Kr. Petersen, Nykøbing Sj.

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

H. Kr. Petersen, snedkermester, Klintevej 10, Nykøbing Sjælland.

Han er født 30. april 1884 i Nr. Asmindrup.

Efter en kort svendetid, begyndte han allerede som 21-årig sin virksomhed med snedkerværksted og ligkisteforretning.

1905 blev han gift med Kristine, der er født 1881 i Varde, men fik som ung pige plads i huset hos dampskibsekspeditør Rasmussen, Havnegade 3, Nykøbing Sjælland (den senere politistation).

1911-12 byggede H. Kr. Petersen Hotel du Vest, og drev den i 5 år.

Så gik han over til at være snedker og entreprenør igen, og var med til at opføre flere store ejendomme i Nykøbing Sjælland og opland.

Derefter havde de pensionatet "Nordlyset" på Klintevej, og senere flyttede de ind i naboejendommen, Klintevej 10.

H. Kr. Petersen var ivrig jæger, og var i en årrække formand for Landsjagtforeningen af 1923.

I ægteskabet er 5 døtre, af hvilke 3 bor i København, og 2 i Nykøbing Sjælland.

H. Kr. Petersen døde 21. oktober 1961.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. april 1959 og 10. marts og 23. oktober 1961.--SOC 31. mar 2015, 13:09 (CEST)