Jens Frederik Erik Enevoldsen
Jens Frederik Erik Enevoldsen, Asnæs, Odsherred.
Bosiddende på kanaløen Guernsey.
Sammen med sin lillebror Carl Georg.
+
Hakon Mielche skrev en artikel i Familie Journalen 1948 om to gæve Odsinger på den lille kanalø Guernsey.
De havde boet på øen i en menneskealder, og kunne knapt nok tale dansk, men fortalte de var fra Danmark, nærmere bestemt Odsherred.
De var rejst til England for at fiske, og af uransalige veje, var de havnet på kanaløen Guernsey, hvor de gik i land og drev landbrug.
+
Uddrag af Hakon Mielches artikel 1948 i Familie Journalen:
Jeg holdt foredrag om Danmark og viste farvefilm for 34 medlemmer af Guernseys Foredragsforening, og en flink mand inviteredes os på en køretur hele øen rundt, og derude i Eventyrdalen, hvor det grønne vældede frem med suptropisk frodighed, traf vi på en lille Dansker som hed Enevoldsen, fra Høve ved Holbæk.
Han var bare en grøn knægt, sagde han, i forhold til broderen inde i byen, som var 86 år.
Han selv var kun 72 år, og det var storebror, der havde lokket ham herned med de breve, han skrev hjem for 50 år siden, da han som strandet sømand gik i land på Kanaløerne og tog fat på fiskeri.
Lillebror begyndte på samme erhverv, men opgav det for tyve år siden for at prøve sig frem med tomatdyrkning.
Det gik godt, og det gav penge, og nu er unge Enevoldsen en mand, der har sit på det tørre og en søn til at tage fat, når han selv lægger op.
Storebror kom også ombord, med langt hvidt fuldskæg, og hele ansigtet fuldt af smilerynker.
Tyskerne mente under krigen 1940-45, at en gammel udlænding som Enevoldsen måtte være et let bytte, da de besatte øerne, men Enevoldsen bad dem ryge og rejse og finde en anden lods mellem øerne, og så måtte de finde en anden.
En dansk havnearbejder, Paul Osthen, kom også for at hilse, men han havde kun været her fra 1936, og følte sig nærmest nyankommen i forhold til de to brødre.
+
Jens Thorvald Jensen, Høve, mener det er sønner af fisker og bådfører Johs. Enevoldsen, der boede ved kanten af Lammefjorden i et hus, som er blevet nedrevet 1946, og hvor senere Åge Nielsens Pelsdyrfarm kom til at ligge.
+
Poul Hansen, handelsgartner, Høve, fortæller at Johs. Enevoldsen arbejdede på Audebodæmningen da Lammefjorden blev tørret ind, men der findes ikke oplysninger om ham og hans familie, i Grevinge kirkebog. Det viste sig dog, at Familie Journalen havde byttet om på fornavnene.
Men det er notorisk, at Jens Thorvald Jensen, der er 87 år, kan huske den yngste af brødrene, den 72 årige Erik Enevoldsen, og han mindes også, at der var en anden broder, som konfirmeredes et år senere end ham selv.
Dette passer med den 86-årige C. D. Enevoldsen, den ældste af de to brødre.
Deres farfar var i øvrigt lærer i Asnæs fra omkring 1930, og det fremgår af kirkebogen, at en datter af denne lærer altså er brødrenes faster, der er konfirmeret i Asnæs 1852.
+
Fra portør Jens P. Petersen, Fårevejle, er oplysninger om en Veddinge-slægt i Veddinge.
Omkring 1775 boede der en gårdejer ved navn Enevold Nielsen i Høve.
De fik en søn i 1775, Niels Enevoldsen, der senere blev smed i Veddinge og derpå Stubberup.
Han døde 1867.
Det er muligt slægten forgrenede sig til Asnæs sogn.
+
Carl Madsen, skomager, fortæller han har kendt begge brødre.
Den ældste hedder Jens Frederik Erik Enevoldsen.
Han er født 2. februar 1865 i Asnæs.
Den yngste hedder Carl Georg og er født 24. august 1875.
Den ældste broder har skibsførereksamen og de rejste begge til England for at fiske.
To andre brødre druknede for mange år siden i Lammefjordssøen.
+
Postmester Paludan Müller i Nykøbing Sjælland fortæller, han 1947 modtog et brev fra en af brødrene, der ønskede oplysninger om, hvad der er blevet af hans søster, fru skibshandler Tøgersen, Nykøbing Sjælland.
Postmesteren kunne oplyse, at fru Thøgersen var død, men hendes to sønner boede i Gilleleje, og datteren i Sverige.
Han kunne i øvrigt ikke skrive dansk, men han har jo også været på Guernsey i 50 år.
Kilde: Odsherred Tidende 2. og 4. og 6. december 1948. - --SOC 22. jan 2018, 14:36 (CET)