Overby Lyng Købmandsforretning

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Overby Lyng Købmandsforretning, Overby Lyng, Sjællands Odde.

1924 oprettede Maren Kirstine og Laurits Petersen købmandsforretningen på Overby Lyng.

Laurits Petersen er født 24. marts 1880 på Sjællands Odde.

Som ung var han medhjælper ved bagerfaget.

Laurits Petersen blev i februar 1900 gift med Maren Kirstine, der er født 1886 på Præstø-egnen.

Først havde parret en landejendom på Overby Lyng, samtidig med Laurits Petersen kørte med æg og slagtervarer, mens det var mest hustruen, der passede ejendommen.

Da der kom en børneflok på fem, blev det for meget, så de i stedet oprettede købmandshandelen, som de drev frem til omkring 1957.

Maren Kirstine Petersen døde 25. januar 1960.

Af børnene er to døtre gift med henholdsvis vognmand Viggo Olsen, Overby, og fiskehandler Jørgen Hansen, Nykøbing Sjælland, mens den ene søn har overtaget jorden, og driver det gamle hjem, mens den anden søn, der tillige er vært i Lumsås Forsamlingshus, har oprettet en købmandsforretning ved siden af, mens en søn er død.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 26. januar og 18. marts 1960.--SOC 19. jun 2015, 13:01 (CEST)