Søndergård
Heraf ager 42½, veje og mose 4, have og gårdsplads 1.
Der holdes 14 køer, 11 stk. ungkvæg og kalve og 1tyr af rød dansk race, 4 heste, 2 plage og 1 får. Sidste år solgtes ca. 45 fedsvin.
Gården var ejet af Karen Martine og Niels Peter Laurits Rasmussen.
Derefter kom Rasmus Nielsen, Hølkerup, som overtog gården i 1896, og som er født i Siddinge 4. juli 1840, og blev gift med Karen Marie Petersen, som er født i Bråde.
Rasmus Nielsen købte gården af Jacob Jacobsen, som var født på gården, og havde fået den efter sin mor, Frants V. Jacobsens enke.
Hovedbygningen er undermuret med stråtag. Mod vest ligger en grundmuret paptækket svinestald. De to grundmurede og støbte længer er opført af Rasmus Nielsen. Elektrisk lys og kraft er indlagt.
Søndergård var lige som så mange andre gårde i Odsherred ejet af staten, som livfæste under det Kgl. Odsherredske Gods, men blev frikøbt i 1851. Den var da på 4 tdr. hartkorn, 2 Skp., 2 Fdkr., og 2 Album, svarende til 35 tdr. land, og værdien var 36.000,00 kr.
Den blev senere købt af tømrer Peter Madsen, der kom fra Snertinge hvor han ejede et stort tømrerværksted, som han beholdte efter at have købt Søndergård. En gang om ugen gik han til fods til Snertinge.
Det var med midler herfra han i 1872 byggede Hølkerup Mølle.
1875 solgte han gården og møllen til hans brorsøn, Mads Peter Nielsen, gift med Ane. De 35 tdr. land var ikke nok for ham, så han forpagtede jordene på Christiansdal og Skovfogedstedet.
Dengang lå hele gården på højre side af Sandskredsvejen. Der var 3 længer sammenbygget som et H. Midterlængen var stuehus, den ene af de lange længer var staldlænge, og den anden lo og lade. Mellem længerne ud mod vejen var mødding. På den anden side af vejen var gårdsplads og have, og der havde han sit eget mejeri. Foruden sin egen mælk, kærnede han også mælken for nogle naboer. Grundstenene fra dette mejeri skulle ligge der endnu.
1882 byggede Peter Nielsen nyt stuehus, der kom til at ligge på den anden side af vejen, med en stor have bag ved, hvor det var meningen nye udlænger skulle bygges. De var med stråtag, der senere blev skiftet ud med det nuværende tegltag.
Det var et stort stuehus med mange stuer og værelser, også ovenpå, og der var kælder. Der var en folkestue til brug for gårdens tjenestefolk. Det blev bygget af gule mursten fra et murstensbrænderi på Grønland. Foruden en møllersvend, havde han 3-4 karle og 2 piger.
På nordsiden af gården byggede han et bageri, som han forpagtede ud, (se: Hølkerup Bageri), hvor han leverede gryn og mel fra møllen. Han arbejdede i Kongsøre skov med 2 spand heste, der kørte brænde, og slæbte kævler til vejene, samt kørte kævler til stranden, som blev afskibet herfra. Ude ved Sakshøj havde han en grusgrav hvor der i mange år blev hentet meget grus og sten til veje og byggerier. ved vejen herop lå der en 6-7 meter dyb brønd, der blev brugt til vanding af ungkreaturerne. Langs gærdet mod nord gik en markvej ud til tørvemosen, der lå på grænsen til Bøgebjerggårds marker, hvor der især under krigen blev produceret tørv.
1886 fik mads Peter og Ane en plejesøn på 2 år, Arnold Hansen. Han var søn af Anes søster Sidse Marie og hendes mand Ferdinand Hansen, som var møller, og ejede Margrethelund Mølle i Glostrup. Ferdinand omkom under en ulykke i Stokkebjerg skov 35 år gammel da Arnold var 2 år gammel, hvilket var årsagen til han kom i pleje hos mosteren.
Da Mads Peters helbred begyndte at svigte, bestyrede Arnold gården, og i 1909, 25 år gammel, overtog han den, og fortsatte i Mads Peters ihærdige fodspor.
1910 havde han en større tragedie da køerne fik miltbrand, så hele besætningen måtte slås ned. De blev begravet ved mosen bag møllen hvilket medførte, at arealet blev indhegnet, og intet måtte dyrkes der i 25 år.
Han blev gift med Anna Christine, som var en datter af Else og Peder Christian Pederen, Skovgården i Unnerød, som indtil 1888 havde været bestyrere på Næbbekroen. De havde 4 børn, Knud født 1915, Mary født 1917, Henry født 1920 og Edmund født 1921. Knud overtog Søndergård, Mary blev hjemme som pige i huset så længe forældrene levede, Henry blev gårdejer på Bornholm og Edmund fik en kontoruddannelse og boede i København.
1912-14 byggede Arnold 3 nye udlænger, der lå på højre side af vejen, som ligger der i dag.
Da Mads Peter døde bortfaldt forpagtningen af jordene på Christiansdal og Skovfogedstedet. I stedet lejede Arnold skolelodden (Oldhøj), der var på 8 tdr, land. Den var ejet af kommunen, men drevet af skolelæreren som en del af hans løn.
1940 opdrættede Arnold heste, og havde dengang ikke mindre end 19 af slagsen.
Han blev ramt af flere uheld, udover føromtalte miltbrand i 1910 fik besætningen både i 1927 og 1937 mund og klovsyge. I 1959 fik køerne falsk hundegalskab. Der døde hver kang heldigvis kun nogle få køer, mens resten af besætningen overlevede.
Den ældste søn, Knud, passede i mange år Hølkerup Mølle. Han boede med sin kone Inger i huset oppe på bakken (nr. 5), som Arnold havde bygget som aftægtsbolig i 1945. De havde tre børn, tvillingerne Kirsten og Frede og den yngste, som hed Ellen.
Knud og Inger overtog og flyttede ned på gården i november 1959, og Arnold og Kristine flyttede op i huset, hvor Arnold døde året efter. Han nåede at være ejer af gården og møllen i 50 år.
Da Inger og Knud nåede pensionsalderen købte de hus på Oldhøj, hvor de slog sig ned.
De solgte gården 1982 til datteren Ellen og svigersønnen Kurt Christiansen, der var tømrer. Kurt solgte på et tidspunkt jorden fra til Kongsøregård (Arrebjerggård). I flere år havde de udlængerne fyldt med grise, mest med søer, hvor de solgte pattegrise.
Da det blev en dårlig forretning solgte de gården, som siden har skiftet ejer 2-3 gange, og er gået stærkt i forfald.
1959 den 1. marts har arvingerne efter gårdejer Laurits Rasmussen solgt Søndergård for 230.000,00 kr., med 47 tdr. land, maskiner og besætning, til medhjælper Knud Gaarde Nielsen, søn af Otto Nielsen, Abildøre.
1960 ejedes den af Fridtjof Larsen, Lumsås.
Bemærkninger:
Hølkerup Mølle blev nedlagt 1965. Samme år blev den solgt fra gården, og havde flere ejere i kortere perioder, indtil den blev købt af en gruppe folk fra København, som indrettede den til sommer- og weekend bolig.
Billedet øverst til venstre er formentlig taget fra Hølkerup Mølle.
Se også: Hølkerup Mølle.
Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16. - Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947. - Holbæk Amts Venstreblad 17. februar 1959 og 5. juli 1960.--SOC 9. dec 2011, 11:00 (CET)
