Forskel mellem versioner af "Egebjerg kirke"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m (→‎Egebjergs præstehistorie i det 17. århundrede er temmelig broget:)
 
(43 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
[[Fil:Egebjerg kirke.JPG|350px|thumb|left|Egebjerg kirke 2012. - Foto: SOC.]]Egebjerg kirke, der oprindelig indviedes til Sct. Laurentius, er bygget af kampesten, antagelig på Valdemar den Stores tid omkring år 1200.
+
[[Fil:Egebjerg kirke.JPG|400px|thumb|left|Egebjerg kirke 2012. - Foto: SOC.]]Egebjerg kirke, Ved kirken 8, [[Egebjerg]], [[Odsherred]].
 +
 
 +
Kirken, der oprindelig indviedes til Sct. Laurentius, er bygget af kampesten, antagelig på Valdemar den Stores tid omkring år 1200.
  
 
Det kraftige monumentale tårn er fra år 1400. Det er ligesom våbenhuset, kapellet og sakristiet bygget af munkesten.
 
Det kraftige monumentale tårn er fra år 1400. Det er ligesom våbenhuset, kapellet og sakristiet bygget af munkesten.
Linje 5: Linje 7:
 
Døbefonden, der antagelig er kirkens oprindelige, er af granit.
 
Døbefonden, der antagelig er kirkens oprindelige, er af granit.
  
−
Altertavlen, der er fra 1648, er meget værdifuld. Den bærer adelsvåben for slægten Urne og Lindenow. Prædikestolen er fra samme tid. På lydhimlen ses Frederik IIIs og Chr. Vs navnetræk. Både alterstol og prædikestol er skåret af Lorens Jørgensen.
+
Altertavlen, der er fra 1648, er meget værdifuld. Den bærer adelsvåben for slægten Urne og Lindenow. Prædikestolen er fra samme tid. På lydhimlen ses Frederik IIIs og Chr. Vs navnetræk. Både alterstol og prædikestol er skåret af Lorenz Jørgensen (1644-1681).[[Fil:Altertavle Egebjerg kirke.jpg|200px|thumb|right|Midterfeltet i Egebjerg kirkes altertavle 16. november 1965.<br>Udsnit af kirkens altertavle, der er fra 1648 og udført i Lorenz Jørgensen værksted.<br>Øverst på altertavlen er kong Christian den 4.'s monogram.<br>Ved kirkens restaurering i 1944-66 blev alterbordet også restaureret.<br>Fotograf: Ukendt.]]
  
 
Degnestolen stammer fra reformationstiden. Nogle gamle stolegavle er fra Chr. IVs tid. Et par af dem bærer årstallet 1500.
 
Degnestolen stammer fra reformationstiden. Nogle gamle stolegavle er fra Chr. IVs tid. Et par af dem bærer årstallet 1500.
Linje 19: Linje 21:
 
Grundtvigs fader, [[Johan Grundtvig]], var kapellan i Egebjerg kirke fra 1758 til 1762.
 
Grundtvigs fader, [[Johan Grundtvig]], var kapellan i Egebjerg kirke fra 1758 til 1762.
  
 +
 +
Kirkeskibet i Egebjerg kirke er et Navnløst orlogsskib, 75 cm; 2 batterier; dukkematroser. - Bygget og givet af arbejdsmand Jens Svendsen, [[Bråde]]. Ophængt ca. 1928.
 +
 +
 +
Se også: [[Mindelunden ved Egebjerg kirke]].
 +
 +
+
 +
 +
1945 den 30. juli afsløredes en mindesten over frihedskæmperen [[Kjeld Sivertsen]], der blev skudt under en aktion i København.
 +
 +
Sognets beboere har samlet ind til mindestenen.
 +
 +
+
 +
 +
''1960 den 2. februar fortalte pastor Bjergager følgende historie på en hjemstavnsaften i Odsherreds-foreningen i København:''
 +
 +
Han fortalte, at man i kirkens embedsbog, der efter nogle års forsvinden var fundet på kirkeloftet, har nogle meget sjældne afskrifter af Dronning Margrethe den 1.s afskrifter af breve om forleningen af en del af jorderne i [[Egebjerg]] til Esrom kloster. Embedsbogen, der i sig selv er fra 1756, er meget omhyggeligt ført af præsterne gennem tiderne, og den første præst har fra en tidligere bog afskrevet de vigtigste begivenheder så langt tilbage som til 1400.
 +
 +
+
  
