Forskel mellem versioner af "Egebjerg kirke"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 24: Linje 24:
 
'''Sognepræster i Egebjerg kirke:'''
 
'''Sognepræster i Egebjerg kirke:'''
  
15... Peder Wiig.[[Fil:C O S Spleis.jpg|150px|thumb|righ|Christian Ple Stephan Spleis.]]
+
15... Peder Wiig.[[Fil:C O S Spleis.jpg|200px|thumb|righ|Christian Ole Stephan Spleis.]]
  
 
1578 Jens Plov.
 
1578 Jens Plov.

Versionen fra 16. jan 2015, 13:20

Egebjerg kirke 2012. - Foto: SOC.
Egebjerg kirke, der oprindelig indviedes til Sct. Laurentius, er bygget af kampesten, antagelig på Valdemar den Stores tid omkring år 1200.

Det kraftige monumentale tårn er fra år 1400. Det er ligesom våbenhuset, kapellet og sakristiet bygget af munkesten.

Døbefonden, der antagelig er kirkens oprindelige, er af granit.

Altertavlen, der er fra 1648, er meget værdifuld. Den bærer adelsvåben for slægten Urne og Lindenow. Prædikestolen er fra samme tid. På lydhimlen ses Frederik IIIs og Chr. Vs navnetræk. Både alterstol og prædikestol er skåret af Lorens Jørgensen.

Degnestolen stammer fra reformationstiden. Nogle gamle stolegavle er fra Chr. IVs tid. Et par af dem bærer årstallet 1500.

Kirken har ufremkaldte kalkmalerier.

Den ene klokke bærer årstallet 1601 (storklokken), mens den lille klokke er fra 1550.

I kirken findes et Epitafium over Morten Boesen.

Hofman skriver om kirken: Af to gamle Documenter 1400 sees, at Dronning Margrethe I. afhændede Egebierg-sogn (Egebjerg sogn) til Esrum-Kloster, som en Sjæle-Gave, at der for Hende og Familie skulle holdes Siæle-Messe i bemeldte Kloster (citat slut).

Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, var kapellan i Egebjerg kirke fra 1758 til 1762.

Kirkeskibet i Egebjerg kirke er et Navnløst orlogsskib, 75 cm; 2 batterier; dukkematroser. - Bygget og givet af arbejdsmand Jens Svendsen, Bråde. Ophængt ca. 1928.


Sognepræster i Egebjerg kirke:

15... Peder Wiig.
Christian Ole Stephan Spleis.

1578 Jens Plov.

1595 Alexander Otzingius.

1610 Jens Hvid.

1620 Hr. Oluf.

1621 Mads Hansen Wiig.

1669 Antonius Hogendorph.

.... Jørgen Sørensen fra Slagelse til 1682.

1684 Andreas Chrystalsin (dør 1729].

1730 Jens Dorscheus.

1736 Jens Holger Arctander 1736-61 - han blev provst 1754.

1762 Thomas Møller.

1767 Otto Didrich Blechingberg.

1774 Andreas Johan Rehling byggede den nye Grevinge Præstegård.

1786 Olaus Jacobides Huulegaard.

1794 Niels Walther.

1817 Peter Dastrup.

1848 Jacob Albert Sadolin Danæus.

1864 Christen Wolf.

1875 Frederik Alexander Lassen.

1883 Johan Johannes Ludvig Schierner.

1888 Christian Ole Stephan Spleis.

1902 Morten Lund.

1922 Christen Landbo fra 23. april. Provst Christiansen, Højby, forestod indvielsen.

1955 - 1987 Peder Aage Bjergager.


Kapellaner ved kirken:

1760-1761 Johan Grundtvig.


Organister:

Alfred Olaf Jensen fra 1927, førstelærer ved Bråde Skole.


Ringer og Gravere:

1942 blev Knud Jensen ansat som ringer og graver ved kirken, og nåede at have 25 års jubilæum. Han var oprindelig chauffør for Bråde Købmandshandel.


Kildehenvisning: Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskibet, kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000. . Holbæk Amts Venstreblad 29. juli 1967. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 17. april 1972.--SOC 23. sep 2011, 07:36 (CEST)