Vallekilde kirke
Vallekilde kirke er en romansk kampestenskirke, som har en tresidet korgavl med smukke blindingsfelter.
Altertavlen er fra 1598 og Prædikestolen fra 1605.
Kirken har et middelalderligt krucifiks, og et par fortrinligt udskårne, århundrede gamle træfigurer. I våbenhuset findes en ejendommelig gammel dør med udskårne dyrefigurer og sjældne jernbeslag.
Granitdøbefonten har antagelig kirkens alder.
I tårnet findes to klokker, hvoraf den ene er fra 1508. Den lille klokke, Mariaklokken, bærer et skriftbånd over og under hvilket rundstave snor sig. Oven over denne er der en kæde af Perler og Bladornamenter. Indskriften er sat udelukkende med små bogstaver, og der findes et par gtræske ord i den latinske skrift: Jeg Maria, gid min røst og den sande visdom må glæde den retvendte og holde alt syndigt i tømme. I Herrens år 1508.
Man har i sognet bevaret den gamle skik med at bære liget omkring kirken før det sænkes i graven.
I kirken findes i tårnrummet en ligsten over præsten Oluf Pedersen Schytte (død 1759).
I sakristiet en sten over præsten Mads Mikkelsen (død 1692).
Hørve kirke er annekskirke til Vallekilde kirke.
Sognepræster i Vallekilde-Hørve:
15.... Hans Stud.
1561 Mikkel Hansen Callundborg.
1613 Claus Mikkelsen.
1620 Mads Mikkelsen, død 1692.
1650 Mikkel Madsen Wallekilde.
1685 Morten Jespersen Aarbye.
1706 Svend Nielsen Ryberg.
1722 Johan Hartvig Ulriksen Helt i 4½ måned, men blev mærkeligt nok boede i præstegården til sin død 1749, måske som en slags hjælpepræst.
1722 Oluf Pedersen Schytte til 1759 - der er forøvrigt tvivl om han hedder Oluf eller Ole?
1670 Otto Jørgensen Grundtvig.
1760 Søren Rasmussen Neygaard.
1773 Jens Bech, død 1806 da han var til landmøde i Roskilde.
1806 Jens Krog Walther.
1824 Honoratius Bonnevie.
1873 Ferdinand Emil Binzer.
1892 Carl Alfred Jensen.
1911 Gustav Theodor Borchsenius.
1923 A. M. Pedersen.
1931 Jens Maarbjerg.
1965 til 1973 Karl Christensen, som rejste til Jylland. Til en ny er ansat passes kirkerne af pastor Johs. Lindblom og pastor G. Thårup.
1973 den 19. august Anders Bentsen.
1979 den 1. maj forlader Anders Bentsen kirken, og flytter til Torslev ved Sæby i Vendsyssel.
1979 den 2. september indsættes Eva Bertelsen, som den første kvindelige præst i kirkerne.
Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Holbæk Amts venstreblad 5. februar 1973.--SOC 24. sep 2011, 11:04 (CEST)