 
'''Sognepræster i Egebjerg kirke:'''
 
'''Sognepræster i Egebjerg kirke:'''
  
−
15... Peder Wiig.
+
15... Peder Wiig.[[Fil:C O S Spleis.jpg|200px|thumb|righ|Christian Ole Stephan Spleis.]]
  
 
1578 Jens Plov.
 
1578 Jens Plov.
Linje 32: Linje 53:
 
1620 Hr. Oluf.
 
1620 Hr. Oluf.
  
−
1621 Mads Hansen Wiig.
+
1621 [[Mads Hansen Wiig]].
  
−
1669 Antonius Hogendorph.
+
1669 [[Antonius Hogendorph]].
  
−
.... Jørgen Sørensen fra Slagelse til 1682.
+
.... [[Jørgen Sørensen]] fra Slagelse til 1682.
  
 
1684 Andreas Chrystalsin (dør 1729].
 
1684 Andreas Chrystalsin (dør 1729].
Linje 42: Linje 63:
 
1730 Jens Dorscheus.
 
1730 Jens Dorscheus.
  
−
1736 Jens Holgersen Arctander 1736-61 - han blev provst 1754.
+
1736 [[Jens Holger Arctander]] 1736-61 - han blev provst 1754.  
  
 
1762 Thomas Møller.
 
1762 Thomas Møller.
Linje 48: Linje 69:
 
1767 Otto Didrich Blechingberg.
 
1767 Otto Didrich Blechingberg.
  
−
1774 [[Andreas Johan Rehling]].
+
1774 [[Andreas Johan Rehling]] byggede den nye [[Grevinge Præstegård]].[[Fil:Christen Landbo.png|200px|thumb|right|Christen Christensen Landbo, præst ved kirken 1922-1954.]]
  
 
1786 Olaus Jacobides Huulegaard.
 
1786 Olaus Jacobides Huulegaard.
Linje 64: Linje 85:
 
1883 Johan Johannes Ludvig Schierner.
 
1883 Johan Johannes Ludvig Schierner.
  
−
1888 Christian Ole Stephan Spleis.
+
1888 [[Christian Ole Stephan Spleis]].
  
−
1902 Morten Lund.
+
1902 [[Morten Lund]].
  
−
1922 Christen Landbo.
+
1922 - 1954 [[Christen Landbo]] fra 23. april. Provst Christiansen, [[Højby]], forestod indvielsen.
  
−
1955 - 1987 [[Peder Aage Bjergager]].
+
1955 - 1987 [[Peder Aage Bjergager]].<br>
 +
 
 +
1987 -        [[Jens Michael Nissen]]
  
  
Linje 83: Linje 106:
  
  
−
''Kildehenvisning: Danske Kirker og præstegårde bind 1''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. sep 2011, 07:36 (CEST)
+
'''Ringer og Gravere:'''
 +
 
 +
1909 til 1942 [[Karl Jensen, Egebjerg]].
  
 +
1942 til 1978 blev [[Knud Jensen, Egebjerg]] ansat som ringer og graver ved kirken.
  
−
== Egebjergs præstehistorie i det 17. århundrede er temmelig broget: ==
+
Knud var oprindelig uddannet anlægsgartner, men kørte som chauffør for [[Bråde Købmandshandel]]. Han døde i 1978 og blev afløst af hans søn Vagn Jensen.
  
−
Præsten Mads Hansen Wiig (1620-71) blev 1645 overfaldet i kirken af en mand, Peder Ope. Senere blev pastor Wiig fængslet af svenskerne og sad som fange på Kronborg. På sine gamle dage levede han i yderste armod; der var grundet mistanke om, at han blev forgivet af sin svigersøn og efterfølger i embedet, Antonius Hogendorph.
+
1978 til 2010 var Vagn Jensen ringer og graver ved kirken. Vagn var oprindeligt uddannet smed hos Smedemester Ludvigsen i Egebjerg.
  
