Sjællands Odde

Sjællands Odde, hvis yderste spids kaldes Gniben, har engang været en ø.

Byerne Overby og Yderbys historie vider om dette. Og at de har udviklet sig til nogle af de største byer i herredet kan umiddelbart undre nogle. Som bebyggelse kendes overby og Yderby helt tilbage til 1300-tallet. På Casper Wessels kort for Det Kgl. Videnskabers Sociaritet i 1771 er stadig angivet et stort moseagtigt område vest for Ebbeløkke Bakke.

Ifølge kortet har der heller ikke været nogen vejforbindelse fra Ebbeløkke og videre ud til Odden, så langt op i tiden har man været afhængig af vandvejen, og haft et ø-samfunds vilkår.

Man ved ikke meget om stedets historie i ældre tid. Der er 12-15 gravhøje på Odden, antagelig fra Broncealderen, og der er gjort bopladsfund på Yderby Lyng. Omkring tomten på Kapelbakken er afdækket en begravelsesplads fra middelalderen. Men derudover er stedets fortid ukendt.

I 1370 tilhørte Overby og Yderby bispestolen i Roskilde.

Beboerne ernærede sig ved agerdyrkning og fiskeri. Jorden var især frugtbar på sydsiden, og kysterne var isfrie, så man kunne fiske herfra hele året rundt.

Ved reformationen over gik de to byer til kronen. Som nævnt har Overby og Yderby hørt til blandt de største landsbyer i Odsherred. Ifølge matrikelopgørelserne i 1682 bestod Overby på den tid af 24 gårde, hvoraf 2 var ubeboede, og 5 huse med 563 tdr. land opdyrket jord, og i Yderby lå 23 gårde med 6 huse med 469 tdr, land jord.

5 gårde lå øde hen. Ødegårdene tyder på at stedet tidligere havde været tættere befolket, og formentlig har der i 1500-1600-tallet levet tre-fire hundrede mennesker på Sjællands Odde.

1719 angives at der i begge landsbyer lå hver 18 beboede gårde.