Asnæs kirke

Asnæs Kirke, julen 2010

Den første del af Asnæs kirke i Odsherred, kor og skib, blev opført ca. 1140.

I 1440 blev kirken udvidet mod vest, og der blev bygget hvælvinger i stedet for det tidligere bjælkeloft.

Asnæs kirke modtog 1. juli 1466 et af danske bisper udstedet afladsbrev for besøgende og givere, og den kaldes ved den lejlighed Scant Olafs kirke.

Tårnet, våbenhuset og kapellet er antagelig bygget sidst i 1500-tallet, da kirkens klokker er støbt i Lübeck i henholdsvis 1582 og 1591.

Patronsretten ansås omkring 1666 for kongelig. Den blev 1673 overdraget rentemester Henrik Müller. Efter kirken 1683 var hjemfaldet til kronen, fik Friedrich Christian Adeler 1697 skøde på patronsret og kaldsret, og kirken lå derefter under Adelersborg (Dragsholm Slot). Overgang til selveje fandt sted 28. juni 1911.

Kirken er beliggende på kanten af de vest- og sydvendte skråninger ned mod den udtørrede Lammefjord, og har fungeret som sømærke for sejlende på Lammefjorden.

Asnæs Kirke ca. 1910 med den oprindelige altertavle fra 1400'rnes anden halvdel.
I midten ses fremstillinger af bebudelsen og nådestolen. I fløjene scener af Jesu liv, med sydfløjen til højre med: Fødslen, fremstillingen i templet og kongernes tilbedelse. I nordfløjen til venstre: Piskningen, tornekroningen og korsegangen.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

I senmiddelalderen er der opført våbenhuse mod syd og nord, men sidstnævnte er allerede i middelalderen ombygget til kapel. Skibet er forlænget mod vest. Et formentlig eftermiddelalderligt sakristi af bindingsværk ved korets nordside blev nedrevet 1816.

Formentlig inden udgangen af 1300-tallet er der indbygget hvælv og skib, og efter type at dømme er korhvælvet ældst.

Nordkapellet blev oprindelig opført som våbenhus foran skibets norddør, og har tjent som både våbenhus og og kapel. Det blev indrettet til likapel efter 1901. Ved en middelalderlig ombygning blev kapellets indre sat i forbindelse med skibet.

Søndre våbenhus er opført af groft tilhugne granitkvadre. Murerne er senere forhøjet med anvendelse af tegl, og en vestforlængelse af skibet blev foretaget omkring år 1500 med materialer af mark- og munkesten.

Tårnet der har en markant forskydning mod nord i forhold til skibets længdeakse, er opført af munkesten i munkeskifte uden synlig syld.

Kirken står i dag hvidkalket ude som inde med røde vingetagsten.

På væggene er der 7 indvielseskors, mens øvrige er kalket over. år 1300-1350 har kirken fået en udsmykning hvoraf levn er konstateret i skibet og til dels endnu anes på overvæggen i syd. 1575-1625 er der blandt andet i korbuen mindst 8 apostelfigurer.

Den gotiske altertavle fra 1400-tallets sidste halvdel står ved skibets nordvæg, og er et kraftigt profileret træskærearbejde i rig bruskbarok med Chr. IVs navnetræk. Den blev opsat i 1635 og bærer lensmanden på Dragsholm Slot, rigsråd og admiral Claus Daa og hustruen Ingeborg Parsbergs våbener. Også alterstagerne med årstallet 1699 graveret på foden har tilknytning til kirkeejerens domcil, Dragsholm Slot, hvilket fremgår af de støbte våbener for Friedrich Christian Adeler og hustruen Henriette Margrethe von Lente.

Døbefonden er fra 1200-tallets slutning og af gotlandsk kalksten med spidsbuede bægerblade. Den er 108,5 cm høj og har et tværmål på 88 cm. Dåbsfadet af tin er skænket 1643, formentlig af Dragsholm Slot i anledning af en barnedåb.

Det største klenodie i kirken er et krucifiks, som er skåret i 1100-tallet. det er et romans kongekrucifiks, der er vurderet som det bedste middelalderlige træskærerarbejde i Nordvestsjælland. Oprindelig har det båret krone, med ved indbygning af hvælvinger i 1440, er korset afskåret foroven og forneden, og hjørner savet af de vandrette arme. Denne meget kedelige skamfering blev foretaget for at korset fortsat kunne hænge over kornbuen, hvor det tidligere havde hængt.

I en periode, måske under reformationen, var korset gemt oppe på kirkens loft, sammen med den gamle altertavle, og et maleri fra den katolske tid. Da dette blev fundet, var det i en meget dårlig forfatning, og blev overdraget til Nationalmuseet for at blive restaureret.

Da museet konstaterede, at det var et historisk meget værdifuldt krucifiks, ville de ikke af med det igen. Kun ved en meget energisk indsats fra menighedsrådet, og specielt pastor W. Bagger, lykkedes det at få det tilbage i kirken igen i begyndelsen af 1900-tallet.

Kirken har 250 siddepladser.

1958 den 18. maj, som sidste led i en omfattende restaurering, blev kirkens nye orgel indviet, som kom til at koste 27.000,00 kr. Det er i lyst egetræ, og med 6 stemmer.

Sognepræster i Asnæs:

Søren Niels Peter Hasle.

15.. Mads Mikkelsen.

1554 Poul Knudsen Yde.

1598 Jørgen Pedersen Errboe.

1613 Christen Pedersen Wivild.

1652 Rasmus Mortensen Femboe.

1654 Søren Christensen Wivild.

1655 Hans Christensen Wivild.

1659 Peder Johansen Motzfeld.

1728 Christen Jacobsen Dahl.

1764 Jørgen Olivarius.

1806 Jens Walter.

1807 Joh. Ambrosius Markussen.

Asnæs kirke 1907. - Foto: P. Hansen.

1810 Julius Herman Voss.

1841 Søren Niels Peter Hasle.

1891 Hans Dahlerup.

1911 Valdemar Wentzel Bagger til 1934.

1934 Ejner Bavnehøj i 27 år.

1961 den 6. august blev E. G. Schou indsat i embedet af Christian Petersen, provst, Vig-Asmindrup. E. G. Schou kom fra Ålborg, og efter 4 år flyttede han til Skørping-Fræer ved Rebild i Jylland.

1965 Georg Thaarup.

Kapellaner:

Koch, der bagefter var provst i Salling i 37 år. Han blev gift med en datter af pastor Hans Dallerup, præst i Asnæs kirke 1891-1911.

Organister:

Olga Frandzen var organist i kirken i over 20 år til 1953.

1949 til 1979 var organisten overlærer Kay F. Munkholm-Larsen.

Ringer og gravere:

1924-1966 Peter Henry Petersen med hjælp fra hustruen, Asnæs. Han var formand for Julens Glæde, Asnæs sogn, til 1965.

Kilde: Turistguide udg. af Odsherreds Turistbureau. Danske kirker og præstegårde bind 1. - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996. - Holbæk Amts Venstreblad 19. maj 1958 og 6. juli 1965 og 1. april 1966 og 5. september 1979. - Odsherred Tidende 23. november 1948.--SOC 4. jan 2012, 15:04 (CET)