Artilleriskolen Sjællands Odde
Under 2. verdenskrig 1940-45 indrettede besættelsesmagten en befæstet stilling heroppe for at støtte den kæmpemæssige undervandsbåds-netspærring, der var udlagt tværs over Kattegat fra Sjællands Rev, sønden om Hjælm til Hasenøre.
De 4 stk. 15 cm kanoner, der var batteriets hovedarmering, havde tyskerne transporteret her til fra Kongelundsfortet på Amager. Oprindelig havde de udgjort "kassematskytset" i det gamle kystforsvarsskib "Herluf Trolle" (1899-1934).
Da militæret efter 2. Verdenskrig oprettede en skydeskole på Gniben, vakte det stor lokal modstand.
Efter krigen indrettede modstandsbevægelsen kortvarigt en officersskole på Gniben. Dens første opgave var at rydde op i barakkerne efter tyske flygtninge.
Området som tyskerne kontrollerede under besættelsen, blev herefter overtaget af militæret. Forsvarsministeriet forhandlede med lodsejere, fiskere og turistforeningen om at oprette en luftværnsskydeskole.
Initiativtager til projektet var den senere kommandørkaptajn, H. J. Rasmussen, der førte alle forhandlinger om oprettelse af skydeskolen.
1946 den 6. juni ved 18-tiden opstod der brand i en bygning ved batteriet, som nedbrændte totalt, selvom brandvæsenet sendte en sprøjte derud.
Bygningen indeholdt værksted, garage, elektricitetsværk og brændselslager, som alt sammen nedbrændte.
Odsherred Tidende forsøgte ved telefonisk henvendelse at få yderligere oplysninger, men militæret nægtede rent ud sagt at udtale sig. Så ildebranden må altså blive regnet for et militært anliggende.
1949 opfordrede et enigt Odden Sogneråd militæret til at forlade Gniben. Odden Fiskeriforening protesterede også imod en skydeskole. Fiskerne indkaldte i foråret 1950 til et protestmøde, og fiskerne fik opbakning fra andre fiskeriforeninger omkring Kattegat. Der var også stor usikkerhed om, hvor meget af Gnibens landbrugsjord marinen havde brug for. Flere grundejerforeninger var bange for, at de ville miste baderetten.
Kommandørkaptajn Pontoppidan forsvarede placeringen af skydeskolen: Det er meget svært at finde et velegnet sted, og Sjællands Odde giver ideelle forhold. Man kan skyde i tre retninger, og man er på Sjælland, udtalte kommandørkaptajnen, som lovede, at man ikke ville genere fiskerne.
Hvis de en dag ønsker at fiske på den ene side af Odden, så skyder vi til den anden side, fortalte Pontoppidan, som forsikrede, at turisterne fortsat kunne komme helt ud på Gniben.
1951 den 14. april meddeltes det fra København, at forsvarsministeren har søgt finansudvalget om tilladelse til af de 300 millioner kr., der er bevilget til forsvaret, at anvende 1,6 milloner kr. til oprettelse af en skydeskole for søværnet på Gniben. det anføres, at Gniben må anses for at være det sted på Sjælland, hvor der kan opnås den største skydesektor med de mindste ulemper for fiskeri og søfart, og her findes i forvejen en del tyske barakker og kanonfundamenter, der kan anvendes i forbindelse med skydeskolen.
I de 1,6 millioner kr. indgår også ekspropriation af et mindre areal af matr. nr. 33, Yderby.
Det bemærkes, at skolen alene tager sigte på uddannelse af betjeningsmandskab til luftværnsskytset, søværnets forter, kystbatterier og skibe.
1951 den 11. maj havde repræsentanter for forsvarets bygningstjeneste været på Gniben for at se på forholdene, Desuden ønsker man at erhverve de 4 landbrugsejendomme derude.
N. P. Jensen, skræddermester Køhn og Ejner Nielsen er villige til at sælge, hvorimod Henry Sørensen ikke godvilligt vil give afkald på sin jord ude på spidsen, så for hans vedkommende vil der blive tale om ekspropriation. N. P. Jensens hus er det meningen at bruge til bolig for en tilsynsførende.
I 1951 besøgte forsvarsminister Harald Petersen (V) Gniben. Anlægget blev indviet senere samme år.
Men det var ikke en festdag i Odsherred. Militæret inddrog 30 tdr. land til skolen, og et omfattende kasernebyggeri blev indledt.
To familier måtte forlade deres hjem for at give plads til militæret. For den ene, Niels P. Jensen, var det ekstra trist. Tyskerne havde beslaglagt hans fødehjem fire år under besættelsen, og nu gjorde det danske militær det samme.
En anden var gårdejer Otto Hansen.
