Forskel mellem versioner af "Degnegården"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (5 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Degnegården i [[Grevinge]], matr. nr. 2, 4,8 ha. | Degnegården i [[Grevinge]], matr. nr. 2, 4,8 ha. | ||
| + | |||
| + | Også kaldet: "Degneholm". | ||
Blandt den lange række degne ved [[Grevinge kirke]], og senere lærere, kendes p.t. følgende navne: | Blandt den lange række degne ved [[Grevinge kirke]], og senere lærere, kendes p.t. følgende navne: | ||
| Linje 35: | Linje 37: | ||
16. ''Thanning Moesgaard Jensen'' er født 1923 i Stigs Bjergby. Han dimitterede fra Jonstrup Seminarium 1946, aftjente sin værnepligt ved Garden 1947, var 2. lærer i Gundestrup fra 1948 til 1950. Hustruen, Aase, født Baumann, er fra Holbæk. Hun dimitteredes fra Haslev Seminarium 1947. | 16. ''Thanning Moesgaard Jensen'' er født 1923 i Stigs Bjergby. Han dimitterede fra Jonstrup Seminarium 1946, aftjente sin værnepligt ved Garden 1947, var 2. lærer i Gundestrup fra 1948 til 1950. Hustruen, Aase, født Baumann, er fra Holbæk. Hun dimitteredes fra Haslev Seminarium 1947. | ||
| − | + | + | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
Degnegården, og måske stillingen, må antages at være oprettet samtidig med Reformationen 1534. | Degnegården, og måske stillingen, må antages at være oprettet samtidig med Reformationen 1534. | ||
| Linje 46: | Linje 45: | ||
1. vænge var det nuværende Degnevænge, der strækker sig fra skolen og ud til skellet i nord. | 1. vænge var det nuværende Degnevænge, der strækker sig fra skolen og ud til skellet i nord. | ||
| − | + | 2. vænget lå på Lundshøj ås, lige syd for byen, og nåede til Peberholm mod øst på præstegårdsjorden. Dette vænge kaldtes Degneholm. | |
| − | + | 3. vænget begyndte på Yselholm ås og fortsatte vest på hvor gården så lå, matr. nr. 11, og til Bøgebjerg mose ved Tornedrupvejen. | |
I det første vænge havde degnen Kresten Holbæk ladet grave en fiskedam, som Lyder Høyer igen lod gro til. | I det første vænge havde degnen Kresten Holbæk ladet grave en fiskedam, som Lyder Høyer igen lod gro til. | ||
| − | Hvordan det er gået til, at de | + | Hvordan det er gået til, at de to vænger er blevet skilt fra, eller hvornår det er sket, kan næppe opklares. Antagelig har der fundet en mindre ombytning sted, da udflytningen er begyndt. |
Til 1739 var der, foruden Degneboligen mod nord, en mindre sønderlænge, og en meget lang længe mod øst. Mod vest hvor skolen nu ligger, havde degnen Kresten Holbæk opført et smalt hus, hvor han beværtede rytterne med øl og brændevin. | Til 1739 var der, foruden Degneboligen mod nord, en mindre sønderlænge, og en meget lang længe mod øst. Mod vest hvor skolen nu ligger, havde degnen Kresten Holbæk opført et smalt hus, hvor han beværtede rytterne med øl og brændevin. | ||
| − | Da Lyder Høyer kom dertil, var gården faldefærdig. Han lod det hele nedrive og byggede en ny firlænget gård, hvoraf stuehusbygningen endnu står i året 1950 | + | Da [[Lyder Sørensen Høyer]] kom dertil, var gården faldefærdig. Han lod det hele nedrive og byggede en ny firlænget gård, hvoraf stuehusbygningen endnu står i året 1950. |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
Nuværende version fra 4. nov 2019, 13:06
Degnegården i Grevinge, matr. nr. 2, 4,8 ha.
Også kaldet: "Degneholm".
Blandt den lange række degne ved Grevinge kirke, og senere lærere, kendes p.t. følgende navne:
1. Peder Kristensen var degn 1561. Han var tillige "Herredsskriver" i Odsherred og kirkeværge i Grevinge. Død 1608.
2. Laurits Sørensen, der også var kirkeværge. Død 1638.
3. Klaus Kristensen. Død 1676.
4. Kresten Pedersen Holbæk, født i Holbæk. Han skildres som en skæmtefuld mand, men en dygtig lærer. Med sin hustru havde han 15 børn. Han døde 1710. Enken flyttede til Værebro Mølle og blev gift ialt 5 genge. Deres søn fik derpå embedet i Grevinge.
