Forskel mellem versioner af "Hørve kirke"
SOC (diskussion | bidrag) |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Gamle optegnelser vise, at der på det højeste punkkt vist nok har ligget en romansk kampestenskirke, som blev bygget på et meget tidligt tidspunkt. | + | [[Fil:Hørve kirke.jpg|200px|thumb|right|Hørve Kirke i begyndelsen af 1900-tallet. Et smukt, tidligt Bay-foto af Hørve Kirke, der ses mod syd spejlende sig i gadekæret. |
| + | |||
| + | Hørve Kirke blev oprindeligt opført som en romansk rundkirke i kampesten i 1100-tallet, hvilket dog ikke er til at se i dag efter adskillige ombygninger. - Fotograf: Søren Bay | ||
| + | ]] Gamle optegnelser vise, at der på det højeste punkkt vist nok har ligget en romansk kampestenskirke omkring 1100-tallet, som blev bygget på et meget tidligt tidspunkt. | ||
Den første kampestenskirke blev visnok ombygget i det 15. århundrede, og der blev nu anvendt munkesten mellem kampestenene. | Den første kampestenskirke blev visnok ombygget i det 15. århundrede, og der blev nu anvendt munkesten mellem kampestenene. | ||
| Linje 21: | Linje 24: | ||
Man antager at kirken oprindelig blev indviet til Sct. Laurintius; thi billedet af denne helgen danner hovedfiguren på kirkens gamle katolske alterskab, hvor forskellige begivenheder fra hans liv er afbildet i relief. | Man antager at kirken oprindelig blev indviet til Sct. Laurintius; thi billedet af denne helgen danner hovedfiguren på kirkens gamle katolske alterskab, hvor forskellige begivenheder fra hans liv er afbildet i relief. | ||
| − | + | Hørve kirke er Annekskirke til [[Vallekilde kirke]]. | |
| − | |||
| − | |||
| − | |||
Versionen fra 27. sep 2011, 14:04
Den første kampestenskirke blev visnok ombygget i det 15. århundrede, og der blev nu anvendt munkesten mellem kampestenene.
Koret blev bygget 1575, hvilket en indskrift i koret fortælle om.
De gamle kalkmalerier fra Reformtiden forestiller kristus i samtale med den samaritanske kvinde, Sct. Jørgen med dragen og Dommedag.
Antimensalet er antagelig fra Reformtiden.
Prædikestolen (1670) og altertavlen fra Kristian IVs tid.
Døbefonten er et interessant granitstensarbejde med tovornamenter.
Man ser rester af et gammelt Sct. Laurentiusalter.
Kirken ejer et middelalderligt krucifiks.
I tårnet er der to klokker, hvoraf den nene er fra 1531. Den mindste klokke er uden indskrift. Den er prydet med tre rundstave om halsen og en retvinklet liste over slagringen. Denne klokke skal være ført fra Sct. Jørens kirke i Holmstrup og hertil.
Man antager at kirken oprindelig blev indviet til Sct. Laurintius; thi billedet af denne helgen danner hovedfiguren på kirkens gamle katolske alterskab, hvor forskellige begivenheder fra hans liv er afbildet i relief.
Hørve kirke er Annekskirke til Vallekilde kirke.
Sognepræster i Vallekilde-Hørve:
15.... Hans Stud
1561 Mikkel Hansen Callundborg
1613 Claus Mikkelsen
1620 Mads Mikkelsen
1650 Mikkel Madsen Wallekilde
1685 Morten Jespersen Aarbye
1706 Svend Nielsen Ryberg
1722 Johan Hartvig Ulriksen Helt
1722 Oluf Pedersen Schytte
1670 Otto Jørgensen Grundtvig
1760 Søren Rasmussen Nejgaard
1773 Jens Bech
1806 Jens Krog Walther
1824 Honoratius Bonnevie
1873 Ferdinand Emil Binzer
1892 Carl Alfred Jensen
1911 Gustav Theodor Borchsenius
1923 A. M. Pedersen
1931 J. Maarbjerg
Kildehenvisning: Danske Kirker og præstegårde bind 1.--SOC 25. sep 2011, 10:08 (CEST)