−
Hogendorph blev afsat i 1670 og døde i stor fattigdom 14 år senere. Han havde rejst rundt i de fleste europæiske lande, døjet 6 års slaveri i Tunis og Algier, og da han kom hjem, forlovede han sig med hr. Wiigs steddatter; Wiig overlod ham præstegården, men de blev ikke gift; hun døde pludselig "efterladende et dødt pigebarn i et lille skrin". Hogendorph blev afsat, han var "i det hele en skændsel for standen".
 
  
−
Hans efterfølger, Jørgen Sørensen, Slagelse, blev 1682 dømt fra embedet for beskyldninger mod Hogendorph, som han ikke kunne bevise, og også han døde i dyb armod.
 
  
−
Derefter indtrådte der normale forhold.
 
  
−
Den højtagtede pietistiske provst Jens Holgersen Arctander var sognepræst i [[Egebjerg]] 1736-61.
 
  
−
I 1760-66 var Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, kapellan her. Han blev gift med en datter af kommerceråd Niels Bang, [[Egebjerggård]], senere [[Anneberg]]gård, en anden datter blev gift med [[Henrik Steffens]].
 
  
−
Provst Rehling, der blev sognepræst 1774, byggede den statelige præstegård.
+
''Kilde: Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskibet, kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000. - Holbæk Amts Venstreblad 24. september 1953 og 5. marts 1954 og 29. juli 1967. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 17. april 1972. - Odsherred Tidende 27. juli 1945.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. sep 2011, 07:36 (CEST)--[[Bruger:POA|POA]] 19. jan. 2021, 19:29 (CET)
  
−
Senere præster oparbejdede et levende og selvstændigt grundtvigst liv, således pastor Spleis og pastor Morten Lund.
 
  
−
Pastor Spleis var af schweizisk slægt. Han talte med ydmyghed, ud fra overbevisning, oplevelse og grundig læsning af kirkelig og historisk litteratur. Folkeviserne interesserede ham meget. Han talte jævnt, ofte med overraskende ordvalg. Han var frisindet, støttede friskolen, men tog ikke alt, hvad der kaldtes frisind for gode varer. Han var en udpræget personlighed, hvis gerning satte spor, hvor han virkede.
 
  
−
''Kilde: Fra Paul Nedergaard: En dansk præste- og sognehistorie bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 - 1995.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 1. feb 2013, 13:01 (CET)
 
  
  
 
[[Kategori: Kirker]]
 
[[Kategori: Kirker]]

Nuværende version fra 4. feb 2021, 21:12

Egebjerg kirke 2012. - Foto: SOC.
Egebjerg kirke, Ved kirken 8, Egebjerg, Odsherred.

Kirken, der oprindelig indviedes til Sct. Laurentius, er bygget af kampesten, antagelig på Valdemar den Stores tid omkring år 1200.

Det kraftige monumentale tårn er fra år 1400. Det er ligesom våbenhuset, kapellet og sakristiet bygget af munkesten.

Døbefonden, der antagelig er kirkens oprindelige, er af granit.

Altertavlen, der er fra 1648, er meget værdifuld. Den bærer adelsvåben for slægten Urne og Lindenow. Prædikestolen er fra samme tid. På lydhimlen ses Frederik IIIs og Chr. Vs navnetræk. Både alterstol og prædikestol er skåret af Lorenz Jørgensen (1644-1681).
Midterfeltet i Egebjerg kirkes altertavle 16. november 1965.
Udsnit af kirkens altertavle, der er fra 1648 og udført i Lorenz Jørgensen værksted.
Øverst på altertavlen er kong Christian den 4.'s monogram.
Ved kirkens restaurering i 1944-66 blev alterbordet også restaureret.
Fotograf: Ukendt.

Degnestolen stammer fra reformationstiden. Nogle gamle stolegavle er fra Chr. IVs tid. Et par af dem bærer årstallet 1500.

Kirken har ufremkaldte kalkmalerier.

Den ene klokke bærer årstallet 1601 (storklokken), mens den lille klokke er fra 1550.

