Forskel mellem versioner af "Hov Vig"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
(29 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | [[Fil:Ringholm Fuglereservat 12.2.07 (1).jpg| | + | [[Fil:Ringholm Fuglereservat 12.2.07 (1).jpg|400px|thumb|left|Efterårsstemning i fuglereservatet 2010. Foto: SOC.]] Da området omkring øerne der senere skulle blive til [[Ringholm]], blev tørlagt, opstod også Hov Vig, og senere inddæmninger var også medvirkende til at området efterhånden opstod som et selvstændigt område. |
+ | |||
+ | '''Hov Vig Fuglereservat''' | ||
Fuglereservatet ved Hov Vig er et virkeligt besøgt udflugtsmål, og det er ikke kun for dem, som kigger på fugle, for både fastboende og landliggere går gerne en tur her, og det endda på alle tider af året. | Fuglereservatet ved Hov Vig er et virkeligt besøgt udflugtsmål, og det er ikke kun for dem, som kigger på fugle, for både fastboende og landliggere går gerne en tur her, og det endda på alle tider af året. | ||
− | Hov Vig blev inddæmmet i 1870, men dæmningen var svag og vedligeholdelsen mangelfuld, så ved Julestormen i 1902 blev diget gennembrudt og oversvømmede Hov Vig. | + | Hov Vig blev inddæmmet i 1870, og blev købt af Henriette Schytte, [[Ringholm]], men dæmningen var svag og vedligeholdelsen mangelfuld, så ved Julestormen i 1902 blev diget gennembrudt og oversvømmede Hov Vig.[[Fil:Rygehuset.jpg|400px|thumb|Right|Det lille rygehus er et minde om det tidligere åleeventyr i Hov Vig. Tagene på "ålekongens" gård og udhuse er tækket med tagrør fra vigen, men på grund af brandfaren blev rygehuset beklædt med tegl og lagt ud på engen, langt fra de øvrige bygninger. I dag bevares huset af kulturhistoriske grunde.]] |
− | Nogle år senere blev diget genopbygget i forstærket udgave, men Hov Vig blev dog ikke tørlagt igen da man erkendte at jordbunden var ufrugtbar. | + | Herefter blev Hov Vig overtaget af den største Prioritetsindehaver Københavns Universitet, der siden solgte den til entreprenør [[Niels Nielsen - Klitborg]] - for 40.000,00 kr. |
+ | |||
+ | Nogle år senere blev diget genopbygget i forstærket udgave, men Hov Vig blev dog ikke tørlagt igen da man erkendte at jordbunden var ufrugtbar. At Hov Vig ikke blev ganske tørlagt, men ved hjælp af et sindrigt slusesystem kunne tilføres frisk vand, betød at området forblev et tilholdssted for fugle. I de store rørskove ynglede andefugle, og her fandtes måge- og ternekolonier og en del vadefugle, og især blev det rasteplads for trækfugle. | ||
Hov Vig består af store sammenhængende vådområder omkranset af rørskove, enge og mindre skovområder. Størstedelen af disse arealer er fredede og udlagt til EF-fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat. | Hov Vig består af store sammenhængende vådområder omkranset af rørskove, enge og mindre skovområder. Størstedelen af disse arealer er fredede og udlagt til EF-fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat. | ||
Linje 11: | Linje 15: | ||
Fugletårnet er opført i 1995, og kan rumme 25 personer ad gangen. Der er anvendt eg fra distriktets egne skove til bygning af tårnet, og tagdækningen er af thujaspån, og begge træarter kræver ingen overfladebehandling. | Fugletårnet er opført i 1995, og kan rumme 25 personer ad gangen. Der er anvendt eg fra distriktets egne skove til bygning af tårnet, og tagdækningen er af thujaspån, og begge træarter kræver ingen overfladebehandling. | ||
