Forskel mellem versioner af "Redningsbaaken"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 18: Linje 18:
  
 
Redningsbåden sorterer 1961 også under Fyr- og Vagervæsenet, mens først Indenrigsministeriet og senere Redningsvæsenet har stået for udkigstjenesten, der som ovenfor nævnt, så foregår fra [[Artilleriskolen Sjællands Odde]].
 
Redningsbåden sorterer 1961 også under Fyr- og Vagervæsenet, mens først Indenrigsministeriet og senere Redningsvæsenet har stået for udkigstjenesten, der som ovenfor nævnt, så foregår fra [[Artilleriskolen Sjællands Odde]].
 +
 +
+
 +
 +
''Forfatteren B. Rosenkilde Nielsen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 21. august 1956:''
 +
 +
Ude på Sjællands Rev, det farlige og lumske, opstår til tider en hel lille ø, hvor man tørskoet kan gå i land.
 +
 +
Nogle beretter fra meget gammel tid, at der har ligget en gård, der er sunket i vandet
  
  
Linje 23: Linje 31:
  
 
Se også: [[Grunde og flak på Gnibens forbjerg]].
 
Se også: [[Grunde og flak på Gnibens forbjerg]].
 +
 +
Se også: [[Det tragiske forlis oktober 1852]].
  
  

Versionen fra 6. aug 2016, 21:56

Redningsbaaken, Gniben, Sjællands Rev, Sjællands Odde.

I 1846 da tankerne om et organiseret hjælpearbejde ved Danmarks kyster til gavn for skibbrudne begyndte at dukke op herhjemme, og efterhånden første til det, der blev det danske redningsvæsen, blev der for første gang bevilget penge til opførelse af en "redningsbaake" på Sjællands Rev.

1863 blev den første "træbaake" ombygget, og støbt i beton, samt forsynet med et rigtigt tilflugtsrum for forliste søfolk, der havde reddet sig ind på den tørre del af revet.

Øverst er anbragt et jernhus med tæpper, nødproviant, ferskvand, primuskogeapparat m.m., som en foreløbig håndsrækning til forkomne skibbrudne, der bjerger sig herind, og efter at have sat signal fra tårnets mast, afventer at blive afhentet fra land ved bedring af vejret.

1871 blev det overdraget to pålidelige mænd at holde udkig med "redningsbaaken". Den ene skulle også holde båd for at kunne afhente de ufrivillige gæster i redningstårnet.

1961 besørges denne tjeneste fra Artilleriskolen Sjællands Odde.

Igennem de første 115 år dette tilflugtsrum for skibbrudne har eksisteret, er det ikke så få mennesker, der har søgt ly her.

Det længste ophold havde besætningen fra skonnerten "Georg" af København, der i 1871 forliste på Sjællands Rev, men bjergede sig ind til tårnet, hvorfra de først efter 3 dages ophold kunne afhentes på grund af stormvejr.

Af den i tilflugtsrummet fremlagte journal fremgår det, at også helt herude på det yderste skær, ud til det mest øde og vanskeligt tilgængelige sted, nåede den tyske værnemagt under 2. Verdenskrig 1840-45.

Redningsbåden sorterer 1961 også under Fyr- og Vagervæsenet, mens først Indenrigsministeriet og senere Redningsvæsenet har stået for udkigstjenesten, der som ovenfor nævnt, så foregår fra Artilleriskolen Sjællands Odde.

+

Forfatteren B. Rosenkilde Nielsen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 21. august 1956:

Ude på Sjællands Rev, det farlige og lumske, opstår til tider en hel lille ø, hvor man tørskoet kan gå i land.

Nogle beretter fra meget gammel tid, at der har ligget en gård, der er sunket i vandet


Se også: Sjællands Rev.

Se også: Grunde og flak på Gnibens forbjerg.

Se også: Det tragiske forlis oktober 1852.


Kilde: G. Honnens de Lichtenberg i Holbæk Amts Venstreblad 18. august 1961.--SOC 2. jan 2016, 12:23 (CET)