Skovgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Skovgård ca. 1924. - Fotograf: Ukendt.
Skovgård, matr. nr. 12a, Sandskredsvej 22, Hølkerup pr. Bråde, Odsherred.

Gården ejes af Kristen Pedersen, der er født 16. juni 1899. Han overtog gården efter forældrene, Anna og peter Pedersen, i 1933.

Hans hustru, Marie Pedersen, er født i Hølkerup 29. december 1901 som datter af Kristine og Jacob Rasmussen.

Gården er udflyttet fra Hølkerup by, og stuehuset er opført 1750, staldene 1899 og laden 1931. Kostalden er udvidet i 1928 og stuehuset restaureret 1941. Endvidere er der bygget redskabshus 1928.

Arealet er på 40 tdr. land, hvoraf 2 tdr. land er mose og veje.

Besætningen er på 4 heste og 1 plag samt 18 malkekøer og 15 ungkreaturer, og endvidere 20 svin.

Gården har elektrisk lys og kraft samt eget vandværk, og fik malkeanlæg 1935.

Kristen Pedersen har været på Vallø Højskole 1918-19, og på Tune Landbrugsskole 1921-22.



Bemærkninger:

Gården var på det tidspunkt, hvor billedet er taget, ejet af Jens Peter Nielsen. Arkivet har fået kopien af billedet af dennes nevø, Niels Otto Nilesen fra Abildgård i Abildøre i 1980.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 9. dec 2011, 16:20 (CET)