Jens Peder Larsen Egede

Jens Peder Larsen Egede, læge i Nykøbing Sjælland, var født i Gislev på Præstø den 25. marts 1869 som søn af gårdmand Hans Peder Larsen og hustru Karen Pedersen.

Hed oprindelig Jens Peter Egede Larsen, men fik navneændring den 29. marts 1895, så han nu hed Egede til efternavn.

Kom til Nykøbing Sjælland i 1896.

Blev gift med Johanne Egede 1897. Hun er født i København. Johanne Egede var medlem af børnetilsynet, og i 40 år i biograftilsynet. En søster var gift med politimester Thomsen i Nyborg.

Jens Peder Egede blev jernbanelæge ved Odsherreds Jernbane i 1899.

Blev skolelæge i 1918.

Byrådsmedlem i Nykøbing Sjælland fra 1913.

1919 den 6. oktober valgt til formand for Odsherreds Museum i stedet for afdøde overlærer Steincke.

Borgmester i Nykøbing Sjælland fra 29. november 1920, da borgmester E. J. L. Knoph trak sig på grund af svigtende helbred, til 1926.

Fik en vej opkaldt efter sig: Dr. Egedesvej.

Da Jens Peder Larsen Egede døde 24. februar 1926 blev hans praksis overtaget af Johs. Lind.

1926 den 24. oktober afslørede venner og meningsfæller en mindesten på hans grav på Nykøbing Assistent kirkegård.

På et tidspunkt opstillede Odsherreds Turistforening en mindebænk til ære for dr. Egede i Skærby Plantage.

Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989. - Arkivalier Online. - Holbæk Amts Venstreblad 7. november og "Det stod i" 11. oktober 1969 og 10. april 1970. - Holbæk Amts Venstreblad 2. januar 1982.--SOC 19. sep 2011, 02:22 (CEST)

+

Den 24. februar 1926 bragte Holbæk Amts Venstreblad denne nekrolog:

Billede bragt i Holbæk Amts Venstreblad sammen med nekrologen

Borgmester Egede død.

Fra Rigshospitalet udgik i Morges den triste Meddelelse, at Borgmester J. P. Egede i Nat er afgaaet ved Døden.

Budskabet herom kom ikke overraskende for nogen. I mange Aar har Dr. Egedes Helbred været vaklende. Allerede fra hans tidlige Ungdom har han lidt af en Nyresygdom, der generede mere og mere, efterhaanden som Aarene skred frem.

Dertil stødte en Hjertesvaghed, der kom til et kraftigt Udbrud efter Spansksyge-Perioden i 1918, idet denne lagde et saa overmenneskeligt Arbejde paa Lægens Skuldre, at det var mere, end Dr. Egedes Konstitution kunde holde til. Egede fik et svært Anfald af Hjertelammelse, der i lang Tid bandt ham til Sygelejet, og dette Slag forvandt han aldrig. Siden da har han flere Gange haft lignende Anfald med deraf følgende mere og mere Slappelse af Hjertefunktionerne, og det var ogsaa denne Slappelse, der i November Maaned i Fjor tvang ham til Sengs. En tilsyneladende Bedring indtraf ved Juletid, men den blev kun af meget kort Varighed. De, der siden da havde Lejlighed til at følge Sygdommens Fremskriden, tvivlede ikke om, at det var mod Døden, en Udgang, som han ogsaa selv var fuldt fortrolig med. Derfor vil dog Dødsbudskabet blive modtaget med Vemod hos alle, der gennem Aarene har lært Dr. Egede at kende som Læge, som offentlig Personlighed og som Menneske.

I en sjælden Grad havde Dr. Egede Evnen til at vinde sine Medmenneskers Tillid, Fortrolighed og Venskab. Han kom her til Byen i Efteraaret 1896 og tog fat paa at oparbejde en ny Lægepraksis. Ret længe varede det ikke, før den unge Læge havde erhvervet sig et stort Klientel, fordi hans Væsen og hele Fremtræden indgød Patienterne Tillid. Han var grundig i sine Undersøgelser for at finde ind til Sygdommens Aarsag, og han trættedes aldrig af at forklare disse Aarsager for Patienterne, der derved blev i Stand til at forstaa deres Sygdom og de Midler, der anvendes derimod. Naar dertil kom, at han altid til Sygeværelset medbragte et frisk Pust fra Livet udenfor, som han med rund Haand og muntert Lune delagtiggjorde Patienten i, var det saare naturligt, at enhver Patient i ham saa en god Ven.

Den samme Grundighed, som karakteriserede Egede som Læge, gik igen i hans kommunale Virksomhed. Allerede som ung Mand tog han gennem Bladartikler Del i det kommunalpolitiske Arbejde i Nykøbing. En Tid lang holdt han sig tilbage fra aktiv Deltagelse i Byraadsarbejdet, men da han i 1913 var valgt derind som det radikale Venstres Repræsentant, kastede han sig med en aldrig svigtende Iver ud i Arbejdet.

Et par af hans første Opgaver var at gennemføre en demokratisk Omordning af Kommuneskolen, saa denne blev i fuldt Maal en moderne Skole, samt at skaffe Byen en god Elektricitetsforsyning, og alle vil erkende, at han løftede disse Opgaver til stor Fuldkommenhed, for Skolevæsenets Vedkommende endda under stærk konservativ Modstand. Det, der kendetegnede Dr. Egedes Byraadsvirksomhed, var hans kolosale Arbejde for at trænge til Bunds i enhver Sag. Intet Forslag slap han af Haanden, uden at det var i den Grad overvejet baade pro og kontra, at han i den kommende Debat var forberedt paa alle Eventualiteter.

