Redningsbaaken

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Redningsbaaken, Gniben, Sjællands Rev, Sjællands Odde.

I 1846 da tankerne om et organiseret hjælpearbejde ved Danmarks kyster til gavn for skibbrudne begyndte at dukke op herhjemme, og efterhånden første til det, der blev det danske redningsvæsen, blev der for første gang bevilget penge til opførelse af en "redningsbaake" på Sjællands Rev.

1863 blev den første "træbaake" ombygget, og støbt i beton, samt forsynet med et rigtigt tilflugtsrum for forliste søfolk, der havde reddet sig ind på den tørre del af revet.

Øverst er anbragt et jernhus med tæpper, nødproviant, ferskvand, primuskogeapparat m.m., som en foreløbig håndsrækning til forkomne skibbrudne, der bjerger sig herind, og efter at have sat signal fra tårnets mast, afventer at blive afhentet fra land ved bedring af vejret.

1871 blev det overdraget to pålidelige mænd at holde udkig med "redningsbaaken". Den ene skulle også holde båd for at kunne afhente de ufrivillige gæster i redningstårnet.

1961 besørges denne tjeneste fra Artilleriskolen Sjællands Odde.

Igennem de første 115 år dette tilflugtsrum for skibbrudne har eksisteret, er det ikke så få mennesker, der har søgt ly her.

Det længste ophold havde besætningen fra skonnerten "Georg" af København, der i 1871 forliste på Sjællands Rev, men bjergede sig ind til tårnet, hvorfra de først efter 3 dages ophold kunne afhentes på grund af stormvejr.

Af den i tilflugtsrummet fremlagte journal fremgår det, at også helt herude på det yderste skær, ud til det mest øde og vanskeligt tilgængelige sted, nåede den tyske værnemagt under 2. Verdenskrig 1840-45.

Redningsbåden sorterer 1961 også under Fyr- og Vagervæsenet, mens først Indenrigsministeriet og senere Redningsvæsenet har stået for udkigstjenesten, der som ovenfor nævnt, så foregår fra Artilleriskolen Sjællands Odde.

+

Forfatteren B. Rosenkilde Nielsen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 21. august 1956:

Ude på Sjællands Rev, det farlige og lumske, opstår til tider en hel lille ø, hvor man tørskoet kan gå i land.

Nogle beretter fra meget gammel tid, at der har ligget en gård, der er sunket i vandet - men det tror jeg spilme ikke på siger fhv. fyrpasser Valdemar Madsen, Odden havn.

Der går også rygter om træbevoksning, men det passer i hvert fald ikke, thi øen synker i havet igen, og som koralrev på Stillehavet, ligger den truende for skibene.

Jeg og min bror, siger Valdemar Madsen, sad engang to døgn derude.

Som fyrpasser måtte Madsen styre sin kutter de 5 kvartmil ud til revet til redningstårnet og tiul fyrtårnet, der blev opført 1896.

En gang om måneden på alle årets tider foretog Valdemar Madsen inspektion, eller når der var noget galt derude.

Siden 1910 har han reddet nogle og tres skibbrudne fra deres tilflugt til redningstårnet, og ind til Oddens sikre havn.


Se også: Sjællands Rev.

Se også: Grunde og flak på Gnibens forbjerg.

Se også: Det tragiske forlis oktober 1852.


Kilde: G. Honnens de Lichtenberg i Holbæk Amts Venstreblad 21. august 1956 og 18. august 1961.--SOC 2. jan 2016, 12:23 (CET)