Forskel mellem versioner af "Vig Andelsmejeri"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
En del af mejeribygningerne er opført som smørpakkeri mellem 1950 og 1955 | En del af mejeribygningerne er opført som smørpakkeri mellem 1950 og 1955 | ||
| − | I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet Vig Kærnecentral. Denne produktion ophørte 24.8. 1967 og flyttedes til [[Ellingebjerg | + | I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet Vig Kærnecentral. Denne produktion ophørte 24.8. 1967 og flyttedes til [[Ellingebjerg Andelsmejeri]] i [[Højby]]. |
Den 27.8. 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri - og bygninger blev afhændet til grosserer Erik Christiansen, som ville anvende dem som fabrik. | Den 27.8. 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri - og bygninger blev afhændet til grosserer Erik Christiansen, som ville anvende dem som fabrik. | ||
Versionen fra 1. aug 2012, 22:05
Oprettet i 1911 efter flere års forhandlinger. Indtil da måtte byens og omegnens landmænd sende deres mælk til Keldstrup og Svinninge mejerier. Oprettelsen af Vig Andelsmejeri skete under medvirken af statskonsulent A.P. Hansen og arkitekt Bendtsen fra Vallekilde.
Mejeriet havde i 1931 118 leverandører med 900 køer - heraf 4 med over 20 køer og 18 med 4 køer eller derunder.
Personale i 1931: Mejeribestyrer, 1 mejerist, 1 elev, 1 prøveudtager, 1 ekspeditrice, 1 kusk og leverandørernes 9 kuske.
Formand i 1931: Gårdejer Hans Jensen, Dyvemosegård, formand fra 1911.
Bestyrer i 1931: Oluf Jensen, mejeribestyrer fra 1911.
En del af mejeribygningerne er opført som smørpakkeri mellem 1950 og 1955
I mejeriets sidste tid blev der produceret smør under navnet Vig Kærnecentral. Denne produktion ophørte 24.8. 1967 og flyttedes til Ellingebjerg Andelsmejeri i Højby.
Den 27.8. 1967 lukkede også kontoret på Vig Mejeri - og bygninger blev afhændet til grosserer Erik Christiansen, som ville anvende dem som fabrik.
Efter lukningen af mejeriet i 1967, blev ejendommen overtaget af Drena Plast, der producerede medicinske artikler som urinposer. Denne fabrik blev i 1974 købt af Pharma-Plast, der var en del af A. P. Møller-Mærsk gruppen.
I 2004 blev bygningerne indrettet til ejerlejligheder efter at Maersk Medical var blevet solgt i 2002.
Kilde: Sjællandske Byer og Deres Mænd, udkommet på National-Forlaget 1918. og Dansk Mejeristat, udg. af Selskabet "Vort Samfund", 1931., Sjællands Tidende august 1967
