Krigen 1940-45 i Ebbeløkke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Krigen 1940-45 i Ebbeløkke, Sjællands Odde.


Denne historie er fortalt af Else Jensen, Svanestræde, Nykøbing Sjælland.

Krigen 1940-1945 kom også til Ebbeløkke.

Tyskerne indtog Ejdamgård, som ligger på den gamle vej til Odden, den eneste vej på daværende tidspunkt.

På jorden overfor gården ud mod Kattegat var der skyttegrave og løbegange og der hvor sommerhuset ligger i dag, var der en stor kanon og 3 mindre på området.

På den anden side af vejen var der bygget et køkken i gasbeton og 3 træbarakker til soldaterne. Jeg ved ikke hvor mange der var, 100 eller 150 måske.

Landmændene i området flyttede jord, og hjalp tyskerne. De turde ikke sige nej, for andre steder blev de truet med pistoler, hvis de sagde nej. De fik da også betaling for det. Min far slap fordi han kørte mælk til mejeriet i Lumsås.

Vi boede neden for bakken på Tjørnholmen på gården "Tjørnholm" (matr. nr. 1-d, Ebbeløkke – Tjørnholmen 5).

Vi skulle gennem lejren hver dag til skole, og alt andet. Alle voksne skulle have pas til forevisning.

Ovenfor Solåsen var en lyttepost før radaren tid. Vi havde tit overflyvninger om natten, og så var der uro oppe på bakken. Overflyvningen var de engelske bombemaskiner, der smed strimler af stanniol ud for at forstyrre radiosignalerne på lytteposten.

Da bomben faldt i Rørvig var der i flere dage ekstra kontrol for at komme gennem lejren.

En vinternat med meget sne begyndte de at skyde helt vildt. Min far gik ud i stalden, hvorfra han kunne se nogle mørke skikkelser kravle op ad Solåsen. Efter nogen tid stoppede det hele. Det var en øvelse med soldaterne fra Gniben.

Jeg husker også de strenge vintre, hvor tyskerne måtte køre sne væk på lastbiler, da man ikke kunne kaste sneen højere op på Ebbeløkke bakke.

Der var meget sne i 1942-1943 og når vi gik i skole gik vi ovenpå snedriverne, og kunne røre ved telefonledningerne.

Efter krigen kom der tyske flygtninge i lejren, kvinder, børn og gamle. Der blev sat pigtråd rundt om lejren og der var danske vagter.

Jeg husker at mange af flygtningene var meget forhutlede, flere døde og blev begravet på Lumsås kirkegård.

Under oprydningen fandt man en bombe, som man mente at soldaterne skulle have sprængt inden de tog hjem. Hele Tjørnholmen blev evakueret minus min far. Han skulle være opsynsmand fordi alle døre og vinduer skulle stå åbne for en eventuel trykbølge. Bomben blev kørt i en halmforet vogn ned til Nordstrand og sprængt i luften nogle meter ud i vandet.

Fotograf Bay har filmet det.

Efter krigen opdagede folk, at mange havde været involveret i modstands bevægelsen, bl.a. min farbror, som var vognmand på Odden. Han kørte svin til slagteriet i Nykøbing og havde foderstoffer med retur. Han fortalte, at han blev stoppet mange gange. En gang tog sin madkasse og gik ned i grøften for at spise sin mad, men hvad tyskerne ikke vidste, var at der lå en pistol i madkassen, og at han dagen før havde haft flere kasser rifler med.

På Overby Lyng var der et hus, der hed Mamrelund. Her boede en mand, som hed Frank, hans efternavn har jeg glemt. Han var tysker, men efter krigen viste det sig, at de jøder, der skulle til Sverige fra Odden, blev samlet her hos Frank.

Der blev også klippet tre unge piger, som havde kærsted med tyskerne. Der blev i området diskuteret om ikke der skulle have været klippet flere, for disse tre piger havde mistet en forælder, så var det lettere at tage dem.

Ja, krigen mange ansigter. Jeg husker også at der var rationerings mærker på næsten alt. Benzin kun til læger og dyrlæger. Taxa og vognmænd fik bygget en generator på bilen, hvori de fyrede med brænde, som så lavede gas. Brænde til at fyre med - 1 læs pr. husstand - så vi lavede selv tørv. Kul og koks kunne ikke købes og det samme med appelsiner, bananer, ris og meget andet. Min mor drak ikke kaffe, men så byttede hun med naboen, og fik sukkermærker som så fik vi marmelade. Det var ikke nemt for de, som boede i byen, der var mange, som led nød.

Jeg har skrevet dette, fordi der aldrig er skrevet om området her.


Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 3, 2012.--SOC 19. sep 2014, 12:52 (CEST)