevsamlingssted. Stationsforstander Larsen kom på forskellig måde til at betyde meget for sit sogn, han var således
 
−
medvirkende til, at man fik bygget præstegård i [[Asmindrup]], hvorefter sognet fik sin egen bosiddende præst. [[Byens Bakke]], som i dag er meget berømt, er et af de mange beviser for denne mands enestående indsats. For kort tid siden rejste sognets beboere en statue af denne mand, som man syntes havde udrettet så meget ide forløbne 50 år.
 
−
 
−
Af gamle håndværkere i [[Asmindrup]] skal nævnes tømrer Eriksen og smed Larsen; begge var de i bestyrelsen i den periode ”Vig Tekniske Skole” blev til, og hver for sig har de øvet deres gerning.
 
  
  

Versionen fra 23. mar 2020, 12:51

Ugens artikel: Enkesædet i Skaverup

Enkesædet, Skaverupvej 16, Skaverup by, Nr. Asmindrup, Asmindrup sogn, Odsherred, matr. nr. 3a m.fl.

Enkesædet i Skaverup 1915.
Billedet er en kopi af et postkort, hvorpå man ser ejerne af gården.
Yderst til venstre ses gårdejer Jensen og hans hustru Signe Jensen.
Deres søn Laurits Jensen blev født på gården den 10.5.1894, og som overtog den i 1924. Måske er det ham, der holder hestene?
Der er heller ingen oplysninger om de to personer yderst til højre.
Fotograf: Ukendt.

Gården ejedes af gårdejer Jens Jensen.

+

Derefter ejes den af sønnen Laurits Jensen, der er født på gården 10. maj 1894, og overtog den 1924.

Laurits Jensen var på Roskilde Højskole 1911, og på Dalum Landbrugsskole 1914.

Laurits Jensen var ugift.

Han solgte gården til Gunnar Henriksen.

1954 den 15. januar købte Laurits Jensen en villa på Grundtvigsvej 6 af gårdejer Knud Christensen.

+

Gården er opført af staten 1834. Stuehuset er ombygget 1913 og opført af røde mursten. Laden er nybygget 1909, og svinehus er opført 1898 og 1911.

Arealet er på 30 tdr. land. der er plantet en del frugttræer 1932.

Besætningen er på 3 belgiske heste, 21 kreaturer af R.d.M. samt 12 svin.

Der er malkeanlæg, petroleums- og benzinmotor og eget vandværk.

Den er opbygget i 1847 af svære munkesten.


+


Under overskriften: "Hvem var enken på Enkesædet" bragte Holbæk Amts Venstreblad 9.-2.-1976 følgende artikel:

1963 solgte en Gunnar Henriksen gården til generalkonsul Valdemar Frantzen, som da var i Cambodia.

1963 blev jorden forpagtet ud til gårdejer Erik Nielsen, Sjælsøgård.

Valdemar Frantzen videresolgte den 1970 den 19. august til cand. pharm Jens Vestergård Jensen, Phnom Penh, Cambodia, som i flere år var tilknyttet et Ø. K. firma i Bankok i Thailand, og som kun var hjemme på to-måneders ferier hvert andet år.

Valdemar Frantzen havde dog stadig interesser i ejendommen, hvis areal på 30 tdr. land var bortforpagtet til gårdejer Erik Nielsen, Sjælsøgård.

Jens Vestergård Jensen var søn af vicedirektør i Grøndlandske Handel, Magnus Jensen, som døde 1973. Han og hans hustru boede meget på gården mens han levede. Fru Maren Jensen kom der stadig meget, og holdt tilsyn med den gennemrestaurerede og moderniserede ejendom, der blev bibeholdt i den klassiske stil som stråtægt trelænget bondegård fra forrige århunderede.

+

Men så kommer spørgsmålet om navnet "Enkesædet"?.

Her fortalte først fru Maren Jensen, at hun havde fået at vide, at gården var den første skovriddergård i Odsherred, men da den var for lille, blev den gjort til enkesæde for en skovridderenke, efter at den større skovriddergård, Mantzhøj, var bygget i samme stil af samme arkitekt.

Det sidste kunne skovridder Ravn Mortensen straks ramme en forsvarlig pæl igennem.

Mantzhøj er bygget i 1830, og har afløst to tidligere skovriddergårde i Ulkerup skov. Enkesædet har ihvertfald aldrig hørt under skovvæsenet.

Nogen har fortalt, at det har relation til præste- eller provsteembedet fra egnen.

Den 86-årige tidligere kommunekasserer Laur. Olsen, Skaverup, der nu bor på Ellingebjerg Plejehjem, og som har interesseret sig meget for Asmindrup sogns historie, siger at en ældre kone engang har fortalt ham, at hendes mor var pige på Mantzhøj hos skovridder Wendeldorf, der var skovridder 1857-59, og hvis datter blev gift med en senere skovfoged Ulrik, der var konstitueret et år på Mantshøj efter svigerfaderens død.

Wendorf, der havde 9 børn, byggede bl.a. Brådegård og den nuværende Vategården.

Det er derfor ikke usandsynligt, at han også har bygget Enkesædet som en mindre model af Mantzhøj, hvis opførelse 1829-30 han forestod.

Om det så har været til bolig for hans egen enke, eller en datter, er rent gætteri.

Venstrebladets artikel slutter med en opfordring: Kan nogen af vores læsere hjælpe?

Såvidt vides er der ikke kommet noget nyt frem siden denne artikel, og skulle nogen vid noget, er lokalarkivet meget interesseret.

+

1980 den 1. januar overtog Statsskovvæsenet bygningerne med de tilhørende 35 tdr. land, så de nu hører ind under Odsherred Skovdistrikt.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 7. maj og 16. december 1954 og 19. august 1970. - --SOC 7. dec 2011, 14:57 (CET) - Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 9.-2.-1976 og 9. januar 1980





Søg på Odswiki

Antallet af indholdssider på vores lokalhistoriske leksikon, Odsherred Wiki, er nu over 10.000 sider. Der er altså efterhånden gode muligheder for at finde svaret på lige dit spørgsmål om Odsherred her.

Du kan finde artikler på Odsherred Wiki ved at benytte søgefeltet til venstre eller ved at benytte en eller flere af de mere systematiske indgange nedenfor. Få adgang til flere søgemuligheder her.

Odsherred Wiki fra A til Å

A B C D E F G H I JK L M N O P Q R S T U V W 'X Y Z ÆØÅ

Alle Artikler fra A til Å

Andre søgemåder i Odsherred Wiki

Søg på kategori / emne

Se de 10 mest læste artikler

Se seneste 10 artikler

Bliv Wiki-Skribent !

Idéen med OdsWiki, er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. Odsherred Wiki bliver først rigtig god, hvis alle med viden om dele af Odsherreds historie deler den viden med andre her på siden. Vær med til at bidrage ved at blive skribent.

Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang. I kan blive opretttet som brugere ved at sende en mail til sidens administrator Kim Mariegaard, kma@odsherred.dk.

OdsWiki er beregnet til faktuelle artikler om lokalhistoriske emner. Teksten er altså det primære - mens de uploadede foto's m.m. kun skal illustrere artiklernes tekstindhold. Brug ikke Wiki'en til visning af billeder - til det formål har vi billedgalleriet, billeder.bibod.dk.

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Forside&oldid=80731"