Asnæs sogn

Gamle folk kaldte Asnæs for "Åsnæs", og ret forstående turde det vistnok være rigtigt: Stavelsen "As" skal være "Ås", og de sidste tre bogstaver er blot en sløret udtalelse af stavelsen "Næs", og Asnæs betyder da Åsens Næs, og Asnæs er ganske rigtigt bygget på et næs, som fra en ås, der gennemskærer sognet fra vest til øst, og løber ud i Lammefjorden.

Oprindelig har Asnæs været en lille ubetydelig fiskerby ved Lammefjorden - en havarm fra Isefjorden - den strakte sig i vestlig retning helt ind til Fårevejle kirke, og flere ting tyder på, at i middelalderen har der været en livlig skibsfart på Lammefjorden, ja, man snakkede endog om, at her var et yndet sted for sørøvere.

Fund af usædvanlig mange menneskeknogler på et samlet sted i Folsager har ført til gisninger om, at søfarende her har begravet deres døde. Andre vil vide, at der en gang har ligget en kirke her, velsagtens før Asnæs kirke kom til, og så er ligfundne sagtens en gravplads eller kirkegård, og da en gård i Tolsager hedder "Kirkehof", er det måske sandsynligt, men bevis for det har man ikke.

Men det er sikkert, at Asnæs tjente Odsherredsboerne som havn, hvortil man kom sejlende med købmandsvarer. En af Asnæs bys betydeligste mænd dengang var Peter Nielsen, kaldet "Per Nilen", der havde sit eget fartøj, og efter den tid en stor forretning i Asnæs. Han boede der hvor senere fabrikant P. Gyldenvang boede.

1872 begyndte udtørringen af Lammefjorden, og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, og mange småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs som andre kystbyer ved Lammefjorden blev en del udvidet; den yderste del tilhørende Asnæs sogn kaldtes "Boerlandet".

Men endnu større betydning for Asnæs opvækst fik baneanlægget, da Odsherreds Jernbane byggede Asnæs station, og ikke mindst brødrede Madsens Maskinfabrik.

Udbygningen af Asnæs fortsatte og Asnæs sogn havde ved folketællingen i 1930 2.302 indbyggere.

I sognet fandt man byerne Asnæs, Tolsager, Stenbjerg, Åstofte og Høve.

Sognet begrænses mod øst af Vig sogn og Grevinge sogn, mod syd af Lammefjorden, mod vest af Fårevejle sogn og mod nord af Sejerøbugten.

Få egne i Danmark ejer en så storladen natur, og de skønneste punkter er Maglehøj, Esterhøj og Høve Stræde. Står man på toppen af Esterhøj med en smukke genforeningssten, har man for sine fødder som på et reliefkort udbredt hele Odsherreds kystlinie ud til Sjællands Odde, og mellem højen og havets mægtige flade ligger Høve Skov, der om sommeren bruges til friluftsmøder og fester.

I sognet findes talrige - omtrent 100 - mindesmærker fra oldtiden, og ved Vejle Kro i vest har man fundet rester af stenalderfolkets bopladser. Af fredlyste oldtidsminder kan nævnes de smukke "Dutterhøjene" og "Kæmpegraven", en langdysse på 70 meters længde.

Asnæs kirke er ligesom de fleste kirker i Odsherred bygget i den romanske tid af kampesten.

I sognet findes Asnæs Kommuneskole, og en skole i Hørve.

Asnæs havde på den tid jernbanestation, postekspedition, telegraf- og telefonstation, vandværk, samt flere industrier såsom et større teglværk, maskinfabrik, kartoffeltørreri, cementvarefabrik m.m.

Foruden Asnæs Sogns Sparekasse fandtes der også en afdelig af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.

Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 18. okt 2011, 14:09 (CEST) Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 5. nov 2011, 13:40 (CET)