Forskel mellem versioner af "Vildtbanepæle"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (4 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Der blev oprettet 3 Kongelen i Ods Herred, et hver i Gelstrup, [[Anneberg]] og | + | [[Fil:Vildtbanesten Mantzhøj.jpg|300px|thumb|left|Vildtbanepælen ved skovriddergården Mantzhøj. - Fotograf: Ukendt.]]Der blev oprettet 3 Kongelen i Ods Herred, et hver i Gelstrup, [[Anneberg]] og Dragsholm, hvor konger og embedsmænd ofte kom på besøg for at tilse deres besiddelser. |
der findes optegnelser, som viser at de kongeliges færden i Ods Herred går tilbage til 1300-tallet hvor Valdemar den 3. og Dronning Margrethe den 1., er nogle af de første, der blev nævnt. | der findes optegnelser, som viser at de kongeliges færden i Ods Herred går tilbage til 1300-tallet hvor Valdemar den 3. og Dronning Margrethe den 1., er nogle af de første, der blev nævnt. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
Under besøgene gik de kongelige meget på jagt i skovene, og i 1770-erne oprettede Christian den VII flere kongelige vildbaner i [[Odsherred]], som blev afmærket med 12 vildtbanepæle til at markere jagtområderne. | Under besøgene gik de kongelige meget på jagt i skovene, og i 1770-erne oprettede Christian den VII flere kongelige vildbaner i [[Odsherred]], som blev afmærket med 12 vildtbanepæle til at markere jagtområderne. | ||
| − | + | De blev hugget i granit og forsynet med indskriften: "CHR d. VII O.H.V.P.", og bogstaverne står for Ods Herred Vildbane Pæl. | |
I en skrivelse står der: "De 12 vildbanepæle var oprindelig af træ, men i 1778 blev de hugget i sten. De skulle have været 4 alen høje, men da man ikke kunne fremskaffe tilstrækkelige store sten, nøjedes man med at lave dem på tre alen". ''(Datidens alen var fra albuen ud til fingerspidserne).'' | I en skrivelse står der: "De 12 vildbanepæle var oprindelig af træ, men i 1778 blev de hugget i sten. De skulle have været 4 alen høje, men da man ikke kunne fremskaffe tilstrækkelige store sten, nøjedes man med at lave dem på tre alen". ''(Datidens alen var fra albuen ud til fingerspidserne).'' | ||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Det var forbundet med dødsstraf for uvedkommende at gå på jagt i disse områder. | Det var forbundet med dødsstraf for uvedkommende at gå på jagt i disse områder. | ||
| − | To af disse | + | To af disse vildtbanepæle står i dag ved [[Mantzhøj]] skovridergård, hvor Ulkerupvej støder op til Egebjergvej. |
Nuværende version fra 11. dec 2012, 15:24
der findes optegnelser, som viser at de kongeliges færden i Ods Herred går tilbage til 1300-tallet hvor Valdemar den 3. og Dronning Margrethe den 1., er nogle af de første, der blev nævnt.
Under besøgene gik de kongelige meget på jagt i skovene, og i 1770-erne oprettede Christian den VII flere kongelige vildbaner i Odsherred, som blev afmærket med 12 vildtbanepæle til at markere jagtområderne.
De blev hugget i granit og forsynet med indskriften: "CHR d. VII O.H.V.P.", og bogstaverne står for Ods Herred Vildbane Pæl.
I en skrivelse står der: "De 12 vildbanepæle var oprindelig af træ, men i 1778 blev de hugget i sten. De skulle have været 4 alen høje, men da man ikke kunne fremskaffe tilstrækkelige store sten, nøjedes man med at lave dem på tre alen". (Datidens alen var fra albuen ud til fingerspidserne).
Det var forbundet med dødsstraf for uvedkommende at gå på jagt i disse områder.
To af disse vildtbanepæle står i dag ved Mantzhøj skovridergård, hvor Ulkerupvej støder op til Egebjergvej.
Kilde: Historier og fortællinger fra Kongsøre Skov af Poul Kristiansen 2006.--SOC 11. dec 2012, 14:14 (CET)
