Asnæs sogn

Asnæs sogn, Odsherred.

Gamle folk kaldte Asnæs for "Åsnæs", og ret forstående turde det vistnok være rigtigt: Stavelsen "As" skal være "Ås", og de sidste tre bogstaver er blot en sløret udtalelse af stavelsen "Næs", og Asnæs betyder da Åsens Næs, og Asnæs er ganske rigtigt bygget på et næs, som fra en ås, der gennemskærer sognet fra vest til øst, og løber ud i Lammefjorden.

J. H. Larsen skriver i sin topografiske beskrivelse af Asnæs i 1932, at Asnæs i gammel tid benævnes Asnes, Asknæs, Ases eller Asked Næs, som er gamle bekendte oldtidsnavne, måske henvises her til det med asketræer begroede næs. Dog kan man ikke komme uden om bynavnet "Åstofte", der dengan benævnedes "Astofta", som leder hen mod en besidders navn. Måske er der her i begge dele indfattet noget særligt ærværdigt med hensyn til asketræerne. Derfor må man konkludere, at selvom selve byen Asnæs ligger inde i bugten, og ikke på næsset, så må byen have fået sit navn af det nærliggende næs.

Han skriver endvidere at sognet består af en folkemængde på 700 mennesker, deriblandt 26 indesiddere, 1 sognekirke, 1 præstegård, 1 skole, 51 bøndergårde, 56 huse med jord, 19 huse uden jord, 1 hollandsk vejrmølle, 1 krosted. I middeltallet fødtes årligt 26 ægte, 1 a 2 uægte, æteviede 5 a 6 par, og der dør 10 a 12. Folketallet harmonerer ikke helt med det officielle tal, og de fleste tal i det følgende er da også sat skønsmæssigt.

Kvægstanden kan antages at være på 314 heste, 662 kvæghøveder, 720 får, 304 svin. Gårdene står for 7 a 8 tdr. hartkorn med tillæg på 70-80 tdr. land. Bygningerne er gode, udskiftningen fortrinlig. Lammeholmene i Lammefjorden = 160 tdr. land, hører til Adelersborg (Dragsholm Slot), og bruges til græsning. Der er 4 store øer mellem øerne Flintholm og Inderø.

Oprindelig har Asnæs været en lille ubetydelig fiskerby ved Lammefjorden - en havarm fra Isefjorden - den strakte sig i vestlig retning helt ind til Fårevejle kirke, og flere ting tyder på, at i middelalderen har der været en livlig skibsfart på Lammefjorden, ja, man snakkede endog om, at her var et yndet sted for sørøvere.

Fund af usædvanlig mange menneskeknogler på et samlet sted i Folsager har ført til gisninger om, at søfarende her har begravet deres døde. Andre vil vide, at der en gang har ligget en kirke her, velsagtens før Asnæs kirke kom til, og så er ligfundne sagtens en gravplads eller kirkegård, og da en gård i Tolsager hedder "Kirkehof", er det måske sandsynligt, men bevis for det har man ikke.

Men det er sikkert, at Asnæs tjente Odsherredsboerne som havn, hvortil man kom sejlende med købmandsvarer. En af Asnæs bys betydeligste mænd dengang var Peter Nielsen - "Basse-Per Nilen", der havde sit eget fartøj, og efter den tid en stor forretning i Asnæs. Han boede der hvor senere fabrikant P. Gyldenvang boede.

1872 begyndte udtørringen af Lammefjorden, og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, og mange småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs som andre kystbyer ved Lammefjorden blev en del udvidet; den yderste del tilhørende Asnæs sogn kaldtes "Boerlandet".

Men endnu større betydning for Asnæs opvækst fik baneanlægget, da Odsherreds Jernbane byggede Asnæs station, og ikke mindst brødrede Madsens Maskinfabrik.

Udbygningen af Asnæs fortsatte og Asnæs sogn havde ved folketællingen i 1930 2.302 indbyggere.

I sognet fandt man byerne Asnæs, Tolsager, Stenbjerg, Åstofte og Høve.

Sognet begrænses mod øst af Vig sogn og Grevinge sogn, mod syd af Lammefjorden, mod vest af Fårevejle sogn og mod nord af Sejerøbugten.

Få egne i Danmark ejer en så storladen natur, og de skønneste punkter er Maglehøj, Esterhøj og Høve Stræde. Står man på toppen af Esterhøj med en smukke genforeningssten, har man for sine fødder som på et reliefkort udbredt hele Odsherreds kystlinie ud til Sjællands Odde, og mellem højen og havets mægtige flade ligger Høve Skov, der om sommeren bruges til friluftsmøder og fester.

I sognet findes talrige - omtrent 100 - mindesmærker fra oldtiden, og ved Vejle Kro i vest har man fundet rester af stenalderfolkets bopladser. Af fredlyste oldtidsminder kan nævnes de smukke "Dutterhøjene" og "Kæmpegraven", en langdysse på 70 meters længde.

Asnæs kirke er ligesom de fleste kirker i Odsherred bygget i den romanske tid af kampesten.

I sognet findes Asnæs Kommuneskole, og en skole i Hørve.

Asnæs havde på den tid jernbanestation, postekspedition, telegraf- og telefonstation, vandværk, samt flere industrier såsom et større teglværk, maskinfabrik, kartoffeltørreri, cementvarefabrik m.m.

Foruden Asnæs Sparekasse fandtes der også en afdelig af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.

Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.

Sogne og byråd:

Af personer, der har stået i spidsen for sogneråd og byråd i Asnæs, kan nævnes:

Gårdejer og tiendekommissær Christen Larsen.

Gårdejer Jens Nielsen, Akshøj.

Gårdejer Niels Larsen, Høve.

Jens Hansen, Sognefogedgården, Asnæs.

Niels Chr. Nielsen fra 1929, har gården: Niels Chr. Nielsens gård i Åstofte.

Sognerådet 1918:

Gårdejer Niels Søgaard (formand) - Gårdejer Nicolaj Poulsen - Gårdejer Frederik Andersen - Dyrlæge Jens Jensen - Gårdejer Hans Peter Hansen
Husmand Michael Christensen - Gårdejer Rasmus Eriksen.

Indbyggertallet:

1769 = 540 - 1787 = 614 - 1801 = 646 - 1834 = 848 - 1840 = 925 - 1850 = 988 - 1860 = 1.115 - 1870 = 1.103 - 1880 = 1.251 - 1890 = 1.350
1901 = 1.606 - 1911 = 2.070 - 1930 = 2.302 - 1976 = 2.816 - 1980 = 3.333 - 1985 = 3.401 - 1990 = 3.475 - 1995 = 3.544 - 2000 = 3.727
2005 = 3.848

Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 18. okt 2011, 14:09 (CEST) Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 5. nov 2011, 13:40 (CET) Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 4. jan 2012, 00:03 (CET) - Statistikbanken.dk. - Dansk Demografisk Database.--SOC 22. mar 2012, 15:53 (CET) - Odsherred, en topografisk beskrivelse af J. H. Larsen 1832.--SOC 25. apr 2012, 09:56 (CEST)