Forskel mellem versioner af "Prajerholm"
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Prajerholm, Grevinge, matr. nr. 10b, arealet, som er udstykket fra Almegård er solgt fra. Ejendommen må være fraskilt gården i 1860-erne til en datter af kristoffe...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Prajerholm, [[Grevinge]], matr. nr. 10b, arealet, som er udstykket fra [[ | + | Prajerholm, [[Grevinge]], matr. nr. 10b, arealet, som er udstykket fra [[Yselsholm]] er solgt fra. |
Ejendommen må være fraskilt gården i 1860-erne til en datter af kristoffer Nielsen. Hun hed Trine og blev gift med | Ejendommen må være fraskilt gården i 1860-erne til en datter af kristoffer Nielsen. Hun hed Trine og blev gift med | ||
Versionen fra 17. jan 2012, 23:04
Prajerholm, Grevinge, matr. nr. 10b, arealet, som er udstykket fra Yselsholm er solgt fra.
Ejendommen må være fraskilt gården i 1860-erne til en datter af kristoffer Nielsen. Hun hed Trine og blev gift med
1. Mads Nielsen fra Høve. Derefter fulgte
2. Lars Madsen fra Stenbjerg i Asnæs sogn. Efter ham kom
3. Lars Peder Larsen, født 1881. Hustruen er fra Plejerup. De solgte i 1948 til
4. Alfred Madsen fra Bornholm, hvis hustru, Kristine, er datter af parc. Fr. Pedersen, Grevinge.
Bakken kaldes for Kildeås. En sænkning i marken sydvest for huset kaldes Prajerhullet. Det var i sin tid et mosehul, hvor det hed sig, at bønderne samledes, når de vilde forhandle om sager, som ikke alle måtte høre.
En anden forklaring kan være den, at inkvarteringen af Kongens ryttere fra 1694 til 1720 har medført, at bystævnet, der havde sin plads vest for Grevinge kirke, hvor vejene mødes, ikke mere kunne holdes i fred for nysgerrige soldater. Bønderne har da taget denne plads bag ved byen i brug, og soldaterne har på det gamle bystævne opstillet den nuværende træhest, der anvendtes som straffemiddel.
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 17. jan 2012, 22:02 (CET)