5. Rasmus Kristensen, født 1688. På grund af præsten, Peder Lunds chikanerier forlod Rasmus Kristensen embedet 1720, og byttede plads med:
6. Niels Maltesen Mørk. Han var fyndbo. Døde 1734.
7. Lyder Sørensen Høyer, født i Aalborg 1706. Har ved flid og forudseenhed bevaret gamle navne og begivenheder i Grevinge sogn, men blev slidt op, da ingen værdsatte hans arbejde. Døde i stor nød og lidelse 21. januar 1757.
8. Kornelius Roed fulgte efter Lyder Høyer. Han havde indtil da været skoleholder i Herrestrup. Han døde 1780.
9. Andreas Kruse havde været degn og skoleholder i Butterup og Tuse. Han var 70 år da han fik embedet her. Han døde 1784.
10. Mathias Hansen var præstesøn fra København. Efter han var tiltrådt kom en kgl. forordning der påbød en anden undervisning af børnene, og dertil særligt uddannede lærere. Han døde 1814, det år, som den nye skoleordning trådte i kraft.
11. Niels Benedikt Schou var den første lærer i Grevinge. Stærkt interesseret i landbrug og fik af staten Frenderupgård til landbrugsskole eller mønstergård. Men vendte tilbage til skolen og tog sin afsked 1874. Han døde i København 1880.
12. Laurits Bang Biilmann født på Grønland 1847. Var en sønnesøn af pstor Biilmann. Hans mor var datter af pastor Bang. Han døde 1887. Eleverne rejste hans mindesmærke.
13. Nis Peter Andersen født i Bjælderup sogn i Sønderjylland 1831. Han blev på grund af sit nationale sindelag afskediget af tyskerne uden pension. Derpå rejste han til Danmark, hvor han 1887 blev lærer ved Grevinge Skole. En tunghørighed nødte ham til at tage sin afsked i 1895. Han døde i København i året 1910.
14. Hans Kristian Bojsen Blom blev født i Sdr. Bjært sogn 1850. Dimitteret fra Skårup Seminarium 1870. Han var en ivrig kæmper for afholdssagen. Død 1919.
15. Lars Peter Andersen er født 1881 i Sulstrup, Himmerland. Dimitteret fra Ranum Seminarium 1903. Som organist er han en betydelig musikbegavelse. Han tog sin afsked den 31. december 1949, men fortsatte med at bo i Grevinge. Hustruen, Johanne Jensine Møller, er født på Samsø.
16. Thanning Moesgaard Jensen er født 1923 i Stigs Bjergby. Han dimitterede fra Jonstrup Seminarium 1946, aftjente sin værnepligt ved Garden 1947, var 2. lærer i Gundestrup fra 1948 til 1950. Hustruen, Aase, født Baumann, er fra Holbæk. Hun dimitteredes fra Haslev Seminarium 1947.
+
Degnegården, og måske stillingen, må antages at være oprettet samtidig med Reformationen 1534.
1682 hørte der til embedet tre små vænger. Resten af afgrøderne blev ydet som "degnetiende" og i naturalier.
1. vænge var det nuværende Degnevænge, der strækker sig fra skolen og ud til skellet i nord.
2. vænget lå på Lundshøj ås, lige syd for byen, og nåede til Peberholm mod øst på præstegårdsjorden. Dette vænge kaldtes Degneholm.
3. vænget begyndte på Yselholm ås og fortsatte vest på hvor gården så lå, matr. nr. 11, og til Bøgebjerg mose ved Tornedrupvejen.
I det første vænge havde degnen Kresten Holbæk ladet grave en fiskedam, som Lyder Høyer igen lod gro til.
Hvordan det er gået til, at de to vænger er blevet skilt fra, eller hvornår det er sket, kan næppe opklares. Antagelig har der fundet en mindre ombytning sted, da udflytningen er begyndt.
Til 1739 var der, foruden Degneboligen mod nord, en mindre sønderlænge, og en meget lang længe mod øst. Mod vest hvor skolen nu ligger, havde degnen Kresten Holbæk opført et smalt hus, hvor han beværtede rytterne med øl og brændevin.
Da Lyder Sørensen Høyer kom dertil, var gården faldefærdig. Han lod det hele nedrive og byggede en ny firlænget gård, hvoraf stuehusbygningen endnu står i året 1950.
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 15. jan 2012, 22:51 (CET)
