Frida Mørch
Hun er født 1879, som datter af skomager G. Mørch på Algade i Nykøbing Sjælland.
Gift med kunstmaler Hans Kofoed Jespersen, men hun beholdt sit efternavn.
Parret var bosiddende i København om vinteren, og i bondehuset Utopa i Kollekolle om sommeren.
Som 90-årig fik hun debut som maler-debutant i "Den Frie" i København, og anmelderne roser hende for medfødt koloristisk sans
+
Her er et citat om kunstnerparret Frida Mørch og Hans Koefod Jespersen fra Annie Brydegaard Danielsens manuskript til ”Andelstanker i Andelslandsbyen”, en artikelserie om erindringer fra Vestsjælland, som blev bragt i ugeavisen ’By og Land omkring 1997- 1999, og fortalt og diskuteret i den Kristne Radio i perioden 1997-2012:
”Hver sommer fik mine forældre besøg af min bedstemor Bolines veninde og hendes mand.
Frida var fem år ældre end Hans Koefoed Jespersen. De var gift, som folk var den gang; men hun holdt fast ved sit ungpigenavn Mørch.
Frida var en ungdommelig oldemor.
Frisk og lykkelig fortalte hun små historier som en talentfuld skuespiller.
Hun var født i Nykøbing, hvor hendes far havde været skomager.
Frida havde deltaget sammen med sine forældre i mange fester og teateraftner på Hans Windeløvs hotel Phønix. Her havde hun mødt en flot fyr, som hun havde nået at få to børn med, før han var død.
Så havde hun mødt Koefoed en dag, han stod og malede et motiv i Nakke. Frida var faldet pladask for den unge maler, der frejdigt og frækt var gået ind til Christoffer Danielsen, og havde tilbudt ham at købe billedet af Brydegaard med mejeriet i baggrunden til sin yndige kone.
Fra da af delte parret deres liv mellem en lejlighed uden bad og fælles wc på trappeopgangen på Grundtvigsvej i København, og huset Utopia i Kollekolle, og sammen fik de en nervesvag datter, som tilbragte den meste tid på enten et statshospital eller Montebello.
Min far kunne vældig godt lide Frida Mørch; men det kneb mere med Koefoed.
Han var så jaloux på sin kone så det halve kunne være nok. Far var aldrig i godt humør, når vi efter at have haft dem på flere besøg om sommeren, absolut skulle ud til dem i Utopia. Heldigvis livede far op, når de også havde inviteret gårdmandsparret ved siden af.
Koefoed Jespersen havde gået på Krøyers Skole, rejst i Holland, Belgien og Frankrig og i Danmark havde han udstillet på Kunstnernes frie Efterårsudstilling og Charlottenborg flere gange.
Han malede fire gode portrætter af min oldemor Sidse Marie, fætter Jens og kusine Line. Den dag i dag holder jeg af at se på en stor indrammet akvarel af blomster og frugt, som han har tilegnet til Daniel Danielsen og frue i anledning af deres bryllup 7/1 1950.
Frida var 90 år, da hun debuterede som maler.
Det var jo noget af en alder at begynde i, men eksperimentet forløb godt. Københavnske anmeldere havde rost hende for medfødt koloristisk sans frem for Koefoed Jespersen, og den halvt så gamle Herman Feltendal.
Kort før udstillingen havde Holbæk Amts Venstreblad bragt flere indlæg fra Koefoed, hvori hans idealisme i kamp for en verdensfred var kommet til flammende udtryk. Han havde også benyttet udstillingen i København, som led i denne kamp. Men desværre måtte han lide den tort også, at se det ellers forventede overskud fra udstillingen, der skulle have været båndlagt, som første bidrag til permanent verdensfred, udeblive. Det blev ikke bedre af, at far igen afslog Koefoeds forslag om at male os tre søstre.
Som plaster på Koefoeds så købte mine forældre i flere år et nyt oliemaleri med et nyt motiv fra Odsherred malet af ham.
Så var der mere fest og glæde, når Fridas søn, Johan Knudsen kom hjem fra New York, hvor han havde boet i 50 år, og var bedstefar til 4 drenge. Johan havde sammen med sin norskfødte hustru forinden aflagt Norge et besøg, og boede derefter en hel måned til leje i slagtermester Kjeld Mørchs fredede hus matr. 51c i Østergade 25 i Rørvig.
Vi var altid de første, som de aflagde besøg hos, købte æg og inviterede på genvisit. Hos dem indledte vi med en kort gåtur gennem Strædet til møllen, inden børn og voksne i havens læ mellem benved, og slyngende kaprifolier, blev tragteret med ”Sprudelwasser und Polar Bear” og godt humør i en mængde, der kunne give mavepine og højt hår på en skaldet, inden cykelturen hjem i den lyse sommeraften.”
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 4. juni 1959 og 3. september 1959 og 3. oktober 1975. - Annie Brydegård Danielsen, Holbæk, 2016.--SOC 17. maj 2016, 23:14 (CEST)--SOC 17. maj 2016, 23:14 (CEST)