Det er heller ikke for meget sagt, at det var denne hans Arbejdsvillighed og grundige Kendskab til kommunal-politiske Problemer, der gjorde ham selvskreven til at overtage Borgmesterpladsen, da den kongevalgte Borgmester i 1920 trak sig tilbage. Og ingen vil bestride, at han fyldte denne Plads til Fuldkommenhed, ja, han ofrede sig endog saa meget derfor, at det gi ud over hans Lægegerning.

Som Kommunalpolitiker vil Dr. Egede efterlade sig en tom Plads, som det vil være vanskeligt at fylde. Skal vi sige nogle Ord om Egede som menneske, da skal det være, at han var trofast som faa, sine mange Venner en god Ven. Han var en aabenhjertig Natur, for hvem det var umuligt at skjule sine Meninger, de maatte frem baade privat og offentlig uden Personanseelse. I Debatten kunde han være haard – til Tider maaske endog unødig haard -, men alle viste, at hans Ord var diktieret af en ærlig Overbevisning, og derfor skabte de stærke Ord saa godt som aldrig Bitterhed mellem ham og hans Modstandere. Alle vil i Dag være enige om, at ved Dr. Egedes Død har Nykøbing mistet en af sine mest initiativrige, en af sine bedste Borgere, og mange vil beklage hans altfor tidlige Bortgang. Han blev kun 57 Aar gammel.

Men vil Savnet af Dr. Egede være føleligt paa mange Områder, saa er Tabet dig intet Sted saa føleligt som i hans Hjem, hvor Hustruen og to voksne Døtre sidder tilbage. Thi trods al Dr. Egedes Optagethed ude, fik han dog altid Tid til at ofre sig for sit Hjem og sin Familie, som han omfattede med den mest rørende Kærlighed. Der herskede i dette Hjem et Familieliv saa harmonisk som kun faa Steder. Fra alle Sider vil der ogsaa strømme de Efterlevende en varm og oprigtig Medfølelse i Møde i Anledning af dette Dødsfald. I Anledning af Dødsfaldet flages i Dag paa halv Stang fra samtlige kommunale og en Del private Bygninger i Byen.

+

Den 25. februar 1926 kunne i Holbæk Amts Venstreblad læses:

Borgmester Egedes Minde.

I Anledning af Borgmesterens Dødfald blev Nykøbing Byraad i Aftes sammenkaldt til et ekstraordinært Møde, hvor Karl Petersen som fungerende Formand udtalte følgende Mindeord over den Afdøde:

Det er os alle bekendt, at Døden atter har gjort sin Høst iblandt os, idet Borgmester Egede i Nat har udanndet paa Rigshospitalet.

Hvis Nykøbing Bys Historie en Gang skal skrives, vil ingen Historieskriver kunne komme uden om Borgmester Egedes Navn.

Byen har haft sin Gennembrudstid, og i alle Fremskridtene har Dr. Egede sin stor Andel.

Først og fremmeste skal nævnes det omfattende Arbejde, han i sin Tid nedlagde for at faa Byens Fattigskole omdannet til en virkelig Folkeskole.

Heller ikke skal glemmes, at det var under Dr. Egedes Førerskab, at Byen fik sin Elektricitetsordning og fik den paa en Maade, saa Nykøbing er den By i Landet, der har den laveste Elektricitetspris.

I 1896 kom Dr. Egede til Byen som ung Læge.

Hans Interesse for offentlige Anliggender gav sig hurtig Udtryk i Artikler i Bladene, hvor han med Styrke kastede sig ind i Dagens Strid.

Siden 1913 har han og jeg haft Sæde i Byraadet. Han blev straks af sin Gruppe valgt ind i en Række af de vigtigste Udvalg som Skoleudvalget, Gasværksudvalget, Elektricitetsudvalget, Skolekommissionen samt som Medlem af Repræsentantskabet i Odsherredsbanen. Og i alle disse Virksomheder skal det siges, at han gjorde et stort og fortjenstfuldt Arbejde.

Under hans Medvirken var det ogsaa, at Forhandlingerne om Sindssygehospitalets Anlæg ved Nykøbing fandt Sted og den Indlemmelse fra Højby Sogn, som var en Følge deraf. I disse Forhandlinger viste Egede en ypperlig Evne til at opnaa de mest gunstige Vilkaar for den By, hvis Ve og Vel han var sat til at varetage.

I November 1920 valgtes han første Gang til Borgmester og blev genvalgt i 1925, hvor hans Meningsfæller fornyede det ærefulde Mandat, de havde givet ham.

Borgmester Egede var en impulsiv Natur, hvilket var en Naturlig Følge af, at han vilde noget. I Debatten kunde han vel til Tider være skarp, men Debatten satte aldrig Spor i Uvillie. Naar Flagene i Dag fra de offentlige Bygninger vajer paa halv Stang, saa er det for at udtrykke, at ikke alene er en Mand, men det er en af Byens største Personligheder, der er gaaet bort. Ære være hans Minde!

Byraadet sluttede sig til denne smukke Mindetale ved at rejse sig, og hermed erklæredes Mødet for sluttet.