Forskel mellem versioner af "Nykøbing Sjælland Postvæsen"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 31: | Linje 31: | ||
I slutningen af 1850-erne fik byen fast dampskibsforbindelse og lokal avis, og begge dele øgede yderligere postekspeditionerne. Dertil kom, at postkontoret i slutningen af 1860-erne fik telegrafstation, som holdtes åben fra 7 morgen til 9 aften. | I slutningen af 1850-erne fik byen fast dampskibsforbindelse og lokal avis, og begge dele øgede yderligere postekspeditionerne. Dertil kom, at postkontoret i slutningen af 1860-erne fik telegrafstation, som holdtes åben fra 7 morgen til 9 aften. | ||
+ | |||
+ | Omkring 1870 var der kalechevogn med to heste alle ugens dage til Holbæk, og der var postdampskib til Roskilde tre gange om ugen, samt dampskibsforbindelse en gang ugentligt til København, hvor man ligeledes modtog post. | ||
+ | |||
+ | I 1875 åbnedes en ny dilligencerute mellen [[Nykøbing Sjælland]] og Jyderup, og herfra var der en dilligencerute til Slagelse, og da en dilligencerute [[Nykøbing Sjælland]] til Holbæk gik over den nye dæmning ved Lammefjorden betød det stadig bedre befordring af breve og pakker. | ||
[[Fil:Kugleposten.JPG|300px|thumb|right|"Den kørende kuglepost", som blev indført 1783 kan ses på vognmuseet i Andelslandsbyen "Nyvang" ved Holbæk. - Foto: SOC.]]Den efterfølgende postmester fra 1876-91 var officersveteran og Rigsgreve kaptajn [[G. Leopold Sponneck]], som flyttede kontoret op i [[Amtsstuegården]]. | [[Fil:Kugleposten.JPG|300px|thumb|right|"Den kørende kuglepost", som blev indført 1783 kan ses på vognmuseet i Andelslandsbyen "Nyvang" ved Holbæk. - Foto: SOC.]]Den efterfølgende postmester fra 1876-91 var officersveteran og Rigsgreve kaptajn [[G. Leopold Sponneck]], som flyttede kontoret op i [[Amtsstuegården]]. |
Versionen fra 21. nov 2011, 15:53
Vi hører første gang om postbesørgelsen til Nykøbing Sjælland i 1734, idet stiftsamtmanden klager over, at hans breve til Nykøbing Sjælland ofte ligger 4 a 5 uger på Holbæk Poststed.
1739 oprettes en gående bipost fra Holbæk til Nykøbing Sjælland, hvor der åbnedes et Bi-Postkontor med postmester, der dog ikke fik nogen gage.
Den 20. februar 1739 kunne byfoged Hans Nielsen Holm anvende titlen "Kongelig postmester". Det blev ham pålagt ved ridende bud til Holbæk, at bringe breve frem og tilbage en gang om ugen.
1751 er således byfogeden Hans Nielsen Holm berettiget til at bruge titlen "kgl. postmester". Fra hans hånd findes en beretning fra 12. august 1751: "I Fredags er Postbuddet mellem Holbæk og dette sted paa det lidet Færgested ungefær ½ Fjerdingsvej bredt, af en stærk Hvirvelstorm med Færgen bleven omkast, saa han med Postsæk og alt er bleven borte og druknet, tillige med de på færgen værende Passagerer og Gods, saa intet blev bjærget undtagen en Færgekarl". Her hentydes sikkert til overfartsstedet til Kongsøre skov ved Næbbekroen.
Selve posten har jo ikke kunnet overanstrenge postmesteren, idet datidens folk skrev grumme få breve, og byen kun havde 360 indbyggere.
Det lykkedes den efterfølgende byfoged, Bertel Hansen Montrix, der i 1757 overtog postmesterembedet efter forgængerens død, at opnå Kongelig tilladelse til 1781 at afstå embedet til vicelandsdommer og justitsråd Thomas Eichel Bartolin, og formentlig samtidig blev postbefordingen udvidet til at finde sted to gange ugentligt, dog stadig som ridende bi-post.
