Herbergsforeningen i Nykøbing Sj.

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Herbergsforeningen i Nykøbing Sjælland.

Herberget lå i Lindeallé i Nykøbing Sjælland.

Stiftet 1933.

Den blev oprettet som støtte til det svendeherberg, som vognmand Peter Madsen samtidig åbnede i Lindeallé, og som hustruen efter hans død drev videre indtil 1956.

Herfra drev Peter Madsen både landbrug og vognmandsforretning, som blev overtaget af sønnen Chr. Madsen, der senere flyttede forretningen til Østgården, Østre Lyng.


Følgende var at læse i Holbæk Amts Venstreblad i januar 1934:

Som meddelt i gaar har Bestyrelsen for Herbergsforeningen nu officielt aabnet Herberget for hjemløse Rejsende i Nykøbing.

Uofficielt har Hjemmet faktisk været aabnet for Drift allerede en Tid, idet der er adskillige farende Svende, der har haft Nattely hos Vognmand P. Madsen, der hertil har stillet et Karlekammer til Raadighed, indtil de nye Lokaler bliver færdige.

Montering af Sengesteder og deslige er bekostet af Herbergsforeningen, og som Planen var ved det offentlige Møde om Sagen, er Problemet ordnet paa den Maade, at de Rejsende betaler 50 Øre for Logi med Morgenkaffe, en Betaling, der er saa beskeden, at de fleste vil være i Stand til at udrede den.

Hvad Herbergets Drift iøvrigt koster, afholdes af Herbergsforeningens Midler.

Bestyrelsen har anmodet os om at henstille til Byens Borgere at betænke Hjemmet med aflagt Tøj, da der jo ofte kan ventes Gæster, hvis Garderobe er i en lidet ønskelig Forfatning. Dette gælder ikke mindst i denne Tid for Fodtøjets Vedkommende, hvor et Par bundløse Sko eller Støvler er en saare uheldig Fodbeklædning.

+

1935 den 18. juni var der generalforsamling, og formanden overplejer Anders Lading-Petersen kunne berette, at sidste år var herberget besøgt af 441 rejsende.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer var: Kasserer inkassator Frederiksen, Borgmester Jakob Jensen, avlsbruger Vald. Andersen, og kollektør Ludvig Jørgensen.

+

1960 den 8. december har bestyrelsen besluttet at ophæve foreningen, og stille kassebeholdningen på 400 kroner til rådighed for byens juleuddelinger, med 100 kr. til hver af dagbladene, og resten til menighedsrådet.


Kilde: Svend Sørensen, Nyk. Sj. 2015. Holbæk Amts Venstreblad 1934 og 19. juni 1935 og 8. december 1960.--SOC 9. mar 2015, 19:51 (CET)