I kirken findes et Epitafium over Morten Boesen.

Hofman skriver om kirken: Af to gamle Documenter 1400 sees, at Dronning Margrethe I. afhændede Egebierg-sogn (Egebjerg sogn) til Esrum-Kloster, som en Sjæle-Gave, at der for Hende og Familie skulle holdes Siæle-Messe i bemeldte Kloster (citat slut).

Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, var kapellan i Egebjerg kirke fra 1758 til 1762.


Kirkeskibet i Egebjerg kirke er et Navnløst orlogsskib, 75 cm; 2 batterier; dukkematroser. - Bygget og givet af arbejdsmand Jens Svendsen, Bråde. Ophængt ca. 1928.


Se også: Mindelunden ved Egebjerg kirke.

+

1945 den 30. juli afsløredes en mindesten over frihedskæmperen Kjeld Sivertsen, der blev skudt under en aktion i København.

Sognets beboere har samlet ind til mindestenen.

+

1960 den 2. februar fortalte pastor Bjergager følgende historie på en hjemstavnsaften i Odsherreds-foreningen i København:

Han fortalte, at man i kirkens embedsbog, der efter nogle års forsvinden var fundet på kirkeloftet, har nogle meget sjældne afskrifter af Dronning Margrethe den 1.s afskrifter af breve om forleningen af en del af jorderne i Egebjerg til Esrom kloster. Embedsbogen, der i sig selv er fra 1756, er meget omhyggeligt ført af præsterne gennem tiderne, og den første præst har fra en tidligere bog afskrevet de vigtigste begivenheder så langt tilbage som til 1400.

+

Sognepræster i Egebjerg kirke:

15... Peder Wiig.
Christian Ole Stephan Spleis.

1578 Jens Plov.

1595 Alexander Otzingius.

1610 Jens Hvid.

1620 Hr. Oluf.

1621 Mads Hansen Wiig.

1669 Antonius Hogendorph.

.... Jørgen Sørensen fra Slagelse til 1682.

1684 Andreas Chrystalsin (dør 1729].

1730 Jens Dorscheus.

1736 Jens Holger Arctander 1736-61 - han blev provst 1754.

1762 Thomas Møller.

1767 Otto Didrich Blechingberg.

1774 Andreas Johan Rehling byggede den nye Grevinge Præstegård.
Christen Christensen Landbo, præst ved kirken 1922-1954.

1786 Olaus Jacobides Huulegaard.

1794 Niels Walther.

1817 Peter Dastrup.

1848 Jacob Albert Sadolin Danæus.

1864 Christen Wolf.

1875 Frederik Alexander Lassen.

1883 Johan Johannes Ludvig Schierner.

1888 Christian Ole Stephan Spleis.

1902 Morten Lund.

1922 - 1954 Christen Landbo fra 23. april. Provst Christiansen, Højby, forestod indvielsen.

1955 - 1987 Peder Aage Bjergager.

1987 - Jens Michael Nissen


Kapellaner ved kirken:

1760-1761 Johan Grundtvig.


Organister:

Alfred Olaf Jensen fra 1927, førstelærer ved Bråde Skole.


Ringer og Gravere:

1909 til 1942 Karl Jensen, Egebjerg.

1942 til 1978 blev Knud Jensen, Egebjerg ansat som ringer og graver ved kirken.

Knud var oprindelig uddannet anlægsgartner, men kørte som chauffør for Bråde Købmandshandel. Han døde i 1978 og blev afløst af hans søn Vagn Jensen.

1978 til 2010 var Vagn Jensen ringer og graver ved kirken. Vagn var oprindeligt uddannet smed hos Smedemester Ludvigsen i Egebjerg.




Kilde: Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskibet, kilde: Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 2 - 2000. - Holbæk Amts Venstreblad 24. september 1953 og 5. marts 1954 og 29. juli 1967. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 17. april 1972. - Odsherred Tidende 27. juli 1945.--SOC 23. sep 2011, 07:36 (CEST)--POA 19. jan. 2021, 19:29 (CET)

Hentet fra "https://bibod.dk/odswiki/index.php?title=Egebjerg_kirke&oldid=81179"