Forskel mellem versioner af "Trundholm mose"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | Trundholm mose I [[Odsherred]] er skabt på en smeltevandslette fra sidste istid for 14.000 år siden. I stenalderen gik [[Sejerøbugten]]s vand helt ind til [[Svinninge]] og [[ | + | Trundholm mose I [[Odsherred]] er skabt på en smeltevandslette fra sidste istid for 14.000 år siden. I stenalderen gik [[Sejerøbugten]]s vand helt ind til [[Svinninge]] og Nr. [[Asmindrup]] Stationsby. Vandstanden har varieret noget gennem tiden, men efterhånden har landhævninger i samarbejde med kraftige stormes strandvoldsdannelser gradvist afsnøret lavninger, så der blev dannet strandsøer, der siden er blevet ferske. Med tiden er disse strandsøer groet til, og har dannet moser med tørvejorder, som er grundlaget for mosen i dag. |
Det var her "[[Solvognen]]" blev fundet i mosen i 1902, og som er et af Danmarks fineste nationalklenodier, og et ikon for Europas forhistorie og bronzealderens religion. | Det var her "[[Solvognen]]" blev fundet i mosen i 1902, og som er et af Danmarks fineste nationalklenodier, og et ikon for Europas forhistorie og bronzealderens religion. |
Versionen fra 30. aug 2012, 09:46
Trundholm mose I Odsherred er skabt på en smeltevandslette fra sidste istid for 14.000 år siden. I stenalderen gik Sejerøbugtens vand helt ind til Svinninge og Nr. Asmindrup Stationsby. Vandstanden har varieret noget gennem tiden, men efterhånden har landhævninger i samarbejde med kraftige stormes strandvoldsdannelser gradvist afsnøret lavninger, så der blev dannet strandsøer, der siden er blevet ferske. Med tiden er disse strandsøer groet til, og har dannet moser med tørvejorder, som er grundlaget for mosen i dag.
Det var her "Solvognen" blev fundet i mosen i 1902, og som er et af Danmarks fineste nationalklenodier, og et ikon for Europas forhistorie og bronzealderens religion.
Til den historiske del hører, at oprindelig udgjorde mosen et stort, ufremkommeligt vådområde mellem de tørre lyngarealer langs Sejerøbugten og Morænebakkerne ind mod Hønsinge, Siddinge og Ellinge.
Men krongodsets inspektør, Frants Vilhelm Trojel, skriver allerede om søen i 1799: "Den er blevet udgravet og udtørret ved Hoved Vandledning fra stranden og igjemmen hele mosen ... I en længde af 2897 favne, 4 alen og 2 alens dybde, da det herved stående flyvesand ei tillod dybere gravning".
Samtidig blev det naturlige vandløb "Gærde Å" uddybet og sidegrøfter gravet: "Hvorved Mosen er bleven så fuldkommen udtørret, at man i samme kan gå, ride og kjøre, samt bruge samme til Græsning eller Høebiegning allevegne."
Citaterne fortæller at Krongodsets og Trojels tanke med tørlægningen var at efterleve landboreformernes idè med at nyttiggøre udmarkerne og skabe mere engbund og agerland.
Mosen bliver i 1920erne udstykket i små, smalle parceller, så hver enkelt husmand i området kan bjærge vinterfoder i mosen.
Færdsel og ophold:
Asfalterede veje er åbne for bilkørsel. Der er en mindre P-plads for enden af Trundholm Mosevej, dog frarådes kørsel med busser. Markveje og stier er åbne for gående og cykling, men mindre stier kan være vanskelige at cykle på, især om vinteren. Færdsel og ophold sker efter reglerne i naturbeskyttelsesloven, og er ikke tilladt på dyrkede marker, og folde med husdyr. Ophold må ikke ske nærmere end 150 meter fra beboelse, og det er ikke tilladt at campere, bruge åben ild eller lade hunde gå løse.
Nyd fuglesangen og naturen i mosen, men undlad at skabe unødig forstyrrelse.
Kildemateriale: Trundholmmoseprojektet.--SOC 20. jul 2011, 14:39 (CEST)