− | Vejen mellem Nykøbing og Nakke tværs gennem reservatet blev anlagt omkring 1918 af bønder fra Nakke, som ville spare den lange vej udenom, når de ville besøge Nykøbing. | + | Vejen mellem [[Nykøbing Sjælland]] og Nakke tværs gennem reservatet blev anlagt omkring 1918 af bønder fra Nakke, som ville spare den lange vej udenom, når de ville besøge [[Nykøbing Sjælland]]. |
− | På begge sider af vejdæmningen skulle der have været kornmarker, hvis dæmningen ikke var brudt sammen, og vigen igen fyldt med vand. Ind med vandet dengang fulgte store mængder ål, og den daværende ejer slog sig en tid på åleproduktion. Ved bådhuset blev ålene i en årrække fodret med slagteriaffald fra | + | På begge sider af vejdæmningen skulle der have været kornmarker, hvis dæmningen ikke var brudt sammen, og vigen igen fyldt med vand. Ind med vandet dengang fulgte store mængder ål, og den daværende ejer slog sig en tid på åleproduktion. Ved bådhuset blev ålene i en årrække fodret med slagteriaffald fra [[Odsherreds Svineslagteri]], og hakkede saltvandsfisk fra fjorden, for så voksede de hurtigere. |
Tidligere blev 3-5 små jagtpramme opbevaret i bådhuset, men i dag er jagt ikke tilladt. | Tidligere blev 3-5 små jagtpramme opbevaret i bådhuset, men i dag er jagt ikke tilladt. | ||
− | Boligen er rester af den oprindelige ejendom på stedet - en 3-længet erhvervsejendom - ved til- og ombygninger fik ejendommen et pompøst udseende med store udskårne træfisk på tagbygningerne. Ejendommen blev til lystejendom og bar lokalt navnenet "Slottet" - måske fordi ejeren blev kaldt "Ålekongen". Den nuværende bygning var egentlig stald, men på grund af de øvrige bygningers forfald og nedrivning blev den udbygget til beboelse for tidligere bestyrere. I dag er den tjenestebolig for skovdistriktet. | + | Boligen er rester af den oprindelige ejendom på stedet - en 3-længet erhvervsejendom - ved til- og ombygninger fik ejendommen et pompøst udseende med store udskårne træfisk på tagbygningerne. Ejendommen blev til lystejendom og bar lokalt navnenet "Slottet" - måske fordi ejeren - [[Niels Nielsen - Klitborg]] - blev kaldt "Ålekongen". Den nuværende bygning var egentlig stald, men på grund af de øvrige bygningers forfald og nedrivning blev den udbygget til beboelse for tidligere bestyrere. I dag er den tjenestebolig for skovdistriktet. |
+ | |||
+ | Det lille gulkalkede rygehus er et minde om det tidligere åleeventyr. Tagene på "Ålekongens Slot" og udhus er tækket med rør fra Vigen, men på grund af brandfaren blev rygehuset beklædt med tegl, og lagt ud på engen langt fra de øvrige bygninger. Byggestilen er Bornholmsk inspireret, og i dag bevares huset af kulturhistoriske grunde.[[Fil:Ålekongen Hov Vig Claus Marcu.jpg|400px|thumb|right|Jagtslottet kaldet "Ålekongens Slot". - Dele blev revet ned i 1982. - Foto: Claus Marcussen, Nyk. Sj.]] | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | 1904 blev Hov Vig købt af entreprenør [[Niels Nielsen - Klitborg]]. | ||
+ | |||
+ | 1920 ca. blev Hov Vig solgt til smørgrosserer Stilling Andersen. | ||
+ | |||
+ | 1941 blev Hov Vig overtaget af grosserer [[Alex Petersen]]. | ||
+ | |||
+ | 1947 midt i maj blev vejen renoveret, især vejen på Nakke Land, hvortil beboerne har kørt med materialer. Når den bliver genåbnet vil den kunne befares med hestekøretøjer og spare beboerne for den lange omvej ad [[Nakke]]. | ||
+ | |||
+ | 1948 den 15. oktober har grosserer [[Alex Petersen]] tilbudt, og fået gennemført af overfredningsnævnet, en status quo-fredning af sin ejendom på Hov Vig og den del af ham tilhørende del af vigen af hensyn til plante- og dyreliv på ejendommen. | ||
+ | |||