1783 indførtes den såkaldte "Kørende Kuglepost", der kun medførte breve, mens pakker befordredes med fragtmand til Roskilde.
Efter at Thomas Bartolin blev meddelt afsked i 1786, overtoges embedet af konsumptionskontrollør, Jørgen Honum, og da denne en halv snes år senere bevilgedes afsked, tildeltes embedet kirurgen, og senere distriktslæge Cornelius Lind.
Postmesteren der nu fastlønnet, og som var byens første distriktslæge var jo pudsigt nok også postmester, og hans datter Eva, uddelte posten i byen. De få breve der skulle besørges bar hun i sin sypose, og når "Jomfru Lind" gik ned ad gaden, løb folk til deres vinduer og diskuterede ivrigt hvem der mon nu var brev til.
Muligvis forestod jomfruen også postomdelingen efter postmesterembedet i 1813 overgik til konsumptionsbetjent Peder Mortensen Holm, der døde i 1845.
Fra 1. august 1836 blev bi-posten omdannet til hovedpost med hovedpostkontor i Nykøbing Sjælland.
Postkontoret var etableret i Majorgården på hjørnet af Algade og Grønnehavestræde hvor der senere var bryggeri.
Et halvt års tid efter Peder Mortensen Holms død fik man sin første egentlige postmester, Ferdinand von Holstein, tidligere kaptajn i kongens Livjægerkorps, med en fast årlig gage på 400 rdl., der bestred dette embede til 1876. Han flyttede omkring 1870 postkontoret op i den ejendom, der nu er gennemskåret af Dr. Margrethesvej.
I slutningen af 1850-erne fik byen fast dampskibsforbindelse og lokal avis, og begge dele øgede yderligere postekspeditionerne. Dertil kom, at postkontoret i slutningen af 1860-erne fik telegrafstation, som holdtes åben fra 7 morgen til 9 aften.
Omkring 1870 var der kalechevogn med to heste alle ugens dage til Holbæk, og der var postdampskib til Roskilde tre gange om ugen, samt dampskibsforbindelse en gang ugentligt til København, hvor man ligeledes modtog post.
I 1875 åbnedes en ny dilligencerute mellen Nykøbing Sjælland og Jyderup, og herfra var der en dilligencerute til Slagelse, og da en dilligencerute Nykøbing Sjælland til Holbæk gik over den nye dæmning ved Lammefjorden betød det stadig bedre befordring af breve og pakker.
Den efterfølgende postmester fra 1876-91 var officersveteran og Rigsgreve kaptajn G. Leopold Sponneck, som flyttede kontoret op i Amtsstuegården.Derefter kom fra Skagen postmester S. H. Schrade, som nu flyttede Postkontoret ned i den nye jernbanebygning. Der var 3 mandlige og 1 kvindelig ekspedient, 3 faste postbude og 1 hjælpepostbud. Fra kontoret udgik 3 kørende og 4 gående landposter. Postintraderne udgjorde i en sensommermåned ca. 414.500 kr., og der solgtes bl.a. frimærker for 7.444,00 kr.
Hans efterfølger var Hørup, der døde 1923.
Derefter overtog postmester Jens Rasmus Jensen embedet.
Postvæsenet har siden Odsherreds Jernbanes åbning i 1899 haft til huse i Stationsbygningen.
Før 1899 afgik fra 1870 Kaleche-dilligensen syv gange om ugen og dampskib til Roskilde tre gange ugentligt.
Da jernbanen fra Holbæk til Kalundborg åbnedes i 1874 fik diligensen Jyderup som endestation.
Dilligencen mellem Jyderup og Nykøbing Sjælland blev nedlagt 1909, som den sidste dilligencerute på Sjælland.
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Odsherred udg. af Odsherreds Turisbureau.--SOC 8. okt 2011, 13:32 (CEST)
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918.--SOC 29. okt 2011, 19:28 (CEST)