Forskel mellem versioner af "Siddinge Dæmning"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 46: | Linje 46: | ||
Se også: [[Siddingefjorden]]. | Se også: [[Siddingefjorden]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Siddinge Dæmnings Pumpestation]]. | ||
Versionen fra 6. okt 2016, 14:14
Det var et tankefrø, den unge forstassistent, Staffeldt, kastede i tiden omkring 1840, at Siddingefjorden kunne undværes og forsvinde. Hans navnebroder, Schack von Staffeldt, så ikke den skønhed, der var i landskabet, men bare en nøgtern landvinding, selvom det frarøvede Odsherred en lang kystlinie.
Skovridderen på Mantzhøj, Hans Christian Eggert Wellendorf, fik interesse for Staffelds planer, og gennem Landhusholdningsselskaber og Rentekammeret fik han støtte og fuldmagt til at begynde arbejdet og lægge dæmningen, hvor han fandt det bedst egnet.
Ved at lægge dæmningen fra skoven og ud mod den lille ø, Birket, kunne der vindes 500 tdr. land. Men begyndte de ved Egenæs, indvandt de 1200 tdr. land.
Afvandingen af Vanddybden var ikke så afskrækkende her, men bundforholdene havde de ikke tænkt videre over.
I Siddinge Fjord foregik det på den måde, at man brugte vindmøllen til at pumpe når det blæste, og en dampmaskine når det var stille vejr.
Dette foto har været anvendt til postkort. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Arbejdet blev påbegyndt 1841 fra begge sider. Fra Abildøresiden gik det meget godt. Fra Atterupsiden derimod kom de ud for blød bund. Der var næsten ingen grænser for hvor meget fyld, der kunne forsvinde i mudderet.
Der er blevet sagt, at de rammede lange granstammer ned, uden at det var muligt at finde fast bund. Når de så troede, at nu holdt jordmassen, så sank den igen. Og det har den forresten blevet ved med indtil nu.
Dog efter flere års arbejde nåede man så vidt, at gabet kunne lukkes. Og 1847 var volden så bred, at Kong Kristian den 8. med sit følge kunne køre over fra Abildøre til Atterup.
Der opstod flere gange brud på dæmningen, det værdste ved stormfloden den 2. januar 1855 strømmede vandet hen over den 2200 alen lange dæmning, hvilket medførte store ødelæggelser. Men på det tidspunkt var man i færd med at anlægge vejbanen bag ved volden. Arbejdet var beregnet at skulle koste 37.600 rgdl. Hvor mange hundrede procent dette beløb er overskredet, er ikke omtalt.
I Hansens tid blev den sidste store kultivering foretaget, idet der blev bygget en ny automatisk pumpestation, med en midterkanal til opsamling af det overflødige vand. Hele fjorden blev systematisk drænet, og de sidste dyndarealer kunne derved tages op til agerdrift.
1861 købte en mand ved navn Jens Karl Hastrup hele fjorden for 70.000 rgdl. Se: Siddingefjorden.
Dæmningen blev dog først endelig færdig sidst i 1800-tallet.
1922 var der store oversvømmelser ved Sidinge Skibsbro.
Odsherreds Tidende skriver, at ved den sidste storm stod vandet meget højt ved Sidinge Skibsbro, men endnu værre var det denne gang. Vandet stod ca. ½ alen højere end sidste gang, hvilket bevirkede, at de tre huse, der ligger i nærheden af skibsbroen havde vandet stående højt i lejligheden.
Fiskerne havde en del både liggende langs stranden, disse var på grund af højvandet så stærkt truet, så der måtte etableres vagt hele natten.
Der var stor frygt for dæmningsbrud, da der findes et svagt sted på dæmningen. Beboerne gik rejseklædt hele natten, parat til at sige farvel til hus og hjem. Denne gang slap de dog med skrækken.
1926 den 1. november, efter biltrafikken har taget fart, har vejen over dæmningen været alle billisters skræk.
Der har samtidig været den mærkværdighed, at vejen hverken har været privat eller offentlig.
1930 ansattes Peter Nielsen, Siddinge Fjord, som pumpemester, og det var han i over 25 år.
Nu er der indgået den overenskomst, at vejens grundforbedring, der er anslået til at koste 8.000,00 kr., udføres af amtet med tilskud afFjordgårdens ejer på 2.000,00 kr., og at Egebjerg og Grevinge kommuner overtager den fremtidige vedligeholdelse.
2010 blev dæmningen indviet igen den 20. oktober.
Efter mange års tovtrækning om betaling for renoveringen af dæmningen, mellem Dragsholm kommune, Trundholm kommune og Digelauget, lykkedes det endelig at få åbnet for færdselen over dæmningen igen.
Se også: Siddinge Dæmnings Pumpestation.
Se også: Siddingefjorden.
Se også: Siddinge Dæmnings Pumpestation.
Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening og Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Odsherreds Tidende, 2. januar 1922. - Holbæk Amts Venstreblad "Det stod i" 2. oktober 1976. - Trundholm lokalhistorisk Forenings blad nr. 2, 2011. - Holbæk Amts Venstreblad 29. april 1955.--SOC 9. feb 2013, 21:43 (CET)