I begyndelsen af 1952 blev Odden Sogneråd uenig med militæret om hvem, der skulle betale for vedligeholdelsen af vejen til Gniben.
Flere naboer følte sig i de følgende år generet af droner fra skolen.
1952 - fra oprettelsen - var lederen af artilleriskolen orlogskaptajn O. Felding, der 1955 blev forflyttet til søværnskommandoen i København.
1953 den 7. oktober er skydeskolen begyndt at skyde til måls efter radiostyrede flyvemaskiner (droner), der flyver med en fart af 400 km/t. Denne træning er, skriver "Nationaltidende", langt mere effektiv end andre metoder. De radiostyrede flyvemaskiner har et vingefang på omkring 4 meter og iøvrigt jagerform. Danmark er det første land i Europa, der indfører disse flyvemaskiner.
1955 den 2. juni meddeltes det, at orlogskaptajn O. Feldings afløser som chef på artilleriskolen bliver orlogskaptajn Frank Petersen.
Indtil han tiltræder 1. juli er orlogskaptajn Per Jacobsen midlertidig chef.
1956 den 10. september var der rejsegilde på anden etape af millionbyggeriet, men bl.a. to sigtekupler, som var sin første af sin art i Danmark, hvor der først er opført de nødvendige kasernebygninger og andre beboelser, og nu fire forskellige kasernebygninger, som der nu kunne holdes rejsegilde på.
I 1957 indgik man et forlig, hvorefter forsvarsministeriet eksproprierede fire sommerhuse.
1957 var chefen kommandørkaptajn P. Jacobsen.
1957 den 1. februar bliver orlogskaptajn E. C. Franch Petersen udnævnt til kommandørkaptajn.
Orlogskaptajn Scher Larsen var chef i 3½ år.
1963 den 1. oktober tiltrådte orlogskaptajn Bloch, der kommer fra søværnets artilleriskole på Holmen i København
1966-1968 var chefen orlogskaptajn K. Søderlund. Der tidligere i to omgange har været næstkommanderende.
1967 anlagde man en lille bådehavn på Kattegatsiden, "Artilleriskolens havn", og anskaffede 3 små trapezjoller til brug for mandskabet.
1968 den 3. maj udnævntes orlogskaptajn T. Boye til chef..
1969 den 1. november tiltræder B. G. Larsen som chef. Han er 44 år gammel, og kommer fra stillingen som chef på Artilleriskolen på Holmen. Han har tidligere forrettet tjeneste ved søværnets operative kommando i Århus, og på fiskeinspektionsskibe. Nogle år tidligere var han næstkommanderende på Odden.
1970 den 1. januar har ASO skiftet navn til "Marinestation Sjællands Odde", da der trådte en ny lov i kraft om forsvarets ordning.
På de små tre år B. G. Larsen var chef, er elevantallet steget fra 1.500 til 3.000 om året.
1972 den 9. august blev ny chef for marinestationen igen kommandørkaptajn P. Jacobsen. Siden sin cheftid på marinestationen har han været næstkommanderende på søværnets eksercerskole i Auderød, har sejlet som chef for inspektionsskibet ”Ingolf” på Grønland, og har de sidste 5 år været chef for søværnets sergent- og reserveofficersskole i Frederikshavn.
2011:
Øverstkommanderende: Kommandørkaptajn Steen Kobberø-Hansen.
Næstkommanderende: Orlogskaptajn Peter Drost.
Maskinchef 1954-1974 Jens Møller Hansen.
Grundlagt 1951, i 1953 omdannet til skydelejr.
VBK er søværnets kompetencecenter for våbenanvendelse. Den primære opgave er uddannelses- og øvelsesvirksomhed.
57 er ansat indenfor det militære system: 6 officerer, 1 ingeniør, 3 chefsergenter, 10 seniorsergenter, 7 oversergenter, 2 sergenter, 23 konstabler og 5 civile.
14 er ansat inden for køkken, rengøring og kantine.
Omsætning: 27,8 mio. kr. (2011), 30,1 mio. kr. (2009).
Antal kursister: 215 (2008) - 190 (2011).
Kilder:
Søværnets Våbenkursus.
Holbæk Amts Venstreblad 14. april og 11. maj 1951 og 7. oktober 1953 og 1. og 2. juni 1955 og 11. september 1956 og 25. januar 1957 og 18. august 1961 og 17. september 1963 og 7. juli 1067 og 22. april og 30. april 1968 og 23. oktober 1969 og 5. september 1970 og 8. august 1972.
Odsherred Tidende 7. juni 1946.
Nordvestnyt, 21. marts 2012.--SOC 21. mar 2012, 19:12 (CET)
