Nymosegård

Nymosegård matr. 12a m.fl., Grevinge sogn, Odsherred, 40 tdr. land.

Heraf ager 39, have og gårdsplads 1.

Der holdes 12 køer, 8 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dans race, 4 heste, 2 Plage og 1 får. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin.

Anders Peter Andersen, som overtog gården i 1900, er født i Asnæs 10. oktober 1873, som søn af gårdejer Peter Andersen og Ane Marthe Katrine Ludvigsen, Asnæs, og blev gift 23. april 1900 i Grevinge kirke med Elise Hansen, som er født på gården, som datter af Gårdejer Peter Hansen og Karen Marie Pedersdatter.

Hovedbygningen er med grundmur og stråtag, hvilket alle bygninger har.

Anders Peter Andersen var formand for Grevinge Sogns Østre Kontrolforening 1906-1908.

Anders Peter Andersen arvede gården efter sin svigermor hvis mand, Peter Hansen, havde fået den ved giftemål med Hans Kristensens enke. Hendes mand havde arvet gården efter sin far, Kristen Jørgensen, der havde fået den i arv efter sin mor hvis mand, Jørgen Nielsen, havde fået den af sin far, Niels Larsen, mens denne endnu levede. Han havde fået den i fæste efter Jens Madsen, der i 1764 måtte afstå sin gård på grund af fattigdom.

Der har ligget to høje, "Hønsehøjene", som er ryddet. Der blev i sin tid fundet et broncesværd, som findes på Oldenordisk Museum.

Gården ligger lige nord for Grevinge på den nordlige side af Jernbanelinien. Hovedbygningen er af grundmur med stråtag. Alle bygninger har stråtag. Mod nordvest ligger en stråtækket svinestald af granit. der er indlagt elektrisk lys og kraft.

Gårdens historiske udvikling:

Gården lå 1650 syd for indkørselen til Grevinge Præstegård, og nævnt som gård nummer 2. I 1750 var den 1ste gård, idet den ældste nummer 1, der lå lidt sydøst herfor, da var forsvundet.

Gårdens mark - eller lod, som det hed dengang - blev henlagt til "Hønehøjsvangen", og var dobbelt areal. På grund af besværligheder med driften delte den daværende bruger, Jens Madsen, gården med sin søsters mand. Vi ved, at begge gårde er flyttet ud på sin nuværende plads samtidig i 1790.

De første udstykninger er sket i slutningen af 1840erne til snedker Niels Eriksen, smed Peder Hansen og Lars Jensen Tolsager, der nævntes som ejere i 1868. Men først efter år 1900 er alle de senere huse opført.

De beboere, hvis navne vi kender er:

1. Rasmus Lauersen indtil 1692, da han afstod gården til sin bror

2. Morten Lauersen til 1697.

3. Jens Pedersen, død 1698.

4. Niels Andersen blev kaldt "den gamle forstand", fordi han var vittig, besindig, klog og erfaren, og "den forede hue", fordi han altid bar en firskåren foret hue, og "Snaphanen", fordi han havde tjent kongen i den skånske krig fra 1675 til 1679 som dragon. Han døde 1742, men havde afstået gården 1728 til sønnen

5. Jens Nielsen. Han måtte på grund af sygdom afstå gården i 1748 til

6. Jens Madsen fra Prejlerup. Det var ham, der overlod den halve gård til si svoger, men måtte snart efter forlade gården på grund af fattigdom. Han byttede med

7. husmand Niels Larsen, født 1724, død 1805. Sønnen

8. Jørgen Nielsen, født 1768, død 1807. Sønnen

9. Kresten Jørgensen, født 1793, død ca. 1850. Sønnen

10. Hans Krestensen, født 1833, død ca. 1865. Enken blev gift med

11. Peder Hansen, født 1837, død 1894. Han lod gården bygge op, har drænet og fyldt moser og var i besiddelse af en overordentlig arbejdsevne. Datteren, Elise, blev gift med

12. Anders Andersen, Grevinge, som er fra Asnæs sogn. Han er født 1873, var elev på Vallekilde Folkehøjskole 1892, soldat ved 2. battl. 1893, og var elev på Hørlunde Højskole 1899. Hustruen var elev på Vallekilde Folkehøjskole 1893. De overtog gården år 1900. Sønnen

13. Bomholt Andersen, født 1903, død 1988, har været på efterskole i Fårevejle 1908, og på Antvorskov Højskole 1923. Hustruen, Dagmar, er datter af lærer Andersen, Grevinge. De overtog gården 1934.

14. 1973 overtog svigersønnen, Hans Jørgen Holm gift med Bodil, ejendommen.

I 1976 blev tilkøbt ejendommen matr. nr. 10, Yselsholm.

Navnet "Nymose" kan ikke helt stedbestemmes. 
Det stammer rimeligvis fra gårdens udflyttertid, hvor et mosedrag er gravet op til vanding for kreaturerne. 
Marken skal være gået helt ind til bygaden. - 
Der hvor Odsherreds Jernbane skærer igennem, og hvor villahaverne breder sig, lå der et lille gadekær.

Der er ikke kendte marknavne knyttet til gården udover Hønehøjene, som ikke kan ses mere.

Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. Arkivalier Online.--SOC 22. aug 2011, 11:17 (CEST) - Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 18. jan 2012, 11:37 (CET) - Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.--SOC 23. feb 2012, 16:50 (CET)