+ | 1951 til 15. juni 1955 var [[Lars Bøje Petersen]] bestyrer på Hov Vig. Han var gift med Elise, hvis mand, Laur. H. Jensen, overtog hendes fødehjem [[Nordgården, Nakke]]. Lars Bøje Petersen flyttede til [[C. Steinckesvej]], hvor han købte fru Grams nye hus. | ||
+ | |||
+ | 1955 den 15. juni er plantageejer Knud Pedersen, Svendborg, ansat som bestyrer af Hov Vig. | ||
+ | |||
+ | 1964 den 1. juli har grosserer [[Alex Petersen]] solgt ejendommen Hov Vig til entreprenørfirmaet "Industricentrum", Herstedøster, ved direktør S. Lorentsen, for 1,5 millioner kroner. Ejendommen er vurderet til ejendomsskyld for 431.000,00 kr. | ||
+ | |||
+ | Der er et samlet areal på 300 tdr. land, hvoraf 250 tdr. land er fredet, og ca. 100 tdr. er vand. | ||
+ | |||
+ | Direktør S. Lorentsen oplyser til venstrebladet, at hele den fredede del bliver drevet som hidtil. | ||
+ | |||
+ | Indtil 1. januar 1979 var Hov Vig ejet af entreprenør, civilingeniør J. H. Hofmann, [[Ordrup]]. | ||
+ | |||
+ | 1979 den 1. januar blev ejendommen købt af Filip Jensen, [[Dyvekærgård]] Nr. [[Asmindrup]]. | ||
+ | |||
+ | 1979 den 20. februar har han tilbudt ejendommen til Statsskovvæsenet ved [[Odsherred Skovdistrikt]]. | ||
+ | |||
+ | |||
+ | '''Bestyrere:''' | ||
+ | |||
+ | [[Knud Garbov]] fra 1957 til 1965 da han døde kun 48 år gammel. | ||
+ | |||
+ | + | ||
+ | |||
+ | ''Kilder:'' | ||
+ | |||
+ | ''Odsherred Tidende 13. maj 1947.'' | ||
+ | |||
+ | ''Miljøministeriets folder om Hov Vig, Nakke, Odsherred.'' | ||
− | + | ''Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989.'' | |
− | '' | + | ''Holbæk Amts Venstreblad 8. juni 1955 og 30. juni 1964 og 20. februar 1979. - Odsherred Tidende 15. oktober 1948.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 18. jul 2011, 23:52 (CEST) |
[[Kategori:Steder]] | [[Kategori:Steder]] |
Nuværende version fra 3. mar 2019, 13:01
Hov Vig Fuglereservat
Fuglereservatet ved Hov Vig er et virkeligt besøgt udflugtsmål, og det er ikke kun for dem, som kigger på fugle, for både fastboende og landliggere går gerne en tur her, og det endda på alle tider af året.
Hov Vig blev inddæmmet i 1870, og blev købt af Henriette Schytte, Ringholm, men dæmningen var svag og vedligeholdelsen mangelfuld, så ved Julestormen i 1902 blev diget gennembrudt og oversvømmede Hov Vig.Herefter blev Hov Vig overtaget af den største Prioritetsindehaver Københavns Universitet, der siden solgte den til entreprenør Niels Nielsen - Klitborg - for 40.000,00 kr.
Nogle år senere blev diget genopbygget i forstærket udgave, men Hov Vig blev dog ikke tørlagt igen da man erkendte at jordbunden var ufrugtbar. At Hov Vig ikke blev ganske tørlagt, men ved hjælp af et sindrigt slusesystem kunne tilføres frisk vand, betød at området forblev et tilholdssted for fugle. I de store rørskove ynglede andefugle, og her fandtes måge- og ternekolonier og en del vadefugle, og især blev det rasteplads for trækfugle.
Hov Vig består af store sammenhængende vådområder omkranset af rørskove, enge og mindre skovområder. Størstedelen af disse arealer er fredede og udlagt til EF-fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat.
Fugletårnet er opført i 1995, og kan rumme 25 personer ad gangen. Der er anvendt eg fra distriktets egne skove til bygning af tårnet, og tagdækningen er af thujaspån, og begge træarter kræver ingen overfladebehandling.
Vejen mellem Nykøbing Sjælland og Nakke tværs gennem reservatet blev anlagt omkring 1918 af bønder fra Nakke, som ville spare den lange vej udenom, når de ville besøge Nykøbing Sjælland.
