Klokkehøjgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Klokkehøjgård matr. 16a m.fl., Grevinge sogn, 50 tdr. land.

Heraf ager 24, eng i Lammefjorden 25, have og gårdsplads 1.

Der holdes 12 køer, 12 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr, 2 heste, 2plage og 2 får. Sidste år solgtes ca. 60 fedsvin.

Chr. Madsen Christensen, som overtog gården i 1915, er født i Holbæk 5. juli 1870, og blev gift med Ingeborg Andersen født i Gislinge.

Klokkehøjgård matr. 16a, er oprindelig en del af det gamle matr. nummer 5, der i 1755 under fæsteren, Hans Nielsen, blev delt i to gårde, hvoraf den ene, H. Nielsens søn, Peder Hansen, fik den i 1775 afstået af sin far.

Peder Hansen efterfulgtes af sin søn, Niels Pedersen, hvis plejesøn, Lars Andersen, der var født på Orø, så fik gården.

Efter ham fulgte hans svigersøn, Peder Ibsen, og dennes søn, Hans Pedersen, der var bosat i Sverrig.

Gården bestyres af hans svigerfar, Jens Pedersen.

Så kom sønnen Lars Pedersen, som solgte den til Tidemand Nielsen, af hvem Chr. Madsen Christensen købte den.

Gården har navn efter to høje, som der i sin tid lå på marken.

Hovedbygningen er af bindingsværk med stråtag, hvilket også gælder for avlsbygningerne. Nod øst ligger en grundmuret svinestald og et bindingsværks aftægtshus megge med stråtag. Elektrisk lys og kraft er indlagt.


Gårdens historie:

Denne gård var 1650 nr. 5, og havde sin beliggenhed syd for gaden i Grevinge by, omtrent hvor torrendrupvejen drejer af.

Efter matrikelreguleringen 1682 blev den byens 4. gård. Ved jordfordelingen 1745 fik den mark både i Strandvangen og i Hønehøjsvangen. I 1755 overlod den daværende fæster, Hans Nielsen, denne avling til sin søn, Peder Hansen, men beholdt selv lodden i Hønehøjsvangen, hvor der dengang var mindre dyrkbar jord.

Denne gård er den sidst udflyttede gård. Det var i året 1837. Der er ingen huslod lagt til gården, som der er til de andre udflyttede gårde.

Udover Klokkehøjnavnet er der ingen særlig karakteristiske navne, der påviseligt kan knyttes til marken. Der er Humletveds Agerås og Skelstykkerne, som rimeligvis hører hjemme her.

Der har på dennes mark ligget to gravhøje, der blev ryddet 1845. I den østre høj var der en stensat grav, i den vestre fandtes urner. Ved vestre side af denne høj var en stensat grav, hvori fandtes en bronzekedel eller gryde med fordybede ringe indvendig. Den gik desværre itu ved afgravningen.

Ved Tolsager skel blev der på denne mark i 1874 fundet en sølvfingerring, der hidhører fra den tidlige middelalder.


Af kendte navne på beboere er:

1. Laurs Ivarsen til 1697.

2. Ritmester Legel til 1703. Han var chef for det kompagni ryttere, der 1694 blev indkvarteret i Grevinge, Asnæs og Fårvejle. Selv boede han her i Grevinge.

3. Hans Nielsen havde gården under jorddelingen. Sønnen

4. Peder Hansen, født 1723, afstod gården 1776 til sønnen

5. Niels Pedersen, født 1752, død 1823. Hans plejesøn,

6. Lars Andersen, født på Orø, død 1832. Hans datter blev gift med

7. Peder Ibsen, født 1805.

Peder Ibsen var spillemand, og var mødt op tidligt på dagen for at spille til Lars Andersens datters bryllup. 
Hun var i færd med at tage brudestadsen på, da hun kom i tanke om, at hun egentlig hellere ville giftes med Peder Ibsen. 
Lars Andersen fandt, at Peder var fuldt så god som den anden mand. 
Så tog Peder med til kirken, og blev viet til den brudeklædte pige, mens den forsmåede brudgom måtte tage hjem.

Deres søn

8. Hans Pedersen, født 1839, fik gården 1873. Nogle år efter forlod han den og rejste til Karlsstad i Sverige, og lod sin svigerfader, Jens Pedersen, bestyre gården. Senere kom den i handel, og der var et par ejere, som vist knabt boede her.

9. Det var Tidemand og Kristiansen.

10. Lars Petersen var den næste mand på gården.

11. Jens Karlsen købte gården 1913, og solgte 1928 til købmand

12. Alfred Nielsen, Asnæs. Gården blev i hans ejertid drevet ved bestyrer til den i 1947 solgtes til

13. Kristian Quist fra Jylland. Han er født 19011, og var elev på Borris Landbrugsskole 1933.


Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 22. aug 2011, 12:31 (CEST)