På begge sider af vejdæmningen skulle der have været kornmarker, hvis dæmningen ikke var brudt sammen, og vigen igen fyldt med vand. Ind med vandet dengang fulgte store mængder ål, og den daværende ejer slog sig en tid på åleproduktion. Ved bådhuset blev ålene i en årrække fodret med slagteriaffald fra Odsherreds Svineslagteri, og hakkede saltvandsfisk fra fjorden, for så voksede de hurtigere.
Tidligere blev 3-5 små jagtpramme opbevaret i bådhuset, men i dag er jagt ikke tilladt.
Boligen er rester af den oprindelige ejendom på stedet - en 3-længet erhvervsejendom - ved til- og ombygninger fik ejendommen et pompøst udseende med store udskårne træfisk på tagbygningerne. Ejendommen blev til lystejendom og bar lokalt navnenet "Slottet" - måske fordi ejeren - Niels Nielsen - Klitborg - blev kaldt "Ålekongen". Den nuværende bygning var egentlig stald, men på grund af de øvrige bygningers forfald og nedrivning blev den udbygget til beboelse for tidligere bestyrere. I dag er den tjenestebolig for skovdistriktet.
Det lille gulkalkede rygehus er et minde om det tidligere åleeventyr. Tagene på "Ålekongens Slot" og udhus er tækket med rør fra Vigen, men på grund af brandfaren blev rygehuset beklædt med tegl, og lagt ud på engen langt fra de øvrige bygninger. Byggestilen er Bornholmsk inspireret, og i dag bevares huset af kulturhistoriske grunde.+
1904 blev Hov Vig købt af entreprenør Niels Nielsen - Klitborg.
1920 ca. blev Hov Vig solgt til smørgrosserer Stilling Andersen.
1941 blev Hov Vig overtaget af grosserer Alex Petersen.
1947 midt i maj blev vejen renoveret, især vejen på Nakke Land, hvortil beboerne har kørt med materialer. Når den bliver genåbnet vil den kunne befares med hestekøretøjer og spare beboerne for den lange omvej ad Nakke.
1948 den 15. oktober har grosserer Alex Petersen tilbudt, og fået gennemført af overfredningsnævnet, en status quo-fredning af sin ejendom på Hov Vig og den del af ham tilhørende del af vigen af hensyn til plante- og dyreliv på ejendommen.
1951 til 15. juni 1955 var Lars Bøje Petersen bestyrer på Hov Vig. Han var gift med Elise, hvis mand, Laur. H. Jensen, overtog hendes fødehjem Nordgården, Nakke. Lars Bøje Petersen flyttede til C. Steinckesvej, hvor han købte fru Grams nye hus.
1955 den 15. juni er plantageejer Knud Pedersen, Svendborg, ansat som bestyrer af Hov Vig.
1964 den 1. juli har grosserer Alex Petersen solgt ejendommen Hov Vig til entreprenørfirmaet "Industricentrum", Herstedøster, ved direktør S. Lorentsen, for 1,5 millioner kroner. Ejendommen er vurderet til ejendomsskyld for 431.000,00 kr.
Der er et samlet areal på 300 tdr. land, hvoraf 250 tdr. land er fredet, og ca. 100 tdr. er vand.
Direktør S. Lorentsen oplyser til venstrebladet, at hele den fredede del bliver drevet som hidtil.
Indtil 1. januar 1979 var Hov Vig ejet af entreprenør, civilingeniør J. H. Hofmann, Ordrup.
1979 den 1. januar blev ejendommen købt af Filip Jensen, Dyvekærgård Nr. Asmindrup.
1979 den 20. februar har han tilbudt ejendommen til Statsskovvæsenet ved Odsherred Skovdistrikt.
Bestyrere:
Knud Garbov fra 1957 til 1965 da han døde kun 48 år gammel.
+
Kilder:
Odsherred Tidende 13. maj 1947.
Miljøministeriets folder om Hov Vig, Nakke, Odsherred.
Hov Vig og Ringholm af Kurt Sørensen 1989.
Holbæk Amts Venstreblad 8. juni 1955 og 30. juni 1964 og 20. februar 1979. - Odsherred Tidende 15. oktober 1948. - --SOC 18. jul 2011, 23:52 (CEST)